Ualnoorsk

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Koord faan a steeden, huar Ualnoorsk an öler Germaans Spriiken uun det 10. Juarhunert snaaket wurd (Ualwaastnorsk = ruad, Ualuastnoorsk = oranje)

At wurd Ualnoorsk as brükt för dön nuurdgermaans spriikwiisen, wat faan det 9. juarhunert tu det 13. juarhunert (uun Skandinaawien) of det 15. juarhunert (üüb a eilunen) snaaket wurd. Det aanjbeteeking för a spriikwiisen wiar dǫnsk tunga of dansk tunga („deensk tong“). A spriikwiisen wurd för't iarst uun Denemark, Noorweegen, Sweeden an bi a süüdewaasteeg faan Finlun snaaket an do breet jo uun't tidj faan a Wiikingern tu dön Orkney Eilunen, dön Shetland Eilunen (huar lääder det Norn wurd), dialen faan Skotlun, Irlun, a maden faan Ingelun, a Fääröer, Islun an Greenlun ütj.

Sköölen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

A spriikwiisen hiart tu trii sköölen: ualwaastnoorsk, ualuastnoorsk an ualgutnisk. Uun't skööl ualwaastnoorsk wiar det ualnoorsk uun Noorweegen an ualisluns. Uun't skööl ualuastnoorsk wiar ualdeensk an ualsweedsk. Ualgutnisk wurd üüb't eilun Gotland uun't Uastsia snaaket.

Bispalen faan ünlikhaiden twesken ualwaastnoorsk an ualuastnoorsk:

Ualwaastnoorsk Ualuastnoorsk Fering Mooring Deensk
s(v)ǫppr swampʀ swaamp swåmp svamp
brattr brantʀ skoor schoor brat
ekkja ænkija wedwüf waas enke
kreppa krimpa skromp krumpe krympe
søkkva sænkwa sank sänke synke