Komi (Republiik)

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Komi Republiik uun Ruslun
Flag faan det Komi Republiik

Det Komi Republiik (üüb Rüs: Респу́блика Ко́ми Respúblika Kómi, üüb Komi: Коми Республика Komi Respublika) as en autonoom republiik faan Ruslun. Det hee 830.235 lidj (2019)[1]. At hoodsteed faan’t republiik as Syktywkar.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Dön Manpupunjor Felsen en wontrem

At republiik leit uun de bütjerst nuurduast faan Euroopa. De Arktisk Kreis leit uun a nuurd faan't republiik.

Lunskap[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At lunskap as för't miast plaat, man uun a uast lei dön Uraal Berger. Uun a berger lei dön Manpupunjor-felsen, wat sööwen felspiiler ütj glamerskiifer san. At republiik hee föl uurwalten, wat sant 1995 UNESCO-Wäältnatüürarew san. Muar üüs 70% faan't republiik as walt an amanbi 15% as muur.

Dön wichtigst struumer san a Petschora an uk de Wytschegda, wat en bistruum faan de Nuurdelk Dwina as. De Petschora hee sin hood nai bi't uasgrens faan't republiik an leept iin uun a waast an nuurd, troch det Archangelsk Prowins iin uun det Petschora Sia. De Wytschega hee sin hood uun a uast faan't republiik, nai bi de Petschora, an do leept iin uun a waast iin uun det Archangelsk Prowins. At jaft uk föl sian, diaroner san de Sindorskoje an de Jam.

Kliima[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Somern uun't republiik kurt, man temelk warem. Wonteren san lung an kul.

Syktywkar
Kliimadiagram
JFMAMJJASOND
 
 
32
 
-13
-21
 
 
24
 
-10
-18
 
 
25
 
-1
-11
 
 
32
 
6
-3
 
 
41
 
14
3
 
 
59
 
20
9
 
 
73
 
23
12
 
 
59
 
19
9
 
 
58
 
12
4
 
 
58
 
3
-2
 
 
46
 
-4
-9
 
 
38
 
-9
-16
Temperatuur uun °C,  Rin of snä uun mm
Efter: Roshydromet, wetterkontor.de
Temperatüür, Rin of Snä uun Syktywkar, Komi
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) −12,7 −9,6 −1,4 6,3 14,0 19,9 22,9 19,0 12,0 3,1 −3,7 −8,9 Ø 5,1
Min. Temp. (°C) −20,8 −17,6 −10,5 −3,4 3,0 8,7 12,1 9,2 4,4 −1,8 −9,2 −15,7 Ø −3,5
Rin of snä (mm) 32 24 25 32 41 59 73 59 58 58 46 38 Σ 545
Stünjen sanskiin (h/d) 0,6 2,3 4,0 6,2 8,2 9,3 9,0 6,5 3,4 1,6 0,7 0,3 Ø 4,4
Rindaar (d) 10 7 7 8 8 10 10 10 11 13 12 12 Σ 118
Focht uun a loft (%) 83 83 77 69 63 67 73 79 84 86 87 85 Ø 78
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
−12,7
−20,8
−9,6
−17,6
−1,4
−10,5
6,3
−3,4
14,0
3,0
19,9
8,7
22,9
12,1
19,0
9,2
12,0
4,4
3,1
−1,8
−3,7
−9,2
−8,9
−15,7
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
N
i
e
d
e
r
s
c
h
l
a
g
32
24
25
32
41
59
73
59
58
58
46
38
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det


Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan Komi

Dön tjiin gratst steeden uun't republiik san:

# Steed Lidj (2010)[2]
1 Syktywkar 235.006
2 Uchta 99.591
3 Workuta 70.548
4 Petschora 43.105
5 Usinsk 40.827
6 Inta 32.080
7 Sosnogorsk 27.757
8 Jemwa 14.570
9 Wuktyl 12.356
10 Worgaschor 12.044

Iindialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Distrikten:

Befölkring[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Efter det 2010 folksteeling uun Rüslun 65,1% faan a lidj uun't republiik san Rüsen an 23,7% san Komi.

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Russia: Northwestern Federal District, citypopulation.de
  2. Russia: Komi Republic, citypopulation.de