Nikita Chruschtschow

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Nikita Khrushchev Signature2.svg

Nikita Sergejewitsch Chruschtschow (üüb Rüs: Никита Сергеевич Хрущёв harke tu [nʲɪˈkʲitə sʲɪˈrgʲejɪvʲɪtʲɕ xruˈʃɕof] Nikita Sergejewitsch Chruschtschow; * 3. jul./ 15. April 1894 greg. uun Kalinowka, Ujesd Dmitrijew, Guwernement Kursk, Rüs Rik, Oblast Kursk, Ruslun faan daaling; † 11. September 1971 uun Moskau) wiar en sowjetisk poliitiker an faan 14. September 1953 tu 14. Oktuuber 1964 iarst sekreteer faan faan det Kommunistisk Partei faan’t Sowjetunioon.

Chruschtschow wurd 1894 uun't taarep Kalinowka bäären, diar nai bi't grens twesken Ruslun an Ukraine faan daaling as. Hi wiar uun sin jong juaren metaalwerker an uun de Rüs Bürgerkrich poliitisk komisaar. Hi onerstütset Josef Stalin sin rianmaagingen an saad jä tu düüsenen faan ferhaftingen. 1938 stjüüret Stalin ham tu't Ukraine, am diar a rianmaagingen widjertumaagin. Uun de Grat feederlunskrich (of de Naist Wäältkrich) wiar Chruschtschow weler komissaar an tiinet üüs fermadler twesken Stalin an sin generoolen. Hi hed en rol uun det 1942-1943 weering faan Stalingrad. 1943 ging hi tu't Ukraine turag, am diar at welerapbagen faan't lun auertuwachin. Hi wurd 1949 tu Moskau berepen wurd, am a iinflööd faan Georgi Malenkow an seekerhaidsföörmaan Lawrenti Beria, diar üüs Stalin sin arewen uunluket wurd, ütjtulikin.

Efter Josef Stalin san duas uun Marts 1953 wiar tu September 1953 för't iarst Georgi Malenkow de iarst generoolsekreteer faan det Kommunistisk Partei faan't Sowjetunioon. Efter en meechtstridj för't baantje wurd Chruschtschow generoolsekreteer. Do feerd hi 25. Febrewoore 1956 üüb de 20. Parteidai faan't Kommunistisk Partei troch en waaget gehiamreede det ütjstalinisiaring iin. Hi begand föl reformen uun seelskaps- an wiartskapspolitiik, biljing an kultüür. Bütjenpoliitisk saat hi det rauelk koeksistens mä't Waasten iin, man tu liker tidj streewet hi troch rakeetentechnik an aprüsting det globaal feeringsrol faan't Sowjetunioon uun. Sodening kaam det 1962 tu det Kuuba-Kriise mä det Ferianigt Stooten, man küd en Traad Wäältkrich troch gehiamdiplomatii mä president John F. Kennedy amgingen wurd. Auer reform faan't partei an sin uunnaierkeming tu det Bundesrepubliik Tjiisklun ferlus hi föl faan sin uunhinger an wurd hi faan Leonid Breschnjew störtet an 1966 ütj at sentraalkomitee ütjslööden.

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]