Waastkap (Prowins)

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Waastkap Prowins uun Süüdaafrika

Det Waastkap Prowins (üüb Ingels: Western Cape Province, üüb Afrikaans: Provinsie Wes-Kaap) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a süüdwaast faan't lun. Uun a nuurd leit det Nuurdkap Prowins, uun a uast det Uastkap Prowins, uun a süüd de Indisk Oosean an uun a süüdwaast an waast a Atlantik. Det hee 5.822.734 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Kapsteed.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De kul Benguelastruum käält at kliima am a Kap faan de Gud Hööb, so dat ham a Westkap tu a winbau eegnet, ofwel det uun en nüürdelk laag as.

Uun't regiuun uun a süüdwaast, am Kapsteed, riint at för't miast en wontrem, man uun a süüddial loongs de Indisk Oosean riint at det hiil juar. At jaft en keed faan berger, diaroner a Sederberger, a Hexrivierberger, a Outeniekwaberger an a Tsitsikammaberger, wat at eegregiuun faan't inlun skääst.

Uun a nuurdwaast faan't prowins, loongs a Atlantik, leit det drüüg lunskap faan Namaqualand. Uun't inlun, uun a nuurduast, leit dial faan det Grat Karoo. Det Letj Karoo leit uun a maden faan't prowins, twesken a steeden Worcester an George.

Kap Agulhas, wat de süüdermiast ponkt uun Aafrika an uk at geograafisk grens twesken a Atlantik an de Indisk Oosean as, leit bi a süüdeeg.

At prowins hee seeks natschunaalparken: Agulhas-Natschunaalpark, Bontebok-Natschunaalpark, Guardruut-Natschunaalpark, Karoo-Natschunaalpark, Tafelberg-Natschunaalpark an Waasteeg-Natschunaalpark.

Struumer[Bewerke | Kweltekst bewerke]

A Wäält faan a Diarten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

A Wäält faan a Plaanten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det grat dial faan't lunskap faan't prowins as faan fynbos, en slach faan bosk- of hiaslun, wat ei föl buumer hee, bedobet. En dial faan a fynbos as at renosterveld wat efter a Nööshurnbosk (Elytropappus rhinocerotis; üüb Afrikaans: renosterbos), en plaant wat detheer lunskap dominiaret, neemd as.

Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan det Waastkap Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Kapsteed 3.430.992
2 Paarl 197.735
3 Somerset West 188.035
4 George 157.397
5 Worcester 97.075
6 Stellenbosch 80.316
7 Atlantis 69.055
8 Mosselbocht 65.887
9 Oudtshoorn 61.508
10 Knysna 50.029

Indialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan a Munisipaliteeten faan det Waastkap Prowins

At prowins hee ian steed-munisipaliteet (Kapsteed) an fiiw distrikt-munisipaliteeten:

Befölkring[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 5.822.734 lidj: 2.964.228 faan a lidj san wüfhööd an 2.858.506 san karmen[3].

Spriiken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ferdialing faan a Spriiken uun a Waastkap (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 55,3 % faan a lidj uun't prowins snaaket Afrikaans, 23,7 % Xhosa (IsiXhosa) an 19,3 % Ingels[4].

    Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    At prowins wurd 1994 grünlaanjen. Iar wiar det dial faan det Kapprowins.

    Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    Ferdialing faan Sitsen uun't Parlament faan a Waastkap sant 2019:
  • DA (24)
  • ANC (12)
  • EFF (2)
  • Good (1)
  • ACDP (1)
  • VF+ (1)
  • Al Jama-ah (1)
  • Det Western Cape Provincial Parliament as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Alan Winde faan det Democratic Alliance (DA). Det DA as sant 2009 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Helen Zille (2009-2019), Lynne Brown (2008-2009), Ebrahim Rasool (2004-2008), Leonard Ramatlakane (23-30 April 2004), Marthinus van Schalkwyk (2002-2004), Piet Meyer (3-21 Jüüne 2002), Peter Marais (2001-2002), Cecil Herandien (Nofember-Deetsember 2001), Gerald Morkel (1998-2001), Hernus Kriel (1994-1998).

    Wiartskap[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 596.043 miljuunen Rand, wat 13.7 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5]. At tiinstleistingssektoor as uu so grat jinauer dön öler prowinsen uun't lun. Detheer sektoor maaget 2017 74 % faan det wiartskapelk aktiwiteet uun't prowins ütj. Uun't auerbliiwsel faan't lun wiar't 69 %. Uun a jinsats diartu druch at primeersektoor (lun- an forstwiartskap, fascherei, berigbau an stianbreegen) bluat 5 % tu det wiartskapelk aktiwiteet uun't prowins. Uun't auerbliiwsel faan't lun wiar't 12 %. Detheer letjer uundial faan't primeersektoor as fööraal üüb det letj berigbausektoor uun't prowins, jinauer öler prowinsen faan't lun, turag tu feeren[6].

    Kapsteed hee det wichtigst rol uun't wiartskap faan't prowins. At steed maaget uun't juar 2016 72% faan det wiarskapelk aktiwiteet faan't prowins ütj[7].

    At prowins as en wichtig sentrum för hanel, industrii an lunwiartskap an en wichtig winregiuun. Bitu faan drüüwen wurd uk öler früchten an gemüüsen plaantet. Uun a nuurd an uast faan Kapsteed as wiaten en wichtig fung. At faskerei as det wichtigst industrii bi a waasteeg, an uun't Karoo wurd schep aptaanjen. At turismus as uun't prowins uk uu so wichtig.

    At Belukin Wäärt[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Western Cape: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures
    6. Western Cape Government Provincial Treasury, Provincial Economic Review & Outlook 2019, s. 29
    7. Western Cape Government: Provincial Economic Review and Outlook 2017. S. 5–6. September 2017.