Ualingels
 Tekst üüb Fering
|
Det Ualingels Spriik (uk Angelseksisk; aanj nööm Ænglisc ['æŋ.glɪʃ] of Englisc) as det Ingels, wat twesken 550 an 1066 uun't Ingelun an a süüd faan't Skotlun snaaket wurd.
Det hed fjauer spriikwisen:
- Kentisk, wat uun't köningrik Kent, uun a süüduast faan Ingelun snaaket wurd.
- Northumbrisk, wat uun't köningrik Nuurdhumbrien, uun a nuurd faan Ingelun an a süüd faan Skotlun, snaaket wurd.
- Mersisk, wat uun't köningrik Mersien, uun a maden faan Ingelun snaaket wurd.
- Waastseksisk, wat uun't köningrik Wesseks, uun a waast faan Ingelun snaaket wurd.
Gramatik[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Ualingels nöömer haa fjauer kaasen: noominatiif, akusatiif, geenitiif an daatiif.
- Tu bispal: īeġland „eilun“ an frēond „frinj“:
| Faal | Iantaal | Muartaal | Iantaal | Muartaal |
|---|---|---|---|---|
| noominatiif | īeġland | īeġland | frēond | frīend, frēondas |
| akusatiif | īeġland | īeġland | frēond | frīend, frēondas |
| geenitiif | īeġlandes | īeġlanda | frēondes | frēonda |
| daatiif | īeġlande | īeġlandum | frīend, frēonde | frēondum |
Bispal[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Faan Beowulf (twesken det 8. an 11. juarhundert):
- Gewiton him ðā wīgend / wīca nēosian / frēondum befeallen, / Frȳsland gesēon, / hāmas ond hēaburh.
- „Kaam am a kriigern / at aran tu schüken / faan frinjer beruuwert, / Fresklun tu sän, / a hüsing an huuchborig.“
Afrikaans |
Deensk |
Färöisk |
Fresk (Nuurdfresk, Waastfresk, Saaterfresk) |
Holuns |
Ingels (Kriol, Pitcairn-Ingels, Tok Pisin)
Isluns |
Jidisk |
Noorsk (Bokmål, Nynorsk) |
Plaattjiisk |
Tjiisk (Wilmesaurisk, Unserdeutsch) |
Sweedsk
Ütjstörwen:
Gootisk |
Norn |
Ualfresk |
Ualingels |
Ualnoorsk |
Ualsaksisk |
Yola