Limpopo (Prowins)

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Dediar artiikel määnt det prowins. Luke uk bi Limpopo
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Limpopo Prowins uun Süüdaafrika

Det Limpopo Prowins (iar Nuurd Prowins, 1995-2003, Nuurd Transvaal, 1994-1995; üüb Nuurd-Sotho: Porofense ya Limpopo) as en prowins uun de aafrikoons stoot Süüdaafrika. At prowins leit uun a nuurd faan’t lun. Det as efter de Limpopo Struum neemd. Uun a nuurd leit Simbabwe, uun a uast Mosambik, uun a süüduast det Mpumalanga Prowins, uun a süüd det Gauteng Prowins, uun a süüdwaast det Nuurdwaast an uun a nuurdwaast Botsuana. Det hee 5.404.868 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan't prowins as Polokwane.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De Süüdelk Kiarkreis gungt troch a nuurd faan't prowins. De Limpopo Struum maaget at grens faan't prowins mä Botsuana an Simbabwe. At prowins hee hög grat berger: a Waterberger, Strydpoortberger an Drakensberger uun a süüd an a Soutpansberger uun a nuurd. De subtroopisk nuurd as boskveld mä aafrikoons aapenbruadbuumer an uun a waast san för't miast greden.

Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan det Limpopo Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

# Steed Lidj (2011)[2]
1 Polokwane 227.407
2 Thohoyandou 89.427
3 Mokopane 75.516
4 Bela-Bela 44.999
5 Nkowankowa 42.859
6 Musina 42.677
7 Modimolle 41.988
8 Mankweng 41.298
9 Lebowakgomo 35.089
10 Thabazimbi 28.846

Iindialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan a Munisipaliteeten faan det Limpopo Prowins

At prowins hee fiiw distrikt-munisipaliteeten:

Befölkring[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 5.404.868 lidj: 2.880.732 faan a lidj san wüfhööd an 2.524.136 san karmen[3].

Spriiken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ferdialing faan a Spriiken uun Limpopo (Folksteeling 2001):
  • Nian spriik hee en grat taal
  • Efter't folksteeling uun't juar 2001, 52,1 % faan a lidj uun't prowins snaaket Nuurd-Sotho, 22,4 % Tsonga an 15,9 % Venda[4].

    Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    At prowins wurd 1994 üüs Nuurd Transvaal Prowins grünlaanjen, üüs det nuurddial faan det Transvaal Prowins mä dialen faan a bantustanen Venda, Gazankulu an Lebowa tuplaanjen wurd.

    Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    Ferdialing faan a Sitsen uun't Parlament faan Limpopo sant 2019:
  • ANC (38)
  • EFF (7)
  • DA (3)
  • VF+ (1)
  • Det Limpopo Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2013 as Stanley Mathabatha faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

    Dön ual premier-ministern san: Cassel Mathale (2009-2013), Sello Moloto (2004-2009), Catherine Mabuza (22-26 April 2004), Ngoako Ramathlodi (1994-2004).

    Wiartskap[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 311.686 miljuunen Rand, wat 7,2 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].

    Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

    1. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    2. South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
    3. Limpopo: Province in South Africa, citypopulation.de
    4. Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
    5. Stats SA, Provincial GDP Figures