Republiik Irlun/fe

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Flag
Det Republiik Irlun uun Euroopa

Det Republiik Irlun (üüb Iirsk: Poblacht na hÉireann, üüb Ingels: Republic of Ireland) as en lun uun a nuurdwaast faan Euroopa an leit üüb't eilun Irlun. Uun a nuurd leit Nuurdirlun, wat tu det Ferianigt Köningrik hiart. Uun a uast leit det Iirsk Sia an uun a süüd an waast de Atlantik. Det hee 4.761.865 lidj (2016)[1]. At hoodsteed faan't lun as Dublin.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan't Republiik Irlun

Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Dön tjiin gratst steeden uun't lun san:

# Steed Lidj (2016)[2]
1 Dublin 1.173.179
2 Cork 208.669
3 Limerick 94.192
4 Galway 79.934
5 Waterford 53.504
6 Drogheda 40.956
7 Swords 39.248
8 Dundalk 39.004
9 Bray 32.600
10 Navan 30.173

Iindialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Graafskapen faan Irlun

At lun hee trii steeden, diar uk graafskapen san: Galway City (26), Dublin City (2) an Cork City (19),
an aachtantwuntig graafskapen muar:

# Graafskap Grate (km²)[1] Lidj (2016)[1] Hoodsteed
7 Carlow 895 56.932 Carlow
12 Cavan 1856 76.176 Cavan
24 Clare 3159 118.817 Ennis
20 Cork 7403 417.211 Cork
31 Donegal 4764 159.192 Lifford
3 Dún Laoghaire–Rathdown 126 218.018 Dún Laoghaire
1 Fingal 458 296.020 Swords
25 Galway 5796 179.390 Galway
21 Kerry 4679 147.707 Tralee
8 Kildare 1693 222.504 Naas
17 Kilkenny 2061 99.232 Kilkenny
16 Laois 1719 84.697 Portlaoise
30 Leitrim 1502 32.044 Carrick-on-Shannon
22 Limerick 2683 194.899 Limerick (City)
13 Longford 1040 40.873 Longford
10 Louth 824 128.884 Dundalk
27 Mayo 5351 130.507 Castelbar
9 Meath 2332 195.044 Navan
11 Monaghan 1273 61.386 Monaghan
15 Offaly 1995 77.961 Tullamore
28 Roscommon 2445 64.544 Roscommon
29 Sligo 1791 65.535 Sligo
4 South Dublin 223 278.767 Tallaght
23 Tipperary 4248 159.553 Nenagh
18 Waterford 1836 116.176 Waterford (City)
14 Westmeath 1756 88.770 Mullingar
6 Wexford 2353 149.722 Wexford
5 Wicklow 2000 142.425 Wicklow

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Föör 1922 wiar't lun dial faan det Ferianigt Köningrik. At wiar uun det leed 19. juarhunert an det ääder 20. juarhunert föörslacher för autonomii (Home Rule). Uun detheer tidj entsted organisatschuunen, wat för suwereniteet wiar (Irish Volunteers, Irish Citizen Army an Fianna Eireann). Föörslacher för autonomii wurd auer de Iarst Wäältkrich apsköwen. Dön Irish Volunteers, Irish Citizen Army an Fianna Eireann startet puask 1916 en staheu, wat feelsluch, man liaset det hög juaren en guerillakrich (1919-1921) för suwereniteet ütj. Wichtig persöönelkhaiden uun a staheu an a krich wiar Patrick Pearse (1879–1916), Michael Collins (1890–1922), Roger Casement (1864-1916) an Éamon de Valera (1882–1975). A resultoot faan a krich wiar poliitisk suwerniteet för en grat dial faan't eilun. De Anglo-Iirsk Fertrach wurd 6. Deetsember 1921 uun London twesken det Ferianigt Köningrik an fertreeder faan det Iirsk regiaring unertiiknet: a süüd faan't Irlun fing a staatus faan en Dominion (en autonoom dial faan det Britisk Rik) an 1922 wurd de Iirsk Freistoot grünlaanjen. Seeks graafskapen uun a nuurd faan't eilun bleew man dial faan det Ferianigt Köningrik üüs Nuurdirlun. At uunaam faan de fertrach faan det iirsk parlament (Dáil Eireann) liaset oner Éamon de Valera sin feering en staheu faan a lidj, diar jin a fertrach wiar, jin't regiaring faan det nei Freistoot ütj (1922-1923, de Iirsk Bürgerkrich). A Freistoot woon a krich. Uun de Naist Wäältkrich wiar't lun neutraal. At republiik wurd faan't konflikt uun Nuurdirlun (The Troubles, 1969-1998) bedraapet. At lun wurd 1973 dial faan det Europeeisk Wiartskapsgemianskap.

Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 1,2 Ireland: Administrative Division, citypopulation.de
  2. Ireland: Major Towns, citypopulation.de