Sut

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Sut uun ufgas faan en diesel maskiin

Sut as en fääst materiool, huar tu en graten dial köölstoof uun as. Sut as miast polwrag, koon oober uk gans fiin an smeerag wees.

Bi't ferbraanen faan holt an kööl blaft miast sut auer, wan't ei hialandaal ferbraant. Det maaget komer uun skoorstianer, an koon diar began tu braanen. Diaram skel skoorstianer leewen faaget wurd.

Wan holt hialandaal ferbraant, woort det tu kööldioksiid (CO2). Wan ei, woort det tu sut an köölmonoksiid (CO), wat böös gefeerelk för a minsken as.

Industrii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Sut woort oober uk uun a industrii brükt, diar het det do carbon black (CAS-Numer: 1333-86-4). Det woort iinsaat bi't produktsioon faan farwen of autowelen. Sut maaget produkten hard an tuch an ünemfintelk jin UV-strualen.

Ingelsk nööm Kurntrochmeeder (nm) pH-wäärs Elementen, uundialen
Channel Black 000 – 30 3,0 – 5,5 C 95,6; H 0,6; S 0,20; O 3,5
Gas Black 008 – 30 3,0 – 5,5 C 96,0; H 1,0; S 0,20; O 2,5
Furnace Black 010 – 110 2,1 – 9 C 97,9; H 0,4; S 0,60; O 0,7
Lamp Black 060 – 110 6,0 – 9 C 98,0; H 0,2; S 0,80; O 0,8
Thermal Black 100 – 500 7,0 – 9 C 99,3; H 0,4; S 0,01; O 0,2
Acetylene Black 030 – 50 4,8 – 7 C 99,7; H 0,1; S 0,02; O 0,2

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Sut – Saamlang faan bilen of filmer
Commons Commonskategorii: carbon black – Saamlang faan bilen of filmer