Wikipedia:Ortografii än gramatik

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Ortografii än gramatik
Dåt jeeft ooftingenooch frååge am e ruchtschriwing. Heer koost Dü da stale.
Tubääg tu e Krouf
Ruchtschriwen

Kiik uk iinjsen bai:
- Uurdewarkelstää
- e Krouf.

Fraag 1 (Auersaating)[Kweltekst bewerke]

Hü het Waffenstillstand üüb fresk? Leider hee min tjiisk-fering wurdenbuk nian Auersaating diarför.Vedac13 (Diskuschuun)

@Vedac13: Naan, diar skal ik uk iarst auerlei. Ik wul sai: woopenrau (woopen = Wappen, Waffe; rau = Ruhe). Uun't huuchschiisken as Waffenruhe oober ei detsalew üs Waffenstillstand. Ferlicht as't beeder, det tu amskriiwen:
Zwischen Land1 und Land2 wurde ein Waffenstillstand vereinbart = Lun1 an lun2 haa ufmaaget, dat a woopens tu rau kem skul.
Hartelk gröötnis --Murma174 (Diskuschuun) 11:15, 19. Jun. 2016 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk för a halep.Vedac13 (Diskuschuun)

Fraag 2 (Forschungsreisende auf Friesisch)[Kweltekst bewerke]

Hallo, Ich möchte wissen, wie Forschungsreisende auf Friesisch heißt. Kann man Nawigatoor benutzen? Oder gibt es einen besseren Begriff? Vedac13 (Diskuschuun) 07:05, 30. Jul. 2016 (CEST)[Beantworten]

Nawigatoor as en guden föörslach! --Murma174 (Diskuschuun) 08:19, 31. Jul. 2016 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk Vedac13 (Diskuschuun) 09:17, 31. Jul. 2016 (CEST)[Beantworten]

Fraag 3 (Vizepräsident auf Friesisch)[Kweltekst bewerke]

Hallo,

Hü kön’am Vizepräsident üüb fresk sai? Kön’am wisepresident of onerpresident brük?

Föl toonk för at halep.Vedac13 (Diskuschuun) 03:53, 20. Okt. 2016 (CEST)[Beantworten]

@Vedac13: Di tiitel het uun arke waastelk spriak likedenang (luke diar), hi woort man ünlik skrewen. Ik wul sai: Vize-president. Mä di began Vize woort düütelk, dat det en fräämwurd as. --Murma174 (Diskuschuun) 23:41, 20. Okt. 2016 (CEST)[Beantworten]

Fraag 4 (Klangt rocht deheer sats)[Kweltekst bewerke]

Ik haa deheer sats uun a artikel Maali skrewen. Klangt at rocht üüb fresk?

Bi Timbuktu wäänt ham a struumluup iin uun rachting efter’t uasten an bi Bourem iin uun rachting efter’t süüduasten.

Det as en auersaating faan deheer sats üüb tjiisk: ...bei Timbuktu wendet sich der Flusslauf Richtung Osten und bei Bourem in Richtung Südosten.

Föl toonk för’t halep.Vedac13 (Diskuschuun) 01:35, 26. Now. 2016 (CET)

At klangt en betj amstentelk, ik wul sai: Bi Timbuktu want [faan: winj - winden, öömrang: wanjt] a struum ham am efter uasten an bi Bourem am efter süüduasten.
Hartelk gröötnis --Murma174 (Diskuschuun) 12:03, 26. Now. 2016 (CET)
Toonk. Ik haa a sats efter dan föörslach feranret.Vedac13 (Diskuschuun) 00:19, 27. Now. 2016 (CET)

Fraag 5 (Säule auf Friesisch)[Kweltekst bewerke]

Hallo,
Hü kön’am Säule üüb fresk sai?Vedac13 (Diskuschuun) 15:43, 9. Jul. 2017 (CEST)[Beantworten]

@Vedac13: Ik brük miast det wurd 'türn', t.b. uun en tabel. Uun en bauwerk as det wel iarer en 'piiler'. --Murma174 (Diskuschuun) 16:15, 9. Jul. 2017 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk.Vedac13 (Diskuschuun) 03:08, 10. Jul. 2017 (CEST)[Beantworten]

Frage 6 (Quelle auf Friesisch)[Kweltekst bewerke]

Hallo, Was heisst Quelle (d.h. Quelle eines Flusses) auf Friesisch?Vedac13 (Diskuschuun) 17:21, 6. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]

Bi en struum sai ik 'hood', bi en tekst sai ik 'kwel', oober det as natüürelk (weder) en ideolektaal oonswaar. --Murma174 (Diskuschuun) 21:14, 7. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk.Vedac13 (Diskuschuun) 17:16, 13. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]

Frage 7 (Wendekreise auf Friesisch)[Kweltekst bewerke]

Hallo, Was heißt Nördliche Wendekreis und Süüdliche Wendekreis auf Friesisch? Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun) 17:16, 13. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]

@Vedac13: Efter't föörbil faan Holuns an Waastfresk wul ik sai: Kiarkreis. Ik skriiw diar glik en letjen artiikel tu. --Murma174 (Diskuschuun) 17:30, 13. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]
@Murma174:Föl toonk.Vedac13 (Diskuschuun) 17:39, 13. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]

8 (Sehenswürdigkeit auf Friesisch)[Kweltekst bewerke]

Gud dai, Gibt es auf Friesich ein Wort für Sehenswürdigkeit? Ich möchte dieses Wort in Artikeln über Städte benutzen. Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun) 06:44, 17. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]

At belukin wäärs (fering: wäärt !)[Kweltekst bewerke]

@Vedac13: Im Gegensatz zum Deutschen wird im Nordfriesischen möglichst auf w:de:Substantivierung (w:en:Nominalization) verzichtet. In diesem Fall umschreibe ich das so: Amrumer Sehenswürdigkeiten sind die Kirche, die Mühle und der Leuchtturm. -> Üüb Oomram san a sark, at maln an a ialtürn at belukin wäärs. (Genau betrachtet ist 'at belukin' auch schon wieder eine Substantivierung, aber die Redewendung ist sehr typisch öömrang/fering. Anderes Beispiel: Det as dach at snaak ei wäärs. -> Das ist doch nicht der Rede wert.) --Murma174 (Diskuschuun) 07:29, 17. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk. Ik maad det üüs tiitel brük. Wat as beeder üüs tiitel: Steeden, wat tu lukin wäärt san, Steeden, tu lukin wäärt of Tu Lukin Wäärt Steeden? Ik maad det so kurt üüs mögelk maage.Vedac13 (Diskuschuun) 16:54, 18. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]
@Vedac13: Ik wul sai: "At belukin wäärt", ei muar. --Murma174 (Diskuschuun) 20:47, 18. Sep. 2017 (CEST)[Beantworten]

Erfolgreich (als Adverb)[Kweltekst bewerke]

Hallo,
Klangt deheer sats rocht?
Adolphe Pégoud wurd de iarst maan, tu brud mä en faalskirem ütj en fliiger uf tu springen. (auf Deutsch: Adolphe Pégoud wurde der erste Mann, erfolgreich mit einem Fallschrim aus einem Flugzeug abzuspringen; in English: Adolphe Pégoud became the first man to successfully jump out of an airplane with a parachute).
Kön 'am wat tu brud maage för etwas erfolgreich machen/do something successfully sai? Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun) 03:11, 19. Jun. 2018 (CEST)
[Beantworten]

Di ütjdruk komt faan 'brud' - 'Brut'. Wan wat 'tu brud' komt, do ment det miast: 'Det hää loong düüret, man tuleetst as diar wat guds bi ütjkimen.' ~ 'Es kam schließlich (doch noch) zu einem guten Ende.' Diaram paaset di ütjdruk heer ei so gud. Ik wul sai, 'Adolphe Pégoud wiar di iarst maan, di det loket as, mä en faalskirem ütj en fliiger tu springen.' ~ 'A.P. war der erste Mann, dem es geglückt ist, mit einem Fallschirm aus einem Flugzeug zu springen.' (...'und zu überleben'...)
Algemian: 'ich habe etwas erfolgreich gemacht' ~ 'det as mi loket'.
En adverbial konstruktjuun ('succesfully') fäält mi ei iin. 'Lokelkerwiis' hää en ööder bedüüdang ~ 'glücklicherweise' ~ 'luckily'. --Murma174 (Diskuschuun) 16:10, 19. Jun. 2018 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 14:56, 22. Jun. 2018 (CEST)[Beantworten]

Lunen[Kweltekst bewerke]

  • Estland: Eestlun?
  • Mazedoonien: Masedoonien, Matsedoonien of Makedoonien?

Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun) 12:17, 1. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]

@Vedac13: 1. Ja, Eestlun, det as en lung 'ee'.
2. Ik kään det so: Matsedoonien - di stoot, Makedoonien - det regiuun (uk uun Griichenlun. Aachte uk üüb det aktuel diskuschuun!). Makedoonien - uk det antiik könangrik faan Alexander di Grat. Man det woort uk ööders brükt. Masedoonien klangt frääm för mi. --Murma174 (Diskuschuun) 18:04, 1. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 23:51, 1. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]
@Vedac13: Det ütjspriak as 'El Salwadoor'. Ik wul oober sai, wi bliiw bi 'El Salvador', auer det en spoonsk wurd as: 'the savior'. An diar as uk knaap en spriak, diar det ööders skraft: d:Q792#sitelinks-wikipedia. Ik hual mi flooksis bi't Eestnisk (et), auer Eestnisk (bit üüb enkelt aparte tiakens) jo salew ortograafisk grünjreegeln hää üs Nuurdfresk. --Murma174 (Diskuschuun) 10:47, 3. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]
Ik san ei seeker. Wat as mä Nikaraagua (üüb Spaans an Eestnisk: Nicaragua)?Vedac13 (Diskuschuun) 08:00, 8. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]
@Vedac13: Ik san uk ei seeker :-D. Wi kön diar lacht El Salwadoor faan maage. Wichtag as uun min uugen, dat 'El Salvador' üb 'El Salwadoor' ferwiset. --Murma174 (Diskuschuun) 22:51, 8. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]
P.S. Yes check.svg Klaar El Salvador -> El Salwadoor --Murma174 (Diskuschuun) 23:24, 8. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 00:38, 9. Okt. 2018 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 08:11, 5. Apr. 2020 (CEST)[Beantworten]

Sats auer befölkring[Kweltekst bewerke]

Gud dai,
As deheer sats rocht?: At muarhaid faan a mensken faan’t regiuun lewet uun lunelk/steeds gebiiten (Tjiisk: Die Mehrheit der Menschen der Region lebt in ländlichen/städtischen Gebieten; Ingels: The majority of the people of the region live in rural/urban areas). Hartelk gröötnis! Vedac13 (Diskuschuun) 22:54, 19. Det. 2018 (CET)[Beantworten]

Det as ei ferkiard, man ik wul det ööders sai: "At muarhaid faan a mensken uun detdiar regiuun lewet üüb't lun/uun a steed". Det klangt beeder (men ik). --Murma174 (Diskuschuun) 23:02, 19. Det. 2018 (CET)[Beantworten]
P.S. Of, noch kurter "A miast mensken uun detdiar regiuun lewe üüb't lun/uun a steed"
De letst klangt best. Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 04:54, 20. Det. 2018 (CET)[Beantworten]

Satser auer a Nuurdhualewkuugel[Kweltekst bewerke]

Gud dai,
San dönheer satser rocht (ik san ünseeker fööaal auer de naist sats):
A Nuurdhualewkuugel as't heleft faan a eerd, wat uun a nuurd faan a ekwaatoor as. At lengde diarfaan, faan a ekwaatoor uun a süüd tu a nuurdpool uun a nuurd, as 9944.35 km. Uun a nuurdhualewkuugel leit de nuurdelk kiarkreis. 60.7 prusent faan a nuurdhualewkuugel as weeder an det hee 67.3 prusent faan't lun üüb't eerd.

Hartelk gröötnis!Vedac13 (Diskuschuun) 15:59, 8. Apr. 2019 (CEST)[Beantworten]

Adjektiven[Kweltekst bewerke]

Gud dai, Wat as at komparatiiw an superlatiiw faan flooksis (d.h. häufiger und am häufigsten)? Hartelk gröötnis! Vedac13 (Diskuschuun) 19:00, 13. Mar. 2020 (CET)[Beantworten]

@Vedac13: Flooksis as en adverb, nian adjektiif, an hää sodenang nian natüürelk komparatiif of superlatiif. Diar paaset wel flooksis, muar an miast. Ferlicht heest dü en bispal? --Murma174 (Diskuschuun) 22:58, 13. Mar. 2020 (CET)[Beantworten]
@Murma174: Ik wel skriiw: Det Bemba Spriik as at spriik, die von den Leuten in dieser Provinz am häufigsten gesprochen wird (of üüb en öler wiis üüb Ingels: The Bemba language is the most widely spoken/used language in this province) Vedac13 (Diskuschuun) 06:26, 14. Mar. 2020 (CET)[Beantworten]
@Vedac13: A miast minsken uun detdiar prowins snaake Bemba. Bemba as det miast spreegen spriak uun detdetdiar prowins. - Ferlicht as det ianfacher, bi't auersaaten faan't Ingelsk ütjtugungen üs faan't Huuchsjiisk. --Murma174 (Diskuschuun) 07:20, 14. Mar. 2020 (CET)[Beantworten]
@Murma174: Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 13:57, 14. Mar. 2020 (CET)[Beantworten]

sich ändern[Kweltekst bewerke]

Gud dai,
Klangt deheer sats rocht: At situatschuun anret ham üüs 30. Oktuuber 1918 det Osmaans Rik a Woopenrau faan Mudros mä dön Aliiarten onertiiknet...?
Hartelk gröötnis. Vedac13 (Diskuschuun) 20:05, 4. Apr. 2020 (CEST)[Beantworten]

@Vedac13: At situatschuun anert ham, üüs de 30. Oktuuber 1918 det Osmaans Rik at Woopenrau faan Mudros mä dön Aliiarten onerteekent...
anre komt faan an(e)re, diaram flektiaret det tu 'anert', an teekne flektiaret tu 'teekent'. An en dootem skal en artiikel haa. --Murma174 (Diskuschuun) 23:44, 4. Apr. 2020 (CEST)[Beantworten]
Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 08:11, 5. Apr. 2020 (CEST)[Beantworten]

Über Lebenserwartung zu Sprechen[Kweltekst bewerke]

Hü kön ham deheer sats üüb Freesk tu saien?: Die durchschnittliche Lebenserwartung von Frauen bei der Geburt beträgt 78,4 Jahre und von Männern 71,2.

Hartelk gröötnis! Vedac13 (Diskuschuun) 08:11, 31. Aug. 2020 (CEST)[Beantworten]
@Vedac13: Wüfen wurd uun't madel 78,4 juar ual, an maaner 71,2 juar. 'bei der Geburt' wul ik wech läät, det ferstäänt ham faan salew, men ik. Natüürelk wurd 80 juar ual minsken uun't madel ääler üs 78,4/71,2... --Murma174 (Diskuschuun) 22:28, 1. Sep. 2020 (CEST)[Beantworten]
@Murma174: Küd ik uk sai: Wüfen lewe uun't madel tu't ääler faan 78,4 juar, an maaner 71,2 juar? Vedac13 (Diskuschuun) 07:35, 2. Sep. 2020 (CEST)[Beantworten]
@Vedac13: Det as en fraag faan a ütjdruk uun't Nuurdfresk/Fering: Dü skulst mögels letjet substantiiwen brük. Ööders üs uun't huuchsjiisk. Wan dü det wurd 'ääler' brük wel, ferlicht beeder: "Wüfen raage uun't madel en ääler faan 78,4 juaren, an maaner ian faan 71,2 juaren". Mä di pluural juar/juaren as det so üs uun't ingelsk: a ten _year_ old boy - the boy is ten _years_ old. --Murma174 (Diskuschuun) 08:43, 2. Sep. 2020 (CEST)[Beantworten]
@Murma174: Föl toonk! Vedac13 (Diskuschuun) 12:33, 4. Sep. 2020 (CEST)[Beantworten]

Hamborj of Hambörj?[Kweltekst bewerke]

Gud dai, A artiikel auer Hamborig üüb Mooring hee a tiitel Hambörj, man heet det Frasch-Tjüsch-Dånsch Uurdebök at wurd borj för borig. As det en feeler of as börj bluat Uastermooring för borig? Hartelk gröötnis. Vedac13 (Diskuschuun) 19:36, 8. Det. 2020 (CET)[Beantworten]

@Vedac13: Ik kään di ütjdruk borj, man uun't Mooringer Frasch jaft'at natüürelk uk warianten. Uun't Frasch Uurdebök (Wachholtz, 1988) stäänt borj. Ik slau föör, dat wi di artiikel amnääm tu Hamborj. Wat menst dü? --Murma174 (Diskuschuun) 19:47, 8. Det. 2020 (CET)[Beantworten]
@Murma174: Ik wul sai jä tu Hamborj. At jaft uk Segebörj (det skul, men'k, Segebärj weese) an Lauenbörj. Vedac13 (Diskuschuun) 20:04, 8. Det. 2020 (CET)[Beantworten]
@Vedac13: Föl soonk! -> Hamborj, Meklenborj-Forpommern, Kris Segebärj, Kris Herzogtum Lauenborj . Ik men, uun a tekst kön a ünlik warianten brükt wurd, man det lemma skul ianhaidelk wees. --Murma174 (Diskuschuun) 22:07, 8. Det. 2020 (CET)[Beantworten]
@Murma174: Föl toonk för't halep! Vedac13 (Diskuschuun) 07:29, 9. Det. 2020 (CET)[Beantworten]

Artikel auer't Geenitiiw[Kweltekst bewerke]

Gud dai, klangt deheer artikel rocht?

De Geenitiiw Faal (faan Latiins: cāsus genitīvus, faan genitus, üüb Fering "bäären") as een faan a faaler uun't gramatik, wat keentiiknet keentiikent, dat ian noomen tu'n öler noomen hiart. Uun det tjiisk skuulgramatik wurd a geenitiiw uk 2. Fall, Wes-Fall of Wessen-Fall neemd. Uun Fering wurt detheer ferbinjing twesken noomen mä at prepositschuun faan (t.b. a klang faan en fiar klook) of a at posesiiw pronoomen san, sin of hör (t.b. a naibüür sin hüs) ütjdrükt.

Brük an Form
Uun Ualfresk an öler spriiken üüs Tjiisk an Latiins as a aanj faan't wurd uun't geenitiiw ünlik tu a aanj faan't wurd uun't uun a noominatiiw (at wurd so üüs det uun't wurdenbuk stäänt). Det as so för ei bluat för noomen, man uk för adjektiiwen, artiikeln artiikler asw..


Heer san tau bispalen uun Ualfresk:

  • faan en sechelk noomen:

"...nēn mōder ne āch te sellane hire bernes erwe":
...nian mam mut hör ('faan ham' (w.)) jong kint sin arewdial ferkuupe.

Uun't noominatiiw as bernes bern.

  • faan en menelk noomen:

"...thēra penninga ēnne thā āsega, thene ōtherne thā skeltata, thene thredda thā liudum":
...faan a peninger een tu a Asega, de öler tu a Skeltata, de traad tu a lidj.

Uun't noominatiiw as thēra penninga thī pennning.


Heer san bispalen faan Tjiisk:

  • „das Haus des Nachbarn
  • „der Klang einer fernen Glocke


An bispalen faan Latiinsk:

  • librī Cicerōnis: Cicero san buken.

Uun't noominatiiw as Cicerōnis Cicerō.

  • de origine, situ, qualitate et quantitate Frisiae:

auer a uursprüng, brüken an't gratens faan Freesklun (tiitel faan en buk faan de waastfresk skriiwer Cornelius Kempius).

Uun't Uun a noominatiiw as Frisiae Frisia.


Det -s geenitiiw, wat uun Ualfresk för föl menelk an sechelk noomen brükt wurd, wurt noch uun Fering brükt. Det wurt mä a nöömenr faan persuunen (t.b. Maikes bral) an wurden för aanjen (t.b. ualaatjs hüs) brükt. Detheer geenitiiw as uk mä wurden üüs "en stak" an (t.b. "en stak toorts") an wat ("wat tuums") brükt; an uk mä't prepositschuun tu (t.b. "tu präästers"). At jaft fraasen, diaruun at geenitiiw uun Fering brükt wurt: t.b. "öler lidjs kroom", "ik mei hal marigs üüb bruad" an "uun Gods nööm".


Uun Fering jaft at uk en öler geenitiiw mä -en- uun tupsaatingen (t.b. aatjenhüs > aatj, mamenspriik < mam). Uk wan detheer form faan't geenitiiw ei uun Ualfresk besteedigt as, as det uun öler germaans spriiken, t.b. uun Gootisk 𐌰𐍄𐍄𐌹𐌽𐍃 attins ("aatjs"). At geenitiiw as uk uun öler nuurdfreesk spriikwiisen. T.b. üüb Mooring, wurden mä -er haa uk -s (t.b. näiber "naibüür" > näibers hüs) an öler wurden haa -(e)ns (åte "ualaatj" > åtens püp "aatjs piip"; Maike > Maikens påp "Maikes pop", mam > mamens hul "mams hud").

Hartelk gröötnis! Vedac13 (Diskuschuun) 10:18, 17. Det. 2020 (CET)[Beantworten]

____

Dai, @Vedac13: wat en grat werk! Ik haa diar hög wurden ferbeedert. Ik men oober, at skul noominatiif, geenitiif asw. het. Üüb Fering as di ferskeel teken geenitiif an geenitiiw ei so grat, man üüb öömrang woort en -w bi't aanj faan en wurd üs en u ütjspreegen, an diaram skul det en -f wees. --Murma174 (Diskuschuun) 12:21, 17. Det. 2020 (CET)[Beantworten]
Föl toonk @Murma174:! Skul a artiikel noominatiiw tu noominatiif feranert wurd? Vedac13 (Diskuschuun) 14:53, 17. Det. 2020 (CET)[Beantworten]
Ja, @Vedac13: haa'k al maaget: Noominatiiw woort widjer feerd tu Noominatiif. --Murma174 (Diskuschuun) 17:05, 17. Det. 2020 (CET)[Beantworten]
Föl toonk!Vedac13 (Diskuschuun) 19:53, 17. Det. 2020 (CET)[Beantworten]

Sii uk[Kweltekst bewerke]