Skööl (Matematiik)

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Tu en skööl hiar elementen (x,y) an en operatsion ().

Uun a matematiik as en skööl en mengde faan elementen an en operatsion, diar tau elementen faan detdiar mengde en traad tuwiset.

Sköölen kem mä taalen föör, man uk uun a geometrii.

Bispal[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Skööl[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At mengde faan a hial taalen () an at operatsion: tuuptäälen san det skööl .

Detdiar skööl hää sjauer eegenskapen:

  • Det sum faan tau hial taalen an as leewen weder en hial taal.
(Bi't dialen komt ei ünbedingt weder en hial taal ütj.)
.
At as ianerlei, of dü tuiarst an of an tuup täälst. Det sum blaft detsalew.
  • För arke hial taal täält:
.
At tuuptäälen mä nol feranert det taal ei. Nol as det (iansagst!) neutraal element bi't tuuptäälen.
  • För arke hial taal jaft at en taal , so dat täält:
.
Arke taal hää (genau ian!) jintaal , so dat hör sum nol as. Det jintaal as det inwers element faan (= ).

Abelsk Skööl[Bewerke | Kweltekst bewerke]

En skööl as en Abelsk Skööl, wan bütj jodiar sjauer eegenskapen uk noch at Komutatiifgesets täält:

At mengde faan a ratjunaal taalen () an det operatsion: moolnemen san det Abelsk Skööl

Komutatiif ment, dü könst a elementen bi't moolnemen ferbütje:
.

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Sköölteorii – Saamlang faan bilen of filmer