Witjrüs Sosialistisk Sowjetrepubliik

Tekst üüb Fering

Koord faan det Witjrüs SSR uun't Sowjetunioon

Flag faan det Witjrüs SSR faan 1951 tu 1991

Det Witjrüs Sosialistisk Sowjetrepubliik (kurt: Witjrüs SSR, Sowjet Witjrüslun of Witjrüslun; üüb Witjrüs: Беларуская Савецкая Сацыялістычная Рэспубліка Biełaruskaja Savietskaja Sacyjalističnaja Respublika; üüb Rüs: Белорусская Советская Социалистическая Республика Belorusskaja Sovetskaja Socialističeskaja Respublika) wiar faan 1922 tu 1991 ian faan a republiiken uun't Sowjetunioon.

Geografii

Koord faan det Witjrüs SSR (1938), föör't anekschuun faan Waast Witjrüslun

Iindialing faan Ferwalting

Prowinsen:

• Babrujsk (1944-1954)
• Belastok (1939-1944)
• Brest (1939-1991)
• Baranawitschy (1939-1954)
• Homelj (1938-1991)
• Hrodna (1939-1991)
• Mahiljou (1938-1991)
• Minsk (1938-1991)
• Pinsk (1939-1954)
• Poleesien (1938-1954)
• Polatsk (1944-1954)
• Wilejka (1939-1944), amneemd Maladsetschna (1944-1960)
• Witsebsk (1938-1991)

Befölkring

Det letst folksteeling uun't Sowjetunioon wiar uun't juar 1989. Efter a resultooten hed det Witjrüs 10.199.709 lidj: 5.423.874 diarfaan wiar wüfhööd an 4.775.835 karmen, 6.678.585 lewet uun a steeden an 3.521.124 üüb't lun.

Histoore

Waast Witjrüslun wurd 1939 dial faan't republiik efter det Ruad Armee besaatet at uastdial faan Poolen. At lun wurd 1991 üüs at republiik Witjrüslun suwereen.

Politiik

Det regiaringspartei wiar det Komunistisk Partei faan Witjrüslun, wat en twiig faan det Komunistisk Partei faan't Sowjetunioon wiar.

Kwelen

Republiiken faan't Sowjetunioon

Armeens SSR | Aserbaidschaans SSR | Eestnisk SSR | Georgisk SSR | Kasachs SSR | Kirgisk SSR | Letisk SSR | Liitauisk SSR | Moldaawisk SSR | Rüs SFSR | Tadschiiks SSR | Turkmeens SSR | Ukrainisk SSR | Usbeeks SSR | Witjrüs SSR