Peking

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


39.933333333333116.38333333333
Peking
北京市 (sjineesk: Běijīng Shì)
Peking北京市 (sjineesk: Běijīng Shì) (China)
Peking北京市 (sjineesk: Běijīng Shì)
Peking
北京市 (sjineesk: Běijīng Shì)
Grünjdooten
Stoot Sjiina

Regiarangsstääd

Peking
Hööchde 63 m
Grate 16.807,8 km²
Iinwenern 20.690.000
Iinwenern per km² 1.231 Iinw./km²
ISO 3166-2 CN-11
Postkääntaal 100000
Tilefoonföörwool 10
Wääbsteed www.ebeijing.gov.cn
Politiik
Bürgermääster Wang Anshun
Koord faan Peking
Koord faan Peking

Peking (sjineesk 北京Pinyin Běijīng, W.-G. Pei-ching, Tu uunharkin uunklike! [pei˨˩tɕiŋ˥˥] , dialwiis uk bi üs Beijing) as det hoodstääd faan Sjiina an wel auer triidüüsen juar ual. Di nööm bedüüdet nuurdelk hoodstääd, an Nanjing as det süüdelk hoodstääd. Peking as daalang en regiarangsstääd an sodenang direkt at regiarang onersteld. Hat hää det funktjuun faan en prowins.

Iindialang[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Stääddialen an distrikten faan Peking

Det banenstääd faan Peking (ruad an blä) hää sääks distrikten:

  • Chaoyang (朝陽區 / 朝阳区Cháoyáng Qū),
  • Dongcheng (東城區 / 东城区Dōngchéng Qū),
  • Fengtai (豐台區 / 丰台区Fēngtái Qū),
  • Haidian (海澱區 / 海淀区,  'Hǎidiàn Qū),
  • Shijingshan (石景山區 / 石景山区Shíjǐngshān Qū),
  • Xicheng (西城區 / 西城区Xīchéng Qū),

Trinjam a banenstääd (green) lei sääks distrikten muar:

  • Mentougou (門頭溝區 / 门头沟区Méntóugōu Qū),
  • Fangshan (房山區 / 房山区Fángshān Qū) – Kreis Fangshan bis 1986,
  • Tongzhou (通州區 / 通州区Tōngzhōu Qū) – Kreis Tongxian bis 1997,
  • Shunyi (順義區 / 顺义区Shùnyì Qū) – Kreis Shunyi bis 1998,
  • Changping (昌平區 / 昌平区Chāngpíng Qū) – Kreis Changping bis 1999,
  • Daxing (大興區 / 大兴区Dàxīng Qū) – Kreis Daxing bis 2001.

Widjer ap uun't nuurden (güül) lei schauer lundistrikten, diar uk tu Peking hiar:

  • Stääddistrikt Pinggu (平谷區 / 平谷区Pínggǔ Qū) – Kreis Pinggu bis 2001,
  • Stääddistrikt Huairou (懷柔區 / 怀柔区Huáiróu Qū) – Kreis Huairou bis 2001.
  • Kreis Miyun (密雲縣 / 密云县Mìyún Xiàn),
  • Kreis Yanqing (延慶縣 / 延庆县Yánqìng Xiàn).

Kliima[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Temperatuuren, rin an snä uun Peking
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temperatuur (°C) 1,6 4,0 11,3 19,9 26,4 30,3 30,8 29,5 25,8 19,0 10,1 3,3 Ø 17,7
Min. Temperatuur (°C) -9,6 -6,9 -0,6 7,2 13,2 18,2 21,6 20,4 14,2 7,3 -0,4 -6,9 Ø 6,5
Rin of snä (mm) 3 6 9 26 29 71 176 182 49 19 6 2 Σ 578
Stünjen sanskiin (h/d) 6,5 6,8 7,8 8,2 9,3 9,1 7,2 7,4 8,1 7,3 6,4 6,0 Ø 7,5
Rindaar (d) 1 2 2 3 4 6 10 9 4 3 1 1 Σ 46
Focht uun a loft (%) 45 49 52 48 52 62 78 80 71 66 60 51 Ø 59,6
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
1,6
-9,6
4,0
-6,9
11,3
-0,6
19,9
7,2
26,4
13,2
30,3
18,2
30,8
21,6
29,5
20,4
25,8
14,2
19,0
7,3
10,1
-0,4
3,3
-6,9
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
N
i
e
d
e
r
s
c
h
l
a
g
3
6
9
26
29
71
176
182
49
19
6
2
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det

Sasterstääden an -regiuunen[1][Bewerke | Kweltekst bewerke]

Stääden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ferianagt StootenFerianagt Stooten sant 25. Febrewoore 1980: New York City, USA
SerbienSerbien sant 14. Oktuuber 1980: Belgrad, Serbien
PeruuPeruu sant 21. Nofember 1983: Lima, Peru
Ferianagt StootenFerianagt Stooten sant 15. Mei 1984: Washington, D.C., USA
SpoonienSpoonien sant 16. September 1985: Madrid, Spoonien
BrasiilienBrasiilien sant 24. Nofember 1986: Rio de Janeiro, Brasiilien
SjiisklunSjiisklun sant 14. September 1987: Köln, Schiisklun
TurkeiTürkei sant 20. Jüüne 1990: Ankara, Türkei
EgyptenEgypten sant 28. Oktuuber 1990: Kairo, Egypten
IndoneesienIndoneesien sant 4. August 1992: Jakarta, Indonesien
PakistanPakistan sant 8. Oktuuber 1992: Islamabad, Pakistan
ThailunThailun sant 26. Mei 1993: Bangkok, Thailun
ArgentiinienArgentiinien sant 13. Jüüle 1993: Buenos Aires, Argentiinien
Korea SudSüüdkorea sant 23. Oktuuber 1993: Seoul, Süüdkorea
UkraineUkraine sant 13. Detsember 1993: Kiew, Ukraine
SjiisklunSjiisklun sant 5. April 1994: Berlin, Schiisklun
BelgienBelgien sant 22. September 1994: Brüssel, Belgien
VietnamVietnam sant 6. Oktuuber 1994: Hanoi, Vietnam
NeederlunenNeederlunen sant 29. Oktuuber 1994: Amsterdam, Neederlunen
RuslunRuslun sant 16. Mei 1995: Moskau, Ruslun
FrankrikFrankrik sant 23. Oktuuber 1997: Paris, Frankrik
ItaalienItaalien sant 28. Mei 1998: Rom, Itaalien
KanadaKanada sant 18. Oktuuber 1999: Ottawa, Kanada
AustraalienAustraalien sant 14. September 2000: Canberra, Austraalien
GriichenlunGriichenlun sant 10. Mei 2005: Athen, Griichenlun
UngarnUngarn sant 16. Jüüne 2005: Budapest, Ungarn
RumeenienRumeenien sant 21. Jüüne 2005: Bukarest, Rumeenien
KuubaKuuba sant 4. September 2005: Havanna, Kuba
PhilippinenPhilippinen sant 14. Nofember 2005: Manila, Philippinen
Ferianagt KönangrikFerianagt Könangrik sant 10. April 2006: London, Ferianagt Könangrik
EtioopienEtioopien sant 17. April 2006: Addis Abeba, Äthiopien
Nei-SialunNei-Sialun sant 10. April 2006: Wellington, Nei-Sialun
FinlunFinlun sant 14. Jüüle 2006: Helsinki, Finlun
KasachstanKasachstan sant 16. Nofember 2006: Astana, Kasachstan
IsraelIsrael sant 21. Nofember 2006: Tel Aviv-Jaffa, Israel
PortugalPortugal sant 22. Oktuuber 2007: Lisabon, Portugal

Regiuunen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

JaapanJaapan sant 14. Marts 1979: Präfektur Tokio, Japan
FrankrikFrankrik sant 2. Jüüle 1987: Île-de-France, Frankrik
SudafrikooSüüdafrikoo sant 6. Detsember 1998: Prowins Gauteng, Süüdafrikoo
SpoonienSpoonien sant 17. Janewoore 2005: Autonoom Gemianskap Madrid, Spoonien

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: Peking 

Curlie icon.jpg Wääblink-kataloog tu Peking uun't Curlie Project (iar:DMOZ, üüb huuchschiisk)

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Stääd Peking: Sasterstääden faan Peking