Nuurdwaast (Prowins uun Süüdaafrika)

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Nuurdwaast Prowins uun Süüdaafrika

Det Nuurdwaast Prowins (üüb Ingels: North West Province, üüb Tswana: Bokone Bophirima) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurd faan't lun. Uun a nuurd an nuurdwaast leit Botsuana, uun a nuurduast det Limpopo Prowins, uun a uast det Gauteng Prowins, uun a süüduast det Freistoot Prowins an uun a süüdwaast det Nuurdkap Prowins. Det hee 3.509.953 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Mahikeng.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

A Magaliesberger lei uun a nuurduast faan't prowins an de Vaal Struum maaget at grens uun a süüd. At süüddial faan a nuurdwaast as en widj gebiit faan flaak lun an a nuurddial hee ei föl buumer.

Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan det Nuurdwaast Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Rustenburg 311.901
2 Klerksdorp 189.496
3 Potchefstroom 148.804
4 Orkney 91.854
5 Brits 65.113
6 Mahikeng 64.359
7 Stilfontein 63.836
8 Vryburg 46.639
9 Lichtenburg 45.449
10 Letlhabile 41.497

Iindialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan a Munisipaliteeten faan det Nuurdwaast Prowins

At prowins hee fjauer distrikt-munisipaliteeten:

Befölkring[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 3.509.953 lidj: 1.779.903 faan a lidj san karmen an 1.730.049 san wüfhööd[3].

Spriiken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ferdialing faan a Spriiken uun a Nuurdwaast (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 65,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Tswana (Setswana) an 7,5 % Afrikaans[4].

    Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs dialen faan det Kapprowins an det Transvaal Prowins mä dial faan't bantustan Bophuthatswana tuplaanjen wurd.

    Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan a Nuurdwaast sant 2019:
  • ANC (21
  • EFF (6)
  • DA (4)
  • VF+ (2)
  • Det North West Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2018 as Job Mokgoro faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-minister san: Wendy Nelson (Mei-Jüüne 2018), Supra Mahumapelo (2014-2018), Thandi Modise (2010-2014), Maureen Modiselle (2009-2010), Edna Molewa (2004-2009), Popo Molefe (1994-2004).

    Wiartskap[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 279.733 miljuunen Rand, wat 6,4 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5]. Det wichtigst sektoor uun't wiartskap faan't a Nuurdwaast as a berigbau, wat muar üüs at heleft faan't BIP faan't prowins bidreecht. A hoodmineraalien san:

    Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. North West: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures