Serbokroatisk spriak
Erscheinungsbild
(Widjerfeerd faan Madelsüüdslaawisk)
Tekst üüb Öömrang |
Serbokroatisk (srpskohrvatski jezik/српскохрватски језик) | ||
---|---|---|
Snaaket uun |
Serbien, Monteneegro, Bosnien an Hertsegowina, Kroatien, Kosowo | |
Spreegern | sowat 17–22 miljuunen | |
Wedenskapelk iindialang |
| |
Amtelk Stant | ||
Amtspriak faan | bit 1990/1992 uun det weesen Jugoslaawien | |
Spriak-Ufkörtang | ||
ISO 639-1: |
sh (ual); nü: bs (Bosnisk), hr (Kroatisk), sr (Serbisk) | |
ISO 639-2: |
apdiald: bos (Bosnisk), hrv (Kroatisk), srp (Serbisk) | |
ISO 639-3: |
hbs (Makrospriak) |
Serbokroatisk (srpskohrvatski / српскохрватски) as en slaawisk spriakfamile. Hat wiar bütj sloweensk an matsedoonsk det wichtagst amtspriak uun det weesen Jugoslaawien.
Bedüüdang
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Daalang as serbokroatisk nian amtspriak muar. Jugoslaawien fool ütjenööder, an jo dialstooten haa nü hör aanj spriakwiis üs amtspriak fäästlaanj:
Tu detdiar skööl hiart uk tau spriakwiisen, diar oober nian amtspriaken san:
A wedenskapslidj san ei ians, wäär serbokroatisk en spriakfamile as, of en spriak mä ünlik spriakwiisen. Onerenööder kön a serbokroaten jo gud mä hör aanj spriakwiis onerhual.
Spriadkoord
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke] Commonskategorii: Serbokroatisk spriak – Saamlang faan bilen of filmer