Zum Inhalt springen

Wikipedia:Wurdenwerksteed

Faan Wikipedia
Wurdenwerksteed
Hü het det üüb sölring, fering, frasch, . . . ?
Hoodsidj

Luke uk diar

[Kweltekst bewerke]


  • (öömrang, öö.) Flooksis brük wi en sjiisk wurd, auer wi nian gud öömrang wurd tu hun haa. Heer wel wi soochter saamle.
  • (sölring, sö.) ...
  • (frasch, mo.) ...
Uurdewarkelstää

Kiik uk iinjsen bai:
- Ruchtschriwen
- e Krouf.

Astronomii

[Kweltekst bewerke]

Hallo,
Ik maad dönheer wurden uun artikeln auer a juarstidjen brük:

  • Frühlingspunkt / vernal equinox: wospunkt?
    @Vedac13: Ik wul sai 'wosponkt' (w:de:Frühlingspunkt)
  • Herbstpunkt / autumnal equinox: harewstpunkt?
    'harewstponkt'
  • Sommersonnenwende / summer solstice: samersanwään?
    'somersankiar' (efter: w:fy:Sinnekear of Kiarkreis)
  • Wintersonnenwende / winter solstice: wontersanwään?
    'wontersankiar'

Hartelk gröötnis! Vedac13 (Diskuschuun) 06:37, 20. Det. 2017 (CET)[Swaare]

Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 02:47, 28. Nof. 2017 (CET)[Swaare]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 14:11, 16. Det. 2017 (CET)[Swaare]
Föl toonk.Vedac13 (Diskuschuun) 09:29, 23. Det. 2017 (CET)[Swaare]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 07:25, 27. Det. 2017 (CET)[Swaare]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 18:52, 13. Det. 2020 (CET)[Swaare]
  • das Studium: at studiarin of wat ölers? Wat het at muartaal (Studien)? Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun)
@Vedac13:
das Studium (Tätigkeit) - at studiarin -> hi as bi't studiarin faan a biologii
das Studium (Inhalt) - at stuudium -> at stuudium faan a biologii amfaadet . . .
die Studien (Werke) - a werken -> di bioloog hää flook wedenskapelk werken ütjbroocht trochfeerd
die Studien(gänge) - a feeg -> hi hää bütj biologii uk noch a feeg medesiin an filosofii studiaret
So wul ik det sai. Of menst dü noch en ööder bedüüdang faan 'Studium'? --Murma174 (Diskuschuun) 11:41, 18. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
Es ist für die folgenden Sätze:
Sein Studium schloss er hier 1786 mit der Dissertation Über den chemischen Gehalt einiger Mineralquellen ab. - Is sin studiarin richtig hier?
Sin stuudium hää'er diar 1786 mä det disertatjuun (dokterwerk) auer cheemisk eegenskapen faan mineraalweeder ufslööden
Er erweiterte seine Studien an der Georg-August-Universität Göttingen. - Hier bin ich unsicher.
Hi hää sin wedenskapelk werken bi't G-A-U Göttingen ütjwidjet
Er fand dort bei Johann Friedrich Blumenbach, Georg Christoph Lichtenberg und Johann Friedrich Gmelin die entsprechende Förderung seiner Studien. - Hier bin ich auch unsicher.Vedac13 (Diskuschuun) 04:03, 19. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
Hi hää diar bi ., . an . halep för sin onerschükangen füngen of: ., . an . haa ham holpen, dat hi diar sin onerschükangen trochfeer küd
@Vedac13: Sowidj hög föörslacher faan mi. Ik haa diar salew uk böös komer mä. Hartelk gröötnis --Murma174 (Diskuschuun) 09:20, 19. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
Föl toonk för’t halep.Vedac13 (Diskuschuun) 15:47, 19. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
@Vedac13: Föl soonk för't skriiwen! Ik haa Karl Friedrich Kielmeyer nü üüb üüs hoodsidj saat (nei artiikler). --Murma174 (Diskuschuun) 18:01, 19. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
@Vedac13: Uun ööder spriaken haa ik fünjen:
  • ingelsk: spotted handfish
  • spoonsk: pez-mano moteado
  • fransöösk: poisson-main tachetés

Üüb öömrang/fering wul ik sai: plaket hunfask. ("flekt hunfask" wiar: "cursed/darn handfish", det gongt ei ...) --Murma174 (Diskuschuun) 13:44, 18. Sep. 2017 (CEST)[Swaare]

Deheer slach faan fask as was ei flekt (uk wan hi ünlokelk as)! Ik haa diarauer neis uun en artikel uun en bleed leesen. Föl toonk.Vedac13 (Diskuschuun) 17:03, 18. Sep. 2017 (CEST)[Swaare]
@Vedac13: Dü meest diar hal wat tuskriiw, wan dü meest: Plaket hunfask. --Murma174 (Diskuschuun) 20:58, 18. Sep. 2017 (CEST)[Swaare]
  • (öö.) Areaal ? Lun ?
  • ...

Flächeninhalt

[Kweltekst bewerke]
  • (öö.) Grate faan en areaal ?
  • ...
@Vedac13:
nördlich + Genitiv, nördlicher, nördlichst - nuurden faan, nuurdermuar, nuurdermiast ; uun a amgungsspriak oober uk di germanismus: nuurdelk, nuurdelker, nuurdelkst
süüden faan, süüdermuar, süüdermiast
uasten faan, uastermuar, uastermiast
waasten faan, waastermuar, waastermiast --Murma174 (Diskuschuun) 22:50, 21. Sep. 2019 (CEST)[Swaare]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 11:36, 22. Sep. 2019 (CEST)[Swaare]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 12:11, 30. Det. 2020 (CET)[Swaare]
  • Windward Islands (dial faan a Letj Antilen): Eilunen uun a Winj?Vedac13 (Diskuschuun) 11:41, 23. Mar. 2022 (CET)[Swaare]
    Bit nü haa wi:
    • Eilunen oner a winj (ingelsk: Leeward Antilles)
    • Eilunen auer a winj (ingelsk: nään nööm?)
      nuurdelk dial (ingelsk: Leeward Islands) -> Eilunen föör a winj ??
      süüdelk dial (ingelsk: Windward Islands) -> Eilunen bi a winj ??
      Wan en skap 'föör a winj' siilt, do komt a winj faan bääften (lee, leeward). Wan en skap 'bi a winj' siilt, do komt a winj faan föören (luv, windward).
      Det wiar min föörslacher diartu. Nü mutst Dü noch auerlei, of Trinidad diartu hiar skal (so üs uun't ingelsk). Murma174 (Diskuschuun) 16:14, 23. Mar. 2022 (CET)[Swaare]
    Gud föörslacher! Ik küd en artiikel auer a Eilunen auer a Winj maage an skriiw diaruun, dat at üüb Ingels tau onersköölen faan a eilunen jaft: A Eilunen föör a Winj an a Eilunen bi a Winj, tup mä a nöömen.
    Auer Trinidad: dön miasten lidj teenk, dat det dial faan a Eilunen auer a Winj as. Vedac13 (Diskuschuun) 10:16, 24. Mar. 2022 (CET)[Swaare]

Naturschutz

[Kweltekst bewerke]
  • (öö.) Natüürskül ?
  • ...

Naturschutzgebiet

[Kweltekst bewerke]
  • ? ...

Heimathafen

[Kweltekst bewerke]
  • hü het heimathafen üb oemrang 91.57.205.196 22. Jüüne 2014


Ik wul sai: Heimathuuwen
Skal det en artiikel wurd? Of as det man en fraag? --Murma174 (Diskusjuun) 19:27, 30. Jun. 2014 (CEST)[Swaare]

Gud dai, Ik maad en liist faan lunen üüb al dön spriikwisen apbag:

Tjiisk Sölring Öömrang Fering Halunder Halifreesk Mooring Karhiirder Gooshiirder
Algerien ? Algeerien Algeerien Algeärien? ? Algeerien of Algäärien? ? ?
Angola ? Angoola Angoola Angoala? ? Angoola of Ångoola? ? ?
Benin ? Beniin Beniin Beniin of Bäniin? Beniin of Bäniin? Beniin of Bäniin? ? ?
Botsuana ? Botsuana Botsuana ? ? Botsuana of Botsuåna? ? ?
Burkina Faso ? Burkiina Faaso Burkiina Faaso ? ? Burkiina Faaso of Burkiina Fååso? ? ?
Burundi Burundi Burundi Burundi Burundi Burundi Burundi Burundi? Burundi?
Dschibuti Dschibuuti Dschibuuti
Djibuuti
Dschibuuti Dschibuuti Dschibuuti Dschibuuti Dschibuuti? Dschibuuti?
Ägypten ? Egypten Egüpten? ? ? ? ? ?
Elfenbeinküste ? Elfenbianküst Elfenbianküst ? Älfenbianküst? Älfenbiinjküst? ? ?
Äquatorialguinea ? ? Ekwatoriaal-Guinea ? ? Ekwatoriaal-Guinea, Ekwatoriåål-Guinea of Ekwatoriool-Guinea? ? ?
Eritrea ? Eritrea Eritrea ? ? Eritrea of Äritrea? ? ?


Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun) 04:51, 18. Okt. 2017 (CEST)[Swaare]

Puuha, det woort en hard stak werk, an ik men, diar skul wi üs muar halep tu haale: Uni Kiil, Uni Flensborag, Nordfriisk Instituut, Ferring Stiftang. --Murma174 (Diskuschuun) 10:29, 18. Okt. 2017 (CEST)[Swaare]
P.S. Huaram heest Dü enkelt nöömer kursiif saat? --Murma174 (Diskuschuun) 10:32, 18. Okt. 2017 (CEST)[Swaare]
Jo san nöömer, diarauer ik ei seeker san, man diarauer ik riad kön.Vedac13 (Diskuschuun) 15:57, 18. Okt. 2017 (CEST)[Swaare]

Orte (in Nordfriesland)

[Kweltekst bewerke]
Föl toonk.Vedac13 (Diskuschuun) 06:37, 3. Det. 2017 (CET)[Swaare]

Orte (in anderen Teilen Schleswig-Holsteins)

[Kweltekst bewerke]

Persönliche Namen

[Kweltekst bewerke]
  • Aristoteles (altgriechisch Ἀριστοτέλης Aristotélēs, auf deutsch ist die Betonung auf der Buchstabe ‚o‘): Aristotelees?
  • Platon (altgriechisch Πλάτων Plátōn): Platoon?
  • Sokrates (altgriechisch Σωκράτης Sōkrátēs): Sookratees?

Vedac13 (Diskuschuun) 03:03, 10. Det. 2017 (CET)[Swaare]

Ik men, nöömer skul mögels gud weder tu käänen wees, diaram wul ik bi det schiisk skriiwwiis bliiw: Aristoteles, Platon, Sokrates. Det ütjspriak koon am jo ferklaare, t.b. Aristoteles (ütjspreegen: Aristotelees)
Detsalew mä Reußenkuuge (an ei: Reusenkuuge) efter w:de:Heinrich_XLIII._(Reuß-Köstritz) (w:de:Reuß-Köstritz).
Oober det as man min persöönelk meenang. --Murma174 (Diskuschuun) 11:14, 10. Det. 2017 (CET)[Swaare]
Föl toonk. As people are more familiar with the German spellings - I'll use them.Vedac13 (Diskuschuun) 04:00, 11. Det. 2017 (CET)[Swaare]
  • Abgeordnete: ufordnet?Vedac13 (Diskuschuun) 05:39, 26. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
    @Vedac13: Fertreeter (efter huuchschiisk: Vertreter, Volksvertreter) woort miast saad tu komunaalpolitikern, jo sat uun a fertreetang (huuchschiisk Gemeinderat). Algemianer: parlamentslasmoot of parlamentaarier.
Föl toonk. Vedac13 (Diskuschuun) 10:54, 26. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 14:35, 22. Apr. 2020 (CEST)[Swaare]
@Vedac13: Käänst dü https://www.dwds.de/wb/Gegner ? Bi sok fragen luke ik leewen am sünonüümen.
Föörslacher: Wederpaart - Gegenspieler, Riwaal - Rivale, Konkurent - Konkurrent --Murma174 (Diskuschuun) 08:36, 20. Feb. 2021 (CET)[Swaare]
Ik san ünseeker auer a sünonüümen. Ik wel skriiw: Föör an uun Obama sin presidentskap saad högen faan sin "Gegner", dat hi ei uun dön Ferianigt Stooten bäären wurd an diauer efter det US-ameerikoons ferfaading neen president faan't lun weese küd. Dönheer lidj wurd uun Ingels flooksis üüs „Birthers“ (gebuurtlern) beteekent. Vedac13 (Diskuschuun) 09:00, 20. Feb. 2021 (CET)[Swaare]
@Vedac13: ... saad högen faan sin politisk oponenten, dat hi ... (ik liaw, so sait am uk üüb ingelsk, ei?) --Murma174 (Diskuschuun) 09:38, 20. Feb. 2021 (CET)[Swaare]
@Murma174: Det hee rocht - political opponent as politischer Gegner üüb Ingels. Föl toonk för't halep. Könst dü a artiikel Barack Obama efterpreewe? Ik haa muar diartu den. Vedac13 (Diskuschuun) 09:43, 20. Feb. 2021 (CET)[Swaare]
  • Aufstand: as Staheu det rocht wurd? Of hee Staheu en öler bedüüding? Vedac13 (Diskuschuun) 17:44, 2. Apr. 2021 (CEST)[Swaare]
    @Vedac13: Staheu ment föraal: en 'trochenööder' (ingelsk ferlicht: 'trouble'). An ingelsk: 'troubles' ment jo üüb sjiisk: 'Unruhen'. Sodenang as 'staheu' ferlicht ei gans akeroot detsalew üs sjiisk: 'Aufstand'. En 'Aufstand' as uun min uugen organisiaret, an en 'staheu' as ünorganisiaret, tufelag.
    Feringen an Öömrangen brük uun didiar faal woorskiinelk det lianwurd 'apstant'. Uk wan't nian 'smok fering wurd' as. --Murma174 (Diskuschuun) 19:37, 2. Apr. 2021 (CEST)[Swaare]
    @Murma174: Kön 'am Apstunen sai? Vedac13 (Diskuschuun) 20:15, 2. Apr. 2021 (CEST)[Swaare]
    @Vedac13: Üs werb gongt det saacht: "At fulk stäänt ap jin det määcht faan a könang." Üs nomen wul ik sai: "At fulk maaget en apstant jin a könang." - Det as weder en fein bispal diarför, dat uun't fering/öömrang leewer mä werben konstruiaret woort üs mä nomen. Detdiar 'nominalisiarang' as uun min uugen en eegenoort faan't huuchsjiisk, diar könst dü bal arke werb nominalisiare. Üüb fering/öömrang klangt det oober ei gud.
    Det nomen 'apstunen' wul ik leewer brük för 'Entwicklung', 'Erwachen', en: 'rising', t.b. 'Det apstunen faan a demokratii begand uun Griichenlun.' --Murma174 (Diskuschuun) 10:02, 3. Apr. 2021 (CEST)[Swaare]
    Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 08:25, 4. Apr. 2021 (CEST)[Swaare]
  • Staatsoberhaupt: Stootsboowerhood klangt ei rocht. As stootsauerhood (auerhood faan a stoot), stootshood (hood faan a stoot) of stootsbaas (baas foon a stoot) beeder? Vedac13 (Diskuschuun) 19:38, 26. Mar. 2022 (CET)[Swaare]
    'stootsbaas' klangt gans gud, oober det genitiif-'s' uun a maden as ei smok (det as 'huuchsjiisk'). Ferlicht beeder 'baas faan a stoot'. - Diar haa wi weder di komer mä en abstraktum uun't nuurdfresk: Wi kön 'könang' sai of 'president', oober wan wi det algemianer / abstrakter beskriiw wel, do woort'at amstentelk. Murma174 (Diskusion) 11:47, 22. Det. 2022 (CET)[Swaare]
Föl toonk. Vedac13 (Diskuschuun) 10:54, 26. Feb. 2018 (CET)[Swaare]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 10:31, 10. Aug. 2018 (CEST)[Swaare]
  • entwicklen: ?
  • Entwicklung: z.B. politische, gesellschaftliche Entwicklung?

Vedac13 (Diskuschuun) 11:18, 4. Okt. 2019 (CEST)[Swaare]

  • @Vedac13: komt üüb uun :-)
    entwickeln, herstellen, erarbeiten, ausarbeiten - ütjwerke
    entwickeln, entstehen, verändern, werden - apstun
    entwickeln, wachsen, gedeihen - grui, apwaaks
    politische Entwicklungen - feranrangen uun a politiik
    politische Entwicklung hin zu einer Demokratie - apwaaksen faan a demokratii
    gesellschaftliche Entwicklung, Verbesserung der gesellschaftlichen Verhälnisse - apwaaksen faan't selskap
    fering/öömrang/nordfriisk doesn't like abstract/general expressions; the more specific/concrete -> the better fering
    --Murma174 (Diskuschuun) 14:21, 4. Okt. 2019 (CEST)[Swaare]
    Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 15:57, 4. Okt. 2019 (CEST)[Swaare]
Det as för deheer sats: 1686 publizierte er die Beobachtungen der Passat- und Monsun-Winde, die er auf dieser Reise gesammelt hatte. As det rocht üüb Fresk tu saien: 1686 skreew hi auer a woornemen faan dön pasaat- an monsuun-winjer, wat hi üüb detheer rais saamlet hed.?Vedac13 (Diskuschuun) 03:41, 3. Mar. 2018 (CET)[Swaare]
@Vedac13: 1686 hää hi en buk/en artiikel skrewen auer sin onerschükangen faan a pasaat- an monsuunwinjer, wat hi üüb detdiar rais saamelt hed. - 1. Leewer perfekt üs imperfekt, 2. saamle -> saamlet saamelt (!) Hartelk gröötnis --Murma174 (Diskuschuun) 09:08, 3. Mar. 2018 (CET)[Swaare]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 13:43, 4. Mar. 2018 (CET)[Swaare]
As deheer sats Troch dönheer bereegningen kaam a ferdacht ap, dat dönheer apdaaginen altidjs faan detsalew komeet wiar, wat jin began 1759 turagkem wul en rocht auersaating faan Durch diese Berechnungen kam der Verdacht auf, dass dies Erscheinungen immer desselben Kometen seien, der gegen Anfang 1759 zurückkehren werde. Vedac13 (Diskuschuun) 15:34, 10. Mar. 2018 (CET)[Swaare]
@Vedac13: Ik wul det so sai (an mögels ei so föl substantiiwen brük): Troch döndiar bereegningen kaam de ferdacht ap, dat det aleewen desalew komeet wiar, diar leewen weler apdaaget, an tu began faan't juar 1759 wederkem skul.
a ferdacht -> de ferdacht, auer de ferdacht nü naier ferklaaret woort.
Erscheinungen (apdaagingen) klangt ei 'gud fering', mögels mä en werb amskriiw.
gegen (against) -> jin. gegen (about, circa) -> hen jin, t.b. gegen Abend -> hen jin inj. Uun deheer faal as det en betj auerdrewen: gegen Anfang 1759 (about beginning 1759 ???) -> 'tu began' lingt. 'tu began 1759' klangt ei 'gud fering' -> 'tu began faan't juar 1759'. 'hen jin began faan't juar 1759' gongt uk, sait oober ei muar ütj üs 'tu began faan...'. --Murma174 (Diskuschuun) 18:12, 10. Mar. 2018 (CET)[Swaare]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 12:33, 11. Mar. 2018 (CET)[Swaare]

Persöönelk Nöömer

[Kweltekst bewerke]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 20:58, 8. Feb. 2020 (CET)[Swaare]

Gud Dai,
Gibt es einen anderen Weg das Verb bilde of bilj zu sagen? Kann man maage benutzen? z.B. kann man a struum maaget at grens twesken A an B sagen?
Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun) 04:56, 1. Aug. 2018 (CEST)[Swaare]

@Vedac13: Ja, det as en gud fraag. 'bilden' -> 'bilje' klangt för mi efter en 'germanismus', en schiisken ütjdruk, di uun't fering eftermaaget woort. Ik wul ianfach sai: Di struum X as at grens tesken Y an Z. Of: Tesken a lunen Z an Y lääpt di struum X. Of: Di struum X ferlääpt üüb't grens tesken Y an Z.
Di schiisk ütjdruk: 'Der Fluss X bildet di Grenze zwischen Y und Z' as uun min uugen uk ei korekt. Det grens tesken tau lunen as miast ei di struum uun't gehial, man di maden faan en struum. --Murma174 (Diskuschuun) 07:35, 1. Aug. 2018 (CEST)[Swaare]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 06:19, 3. Aug. 2018 (CEST)[Swaare]

Kunst / Konst

[Kweltekst bewerke]

Gud Dai,
Ik maad wed, wat enkelt wurden för dingen uun't gebiit faan konst üüb Fering het.

Ja, maad ik uk hal wed ;-). Föörslacher:
  • Gemälde: ? - Moolet bilj (faan en konstmooler). Ik kään uk di ütjdruk 'Moolang', det hää oober en ööder bedüüdang: Skizze, Entwurf, schlechte Zeichnung / sketch, draft, bad drawing
  • Collage: ? - Kolaasj (Kolaasch klangt mi tu hard. Uun't Nordfriisk haa wi nään buksteew för det foneem tesken 'j' an 'sch'. Üüb öömrang skriiw wi 'sj', det as en betj woker üs 'sch', üüb Fering mutst dü man 'Kolaasch' skriiw.)

Hartelk gröötnis! Vedac13 (Diskuschuun) 00:35, 10. Aug. 2018 (CEST)[Swaare]

Bi sok fraagen gung ik miast tu Wikidata: d:Q170593 an luke, hü ööder spriaken diar mä amgung. Hartelk gröötnis --Murma174 (Diskuschuun) 06:58, 10. Aug. 2018 (CEST)[Swaare]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 10:31, 10. Aug. 2018 (CEST)[Swaare]

Eegenskapswurden

[Kweltekst bewerke]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 00:39, 9. Okt. 2018 (CEST)[Swaare]
  • lebensbejahend: lewentsbejän? Vedac13 (Diskuschuun) 14:25, 11. Nof. 2019 (CET)[Swaare]
    @Vedac13: Naan, ik wul sai, det gongt ei. Ik wal ans ööder ütjdrüker schük: 'fol hööb' (voller Hoffnung, hoffnungvoll), 'stolt' (stolz), 'bliis' (froh, fröhlich), 'laben' (lebendig, lebhaft, munter), 'kral' (munter, voller Energie), 'mudag' (mutig). Hün ütjdruk paaset, hinget natüürelk faan di sats, faan det ütjsaag uf. 'Ein lebensbejahender Mensch' - 'En bliisen minsk'. --Murma174 (Diskuschuun) 15:33, 11. Nof. 2019 (CET)[Swaare]
    P.S. Eegenskapswurden wurden normoolerwiis ei flektiaret, bluas tesken [en] ... [maskulinum]: 'en bliis wüf', oober 'en bliisen maan'.
    Föl toonk! Klangt bliis werken of laben werken (tjiisk lebensbejahende Schaffen (faan en skriiwer)) rocht?
    @Vedac13: Det as würelk swaar tu saien. Detdiar wurd 'lebensbejahend' alian sait ales an niks. Dü könst det auersaat mä: 'Hi sait ja tu't leewent', oober wat sait det ütj? Wi sai dach aaltumaal ja tu't leewent - arken dai. Of as det hoker, di swaar kraank weesen as, an sin kraankhaid nü auerstenen hää? Of ment det ferlicht 'lebensfroh' -> hi geneet det leewent? So föl mögelkhaiden . . . Wan en skriiwer mä sin buken optimismus ütjdrük wal, do küd am wel sai: Sin bliis skraften (t.b. ... haa a minsken hööb maaget). Oober det komt würelk üüb uun, am hoker det gongt: as det en filosoof, en religiösen uunfeerer, en skriiwer faan jongensbuken? --Murma174 (Diskuschuun) 23:07, 15. Nof. 2019 (CET)[Swaare]
    P.S. Detdiar sidj finj ik intresant: https://www.linguee.de/deutsch-englisch/uebersetzung/lebensbejahende+menschen.html
    Det as för deheer sats: At iinsicht uun dön sosiaal hoodkonflikt faan sin tidj, det natschunaal onerdrüking faan det keiserelk Rüslun an det ökonoomisk ütjbüüding faan iinbäären hersker, ded tu Abai sin bliis werken seelskapskriitisk tööger. (Tjiisk: Die Einsicht in den sozialen Hauptkonflikt seiner Zeit, die nationale Unterdrückung durch das zaristische Russland and die ökonomische Ausbeutung durch einheimische Herrscher, verlieh Abais lebensbejahendem Schaffen gesellschaftskritische Züge.) Vedac13 (Diskuschuun) 13:58, 16. Nof. 2019 (CET)[Swaare]
    @Vedac13: Ja, diar paaset det gud. --Murma174 (Diskuschuun) 16:06, 16. Nof. 2019 (CET)[Swaare]

Faartjüch / pl. Faartjüügen / Fahrzeuge

[Kweltekst bewerke]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 09:24, 29. Nof. 2020 (CET)[Swaare]

Iidjen / Essen

[Kweltekst bewerke]

Technologii

[Kweltekst bewerke]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 11:17, 22. Jul. 2021 (CEST)[Swaare]

Literatüür

[Kweltekst bewerke]
  • Science-Fiction (Ingels science fiction): wedenskapsfikschuun? (Afrikaans: wetenskapfiksie) Vedac13 (Diskusioon) 16:46, 4. Aug. 2022 (CEST)[Swaare]
    @Vedac13: A Waastfresken sai w:fy:science_fiction, an ik men, uun Nuurdfresk sait det uk arken. Wan dü diar en artiikel auer skriiw wel, wul ik üs lemma 'science fiction' nem (ingelsk skriiwwiis), an det ferklaare üs wedenskapelk fantasii. 'Wedenskapsfikschuun' klangt för mi tu konstelk. Det wurd 'fikschuun' ferstäänt näämen, liaw ik. Uk det huuchsjiisk wurd 'Fiktion' ferstun bluas studiaret lidj. Uun Afrikaans mei det en betj ööders wees, auer Afrikaans imerhen en natsionaalspriak as.
    BTW: Det amskriiwang faan huuchsjiisk/latiinsk/ingelsk '..tion' tu '..tjuun' of '..schuun' uun't Nuurdfresk finj ik uk en betj konstelk ... uk wan't so uun a wurdenbuken stäänt. Ik wal mi uunwene, dat ik uun't singular 'natsion' [na'tsion] skriiw, an uun't plural 'natsioonen' [na'tsi'oonen], 'natsionaal' [na'tsio'naal] .
Föl toonk! Vedac13 (Diskusioon) 13:48, 5. Aug. 2022 (CEST)[Swaare]