Fibonaccitaalen

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Fibonacci sin kaninprobleem

A Fibonaccitaalen san en fulag faan natüürelk taalen, diar efter en was reegel leewen grater wurd. Jo san näämd efter Leonardo Fibonacci. Ham fool jodiar taalen üüb, üs hi det waaksen faan en kaninfamile beskriiw wul. Jo san oober al föl linger bekäänd.

Det fulag begant mä nol of ian, an wääkst do leewen am det sum mä det föörgungertaal:

0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55 …

Jodiar taalen beskriiw flook föörgunger uun a natuur an jo hinge tuup mä di Gulen Skeer. Je widjer dü a taalen ferfulagst, amso naier komt di bröök faan tau taalen, diar üübenööder fulge tu det Gulen Taal (= 1,618...):

13:8 = 1,6250; 21:13 ≈ 1,6154; 34:21 ≈ 1,6190; 55:34 ≈ 1,6176 an so widjer.

A iarst 50 Fibonaccitaalen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Efter det rekursiif reegel:

  för  

mä di began

n fn n fn n fn n fn n fn
1 1 11 89 21 10 946 31 1 346 269 41 165 580 141
2 1 12 144 22 17 711 32 2 178 309 42 267 914 296
3 2 13 233 23 28 657 33 3 524 578 43 433 494 437
4 3 14 377 24 46 368 34 5 702 887 44 701 408 733
5 5 15 610 25 75 025 35 9 227 465 45 1 134 903 170
6 8 16 987 26 121 393 36 14 930 352 46 1 836 311 903
7 13 17 1 597 27 196 418 37 24 157 817 47 2 971 215 073
8 21 18 2 584 28 317 811 38 39 088 169 48 4 807 526 976
9 34 19 4 181 29 514 229 39 63 245 986 49 7 778 742 049
10 55 20 6 765 30 832 040 40 102 334 155 50 12 586 269 025

Bilen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Wikibooks-logo.svg Wikibooks: Fibonaccifulag (sjiisk)

Commons Commonskategorii: Fibonaccitaalen – Saamlang faan bilen of filmer