Skööl (Matematiik)
Erscheinungsbild
(Widjerfeerd faan Sköölenteorii)
Tekst üüb Öömrang |
Uun a matematiik as en skööl en mengde faan elementen an en operatsion, diar tau elementen faan detdiar mengde en traad tuwiset.
Sköölen kem mä taalen föör, man uk uun a geometrii.
Bispal
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Skööl
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At mengde faan a hial taalen () an at operatsion: tuuptäälen san det skööl .
Detdiar skööl hää sjauer eegenskapen:
- Det sum faan tau hial taalen an as leewen weder en hial taal.
- (Bi't dialen komt ei ünbedingt weder en hial taal ütj.)
- För aal a taalen , an täält det Asotsiatiifgesets:
- .
- At as ianerlei, of dü tuiarst an of an tuup täälst. Det sum blaft detsalew.
- För arke hial taal täält:
- .
- At tuuptäälen mä nol feranert det taal ei. Nol as det (iansagst!) neutraal element bi't tuuptäälen.
- För arke hial taal jaft at en taal , so dat täält:
- .
- Arke taal hää (genau ian!) jintaal , so dat hör sum nol as. Det jintaal as det inwers element faan (= ).
Abelsk Skööl
[Bewerke | Kweltekst bewerke]En skööl as en Abelsk Skööl, wan bütj jodiar sjauer eegenskapen uk noch at Komutatiifgesets täält:
At mengde faan a ratjunaal taalen () an det operatsion: moolnemen san det Abelsk Skööl
- Komutatiif ment, dü könst a elementen bi't moolnemen ferbütje:
- .
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke] Commonskategorii: Sköölteorii – Saamlang faan bilen of filmer