Zum Inhalt springen

Plaatsjiisk

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Plååttjüsch)
Tekst üüb Öömrang


Plaatsjiisk

Snaaket uun

Sjiisklun, Holun, Denemark[1], Ruslun, Kasachstan, Kirgisistan, Kanada, USA, Meksiko, Belize, Brasiilien, Boliiwien an Paraguay
Spreegern amanbi 8 miljuunen temelk gud; ferstenen faan 12 bit 30 miljuunen, 1 bit 4 miljuunen üs mamenspriak
Wedenskapelk
iindialang
Amtelk Stant
Amtspriak faan SjiisklunSjiisklun Sjiisklun[2]
Gudkäänd manertaalspriak uun: SjiisklunSjiisklun Sjiisklun

NeederlunenNeederlunen Neederlunen

Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

ISO 639-2:

nds

ISO 639-3:

nds

Plaatsjiisk as en waastgermaans spriak, diar uun Nuurdsjiisklun an uun't uasten faan a Neederlunen snaaket woort. A plaatsjiisk spriakwiisen san nai mä holuns, fresk an ingelsk.

Efter süüden tu wurd a madelsjiisk spriakwiisen snaaket. Det spriakgrens woort Benrather Linie näämd.

Widjer am a süüd, süüden faan't Speyerer Linie san't a boowersjiisk spriakwiisen.

A Neederfrenkisk spriakwiisen (Kleverluns<23>, Uastbergisk<31> uun't nuurduasten an Limborags <30> uun't süüden) tääl tu't Plaatsjiisk, oober uk al tu a Rheinisk weier.

Iindialang[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Plaatsjiisk spriakwiisen uun Sjiisklun sant 1945.

Ferglik mä ööder spriaken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Plaatsjiisk Ingelsk Holuns Däänsk Sweedsk Norweegs Sjiisk Nuurdfresk
(öömrang)
Water water water vand vatten vann Wasser weeder
Vader/Vadder father vader far far far Vater faader (*)
Pann/Panne pan pan pande panna panne Pfanne poon
Salt/Solt salt zout salt salt salt Salz saalt
Melk milk melk mælk mjölk mjølk Milch moolk
Kopp cup kop kop kopp kopp Kopf (Tasse) kop

(*) Eegentelk: "aatj", öömr. "faader" ment hdt. "Pate", engl. "godfather"

Plaatsjiisk ↔ huuchsjiisk konsonanten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

(nd. = plaatsjiisk uun Sjiisklun, nied. = plaatsjiisk uun Holun, hdt. = huuchsjiisk, engl. = ingelsk)

k → ch :

  • nd. (an nied.) ikich an kaken ↔ hdt. kochen
  • nd. (an nied.) maken an engl.: to make ↔ hdt. machen

d → t :

  • nd. (an nied.) dag an engl. day ↔ hdt. Tag

oober d → d : (wan ingelsk th)

  • nd. dat, Doorn – nied. dat, doorn an engl. that, thorn ↔ hdt. das, Dorn

t → s :

  • nd. (an nied.) dat, wat, eten an engl. that, what, eat ↔ hdt. das, was, essen

t → z :

  • nd. Tied, Timmermann an nied. tijd, timmerman ↔ hdt. Zeit, Zimmermann

t → tz :

  • nd. sitten – nied. zitten an engl. sit ↔ hdt. sitzen

p → f :

  • nd. slapen of slopen – nied. slapen an engl. sleep ↔ hdt. schlafen
  • nd. Schipp – nied. schip an engl. ship ↔ hdt. Schiff

p → pf :

  • nd. Peper – nied. peper an engl. pepper ↔ hdt. Pfeffer

v, w, f → b :

  • nd. wief, wiewer – nied. wijf an engl. wife ↔ hdt. Weib, Weiber
  • nd. leev, leewer nied. lief ↔ hdt. lieb, lieber

s → sch:

sm → schm:

  • nd. smeeren, Smeer an sweedsk smörjaschmieren, Schmiere

sl → schl:

  • nd. slapen an engl. sleepschlafen

sw → schw:

  • nd. SwienSchwein

st → scht:

  • nd. steen an engl. stone ↔ schtein („Stein“)

sp → schp:

  • nd. spitz ↔ schpitz („spitz“)

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Uun Süüdjütlun det "Nuurdschleswiger Platt"
  2. Seeker uun Schleswig-Holstian, uun ööder lunen amstreden.

Wikipedias[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ferwisang efter bütjen[Bewerke | Kweltekst bewerke]