Benutzer:Vedac13/Biografii

Holy Roman Emperors

• Karl de Grat (800-814), Ludwig I. (813-840), Lothar I. (823-855), Ludwig II. (855-875), Karl II. (875-877), Karl III. (881-888), Guy (891-894), Lambert (892-898), Arnulf (896-899), Ludwig III. (901-905), Berengar (915-924), Otto I. (962-973), Otto II. (967-983), Otto III., Heinrich II., Konrad II., Heinrich III., Heinrich IV., Heinrich V., Lothar II., Friedrich I., Heinrich VI., Otto IV., Friedrich II., Heinrich VII., Ludwig IV., Karl IV., Sigismund, Friedrich III., Maximilian I., Karl V., Ferdinand I., Maximilian I., Rudolf II., Matthias, Ferdinand II., Ferdinand III., Leopold I., Josef I., Karl VI., Karl VII., Franz I., Josef II., Leopold II., Franz II. (1792-1806).

Eastern Roman Emperors

• Keiser faan det Uaströömsk Rik (395-1204): Arcadius (395-408), Theodosius II. (408-450), Markian (450-457), Leo I. (457-474), Leo II. (474), Zeno (474-491), Anastasius I. (491-518), Justin I. (518-527), Justinian I. (527-565), Justin II. (565-578), Tiberius I. (578-582), Maurikios (582-602), Phokas (602-610), Herakleios (610-641), Konstantin III. (641), HeraklonasConstans IIConstantine IV with brothers Heraclius and Tiberius and then Justinian II as co-emperorsJustinian II (first reign)LeontiosTiberius IIIJustinian II (second reign) with son Tiberius as co-emperorPhilippikosAnastasios IITheodosius IIILeo III the IsaurianConstantine VArtabasdosLeo IV the KhazarConstantine VIIreneNikephoros IStaurakiosMichael I Rangabe with son Theophylact as co-emperorLeo V the Armenian with Symbatios-Constantine as junior emperorMichael II the AmorianTheophilosMichael IIIBasil I the MacedonianLeo VI the WiseAlexanderConstantine VII PorphyrogennetosRomanos I Lekapenos with sons Christopher, Stephen and Constantine as junior co-emperorsRomanos IINikephoros II PhokasJohn I TzimiskesBasil IIConstantine VIIIZoë (first reign) and Romanos III ArgyrosZoë (first reign) and Michael IV the PaphlagonianMichael V KalaphatesZoë (second reign) with TheodoraZoë (second reign) and Constantine IX MonomachosConstantine IX Monomachos (sole emperor)TheodoraMichael VI BringasIsaac I KomnenosConstantine X DoukasRomanos IV DiogenesMichael VII Doukas with brothers Andronikos and Konstantios and son ConstantineNikephoros III BotaneiatesAlexios I KomnenosJohn II Komnenos with Alexios Komnenos as co-emperorManuel I KomnenosAlexios II KomnenosAndronikos I Komnenos with John Komnenos as co-emperorIsaac II AngelosAlexios III AngelosAlexios IV AngelosNicholas Kanabos (chosen by the Senate), Alexios V. (1204).

Arthur Phillip

Leewent Hi wiar de naist jong faan Jacob Phillip, a language teacher, diar tu London faan Frankfurt kaam, an Elizabeth, bäären Breach. Det wiar mögelk sin mam a iinflööd, dat wichtig för sin tukemen karieer üüs siakeerer wiar. 24. Jüüne 1751 wurd hi iin uun det Greenwich Skuul för a sialidj hör jongen apnimen. So begand en liartidj uun kuupmaanisk tiinst, wat 1755 efter tau juar faan siafaard oner Captain Redhead üüb't skap Fortune tu aanj broocht wurd. Uun de Sööwenjuar Krich hed hi en aktiiw tiinst bi det Royal Navy, diartu hi fersaat wurden wiar. 7. Jüüle 1761 wurd hi prowisoorisk tu a leutnant neemd. At promotschuun wurd en juar lääder efter en slacht, wat tu't /erobering/ faan Havana feerd, besteetigt wurd. Efter a began faan a frees (25. April 1763) wurd hi jin /entgelt/ uun a raustant fersaat.

source: http://adb.anu.edu.au/biography/phillip-arthur-2549 Phillip, Arthur (1738–1814) Australian Dictionary of Biography.

Skriiwern

Raphael Ernest Grail Armattoe ([aːrmæˈtoː]; * 13. August 1913 uun Keta, Toogolun (daaling dial faan Ghaana), † 21. Deetsember 1953 uun Hamborig) wiar en ghaanaisk dochter an skriiwer. Hi wurd uun en steed uun det tjiisk kolonii Togolun bäären, wat efter de Iarst Wäältkrich dial faan det britisk kolonii at Gulküst wurd. Hi beschükt det katoolsk misioonskuul uun Mfantsipim. Faan 1930 tu't ütjbreeg faan de Naist Wäältkrich studiaret hi medisiin uun Tjiisklun, Frankrik an Skotlun an uun a krich werket hi üüs dochter uun Nuurdirlun. 1948 ging hi tu't Gulküst turag an hed paart uun a stridj för't för det politisk suwerniteet faan sin lun. Do hed hi uk at wirking faan det Abochi-Droog üüb parasiteer befaal bi a lidj onerschükt. 1949 wurd hi faan lasmooten faan det nuurdirsk parlament för a Noobelpris för frees nominiaret. Bitu faan föl medisiinisk an etnoloogisk ufhanlingen san tau tuumer faan sin poesii tu't föörskiin kimen, Between the Forest and the Sea (Twesken a Walt an a Sia; 1950) an Deep Down in the Blackman's Mind (Jip uun't Teenken faan de Suart Maan; 1953). Uun sin ääder werken kön jo a iinflööd faan ingels romaantiker keen. Sin erfaaring faan't seelskap uun Euroopa wreeknet uun a dachter pesimismus an üntufreeshaid auer't waant faan rochten faan sin folk. Sin letst dachten, apreper tu dön progresiiw kreeften faan't Gulküst, san faan't liawen uun't tukemst faan sin lun erfald.

Charles Baudelaire Charles Baudelaire wiar de iansig /jong/ faan Joseph-François Baudelaire (1759–1827) san öler wüf Caroline Dufaÿs (1793–1871). San aatj wiar iar /Verwaltungsbeamte/, diar hal konst an literatüür maad. Sin mam wiar üüs foomen faan fraansöösk /emigranten/ uun London bäären, man wurd uun't ääler faan aacht folweis wurd an tu Frankrik turagging. Uun't ääler faan fiiw wurd Charles hualewweis troch a duas faan sin 67-juarig aatj. Sin mam freid gau diarefter de autoriteer an iargitsig ofisiar Jacques Aupick an jo toog 1832 faan Pariis tu Lyon an 1836 faan weler turag faan Lyon tu Pariis am. Auer dönheer bejewenhaiden hed hi swaar jongensjuaren. 1839 ded hi at Baccalauréat (abitüür) uf an skreew ham för en juurastuudium iin, auer sin aalern wansket, dat hi ham för en kariar üüs diplomaat föörbereite skul. Hi wul man skriiwer tu wurden an hed ferkiar uun sköölen faan skriiwer an konstmoolern uun Pariis. Eewenhen loket hi, staken uun tidjskraften onertubringen. Hi hed paart uun det Febrewoorerewolutschuun uun 1848.

Sin bekäänst werk wiar Les Fleurs du Mal (1852) /gestaltet/ hi konstlerisk //tu aanj broocht// tu det iarst feer /das faszinierende/ faan det /hässlichen/ an /abnormen/, at smokhaid an at skaadsidj faan gratsteed an /technik/. Detheer werk, diar sin grünj/motive/ det folkemen feriansooming faan a mensk an't opositschuun jin /das banale/ faan de bürgerelk wäält san, feerd tu en pruses auer gerferding faan det /öffentlich moral/...

Afrikoons Skriiwern

Algeerien Noureddine Aba (1921-1996), Le Chant perdu au pays retrouvé (1978)

Seenegal Mariama Bâ (1929-1981), Une si longue lettre (1979) an Un chant écarlate (1981)

Seschelen Antoine Abel (1934-2004), Coco Sec an Une tortue se rappelle (1977)

Ünbekäänd Ali Abassi, Tirza (1996) Florence Aboulker (1934-2002), La Femme tendresse (1984)

Ölern

François Rabelais ([fʁɑ̃.swa ʁa.blɛ], amanbi 1494 of 1483 uun La Devinière bi Chinon; † 9. April 1553 uun Pariis) wiar en fraansöösk skriiwer faan't Renaissance. Hi wiar dring faan en afkoot. Hmji wiar för't iarst mönk uun de Fransiskaans Orden an do faan 1524 uun de Benediktiin-Orden. Hi studiaret medisiin uun Montpelier. Faan 1532 wiar hi dochter uun Lyon. Hi maaget triisis en rais tu Room üüs lifdochter faan kardinal Jean Du Bellay. Hi wiar leeder dochter uun Piémont an uun Metz.

Shakespeare Hi kaam faan en uunsen bürgerfamilje. Hi ging tu't latiinskuul uun Stratford. Hi treed iin uun't gescheft faan san aatj iin. Hi befreid 1582 Anne Hathaway. Hi ging amanbi 1587 tu London an wurd do teaaterspeler, dramaatiker an /mitbesitzer/ faan det Globe-Teaater, wat 1599 eebenmaaget wurd. 1611 toog hi tu Stratford turag. Tu iarst wurd faan Shakespeare tau eepisk dachtingen (Venus and Adonis, 1593; an The Rape of Lucrece, 1594) efter klasisk föörbilj ütjden, wat jo troch biljkreeft an gefüülsjipte ütjteekne. Uun dön 90 juaren skeeb hi mä'n fulig faan 154 Soneten (ütjden 1609) - lüürik faan leefde an toochter faan wäält/rang/. Faan dön 36 draamen faan Shakespeare wurd 18 tu sin leewenstidjen ütjden. Shakespeare sin werken speegelt a poliitisk, wiartskapelk an geistig speeningen faan't Renaissance. Realistisk /wiederspiegelungen/ faan't würtelkhaid, rip konst faan det karaktergestalting, speeningsrik dramatisiaring, spriikmeecht an humanistisk /gesinnung/ maage Shakespeare tu de gratst ingels büünendachter an tu een faan dön bedüüdenst dramaatiker faan't wäältliteratüür.