Plaatschiisk

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Needersaksisk)
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Plaatschiisk

Snaaket uun

Sjiisklun, Holun, Denemark[1], Ruslun, Kasachstan, Kirgisistan, Kanada, USA, Meksiko, Belize, Brasiilien, Boliiwien an Paraguay
Spreegern amanbi 8 miljuunen temelk gud; ferstenen faan 12 bit 30 miljuunen, 1 bit 4 miljuunen üs mamenspriak
Wedenskapelk
iindialang
Amtelk Stant
Amtsspriak faan SjiisklunSjiisklun Sjiisklun[2]
Gudkäänd manertaalspriak uun: SjiisklunSjiisklun Sjiisklun

NeederlunenNeederlunen Neederlunen

Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

ISO 639-2:

nds

ISO 639-3:

nds

Plaatschiisk as en waastgermaans spriak, diar uun Nuurdschiisklun an uun't uasten faan a Neederlunen snaaket woort. A plaatschiisk spriakwiisen san nai mä holuns, fresk an ingelsk.

Efter süüden tu wurd a madelschiisk spriakwiisen snaaket. Det spriakgrens woort Benrather Linie näämd.

Widjer am a süüd, süüden faan't Speyerer Linie san't a boowerschiisk spriakwiisen.

A Neederfrenkisk spriakwiisen (Kleverluns<23>, Uastbergisk<31> uun't nuurduasten an Limborags <30> uun't süüden) tääl tu't Plaatschiisk, oober uk al tu a Rheinisk weier.

Iindialang[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Plaatschiisk spriakwiisen uun Schiisklun sant 1945.

Ferglik mä ööder spriaken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Plaatschiisk Ingelsk Holuns Däänsk Sweedsk Norweegs Schiisk Nuurdfresk
(öömrang)
Water water water vand vatten vann Wasser weeder
Vader/Vadder father vader far far far Vater faader (*)
Pann/Panne pan pan pande panna panne Pfanne poon
Salt salt zout salt salt salt Salz saalt
Melk milk melk mælk mjölk mjølk Milch moolk
Kopp cup kop kop kopp kopp Kopf (Tasse) kop

(*) Eegentelk: "aatj", öömr. "faader" ment hdt. "Pate", engl. "godfather"

Plaatschiisk ↔ huuchschiisk konsonanten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

(nd. = plaatschiisk uun Schiisklun, nied. = plaatschiisk uun Holun, hdt. = huuchschiisk, engl. = ingelsk)

k → ch :

  • nd. (an nied.) ikich an kaken ↔ hdt. kochen
  • nd. (an nied.) maken an engl.: to make ↔ hdt. machen

d → t :

  • nd. (an nied.) dag an engl. day ↔ hdt. Tag

oober d → d : (wan ingelsk th)

  • nd. dat, Doorn – nied. dat, doorn an engl. that, thorn ↔ hdt. das, Dorn

t → s :

  • nd. (an nied.) dat, wat, eten an engl. that, what, eat ↔ hdt. das, was, essen

t → z :

  • nd. Tied, Timmermann an nied. tijd, timmerman ↔ hdt. Zeit, Zimmermann

t → tz :

  • nd. sitten – nied. zitten an engl. sit ↔ hdt. sitzen

p → f :

  • nd. slapen of slopen – nied. slapen an engl. sleep ↔ hdt. schlafen
  • nd. Schipp – nied. schip an engl. ship ↔ hdt. Schiff

p → pf :

  • nd. Peper – nied. peper an engl. pepper ↔ hdt. Pfeffer

v, w, f → b :

  • nd. wief, wiewer – nied. wijf an engl. wife ↔ hdt. Weib, Weiber
  • nd. leev, leewer nied. lief ↔ hdt. lieb, lieber

s → sch:

sm → schm:

  • nd. smeeren, Smeer an sweedsk smörjaschmieren, Schmiere

sl → schl:

  • nd. slapen an engl. sleepschlafen

sw → schw:

  • nd. SwienSchwein

st → scht:

  • nd. steen an engl. stone ↔ schtein („Stein“)

sp → schp:

  • nd. spitz ↔ schpitz („spitz“)

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Uun Süüdjütlun det "Nuurdschleswiger Platt"
  2. Seeker uun Schleswig-Holstian, uun ööder lunen amstreden.

Wikipedias[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Wikipedia Wikipedia üüb Plaatschiisk (Sjiisklun)
Wikipedia Wikipedia üüb Plaatschiisk (Holun)

Ferwisang efter bütjen[Bewerke | Kweltekst bewerke]