Laacht

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Laacht as en dial faan't elektro-magneetisk spektrum. Faan lachts (kurt waagen) bit rochts (lung waagen):
Gammastrualen, Röntgenstrualen, UV-Strualen, Laacht, IR-Strualen, Raadiowaagen.

Laacht as en kirew faan elektromagneetisk strualen, diar wi sä kön. Jo haa en waagenlengde faan 380 nm bis 780 nm.

Spektrum[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Diar san oober uk strualen mä kurter of linger waagenlengde. Uk jo haa en grat bedüüdang för a minsken, man wi kön jo ei sä.

Det spektrum faan elektromagneetisk strualen.

Faard faan't laacht[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Iar mend am, det laacht wiar so ünwis gau, an det faard wiar saner aanj. Daalang witj wi det beeder:

Waagen an strualen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Am koon det laacht uk üs strualin faan photonen uunsä. Son photon hää en energii faan

Diarbi as det frekwens faan't laacht an det Planck-taal.

Eegenskapen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Wan laacht üüb en materiol draapt, koon det diarbi:

Klöören[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ünlik klöören hinge faan ünlik waagenlengden uf:

Waagenlengden faan spektraalklöören
Klöör Waagenlengde  uun nm Waagenfrekwens  uun THz Energii E faan en Photon uu eV Waagentaal   uun cm−1
Brons 380–420 789,5–714,5 3,26–2,955 26.316–23.810
Blä 420–490 714,5–612,5 2,95–2,535 23.810–20.408
Green 490–575 612,5–522,5 2,53–2,165 20.408–17.391
Güül 575–585 522,5–513,5 2,16–2,125 17.391–17.094
Orangj 585–650 513,5–462,5 2,12–1,915 17.094–15.385
Ruad 650–750 462,5–400,5 1,91–1,655 15.385–13.333

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Laacht – Saamlang faan bilen of filmer

Wikiquote-logo.svg Wikiquote Laacht (schiisk)