Uastkap (Prowins)
Tekst üüb Fering |
Det Uastkap Prowins (üüb Ingels: Eastern Cape Province, üüb Xhosa: IPhondo laseMpuma-Koloni, üüb Afrikaans: Provinsie Oos-Kaap) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a süüdwaast faan't lun. Uun a nuurd leit det Freistoot Prowins, uun a nuurduast lei Lesotho an det Kwazulu-Natal Prowins, uun a uast an süüd leit de Indisk Oosean, uun a waast leit det Waastkap Prowins an uun a nuurdwaast det Nuurdkap Prowins. Det hee 6.562.053 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Bhisho.
Geografii
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At jaft grat onerskiasen uun't lunskap, faan a strunen uun't süüd an uast tu't gred uun't uastdial faan't banenlun an en dial faan det Grat Karoo uun a nuurdwaast. Uun a süüd san ütjdeenet walter. En rä faan berger ferleept troch a maden faan't prowins an a Witteberger an Drakensberger lei uun det nuurduastgrens. De huuchst ponkt uun't prowins as Ben Macdhui (3001 m), wat nai bi't grens tu Lesotho as.
A Wäält faan a Plaanten
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det grat dial faan't lunskap faan't prowins as faan fynbos, en slach faan bosk- of hiaslun, bedobet.
Steeden
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Koord faan det Uastkap Prowins |
Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:
# | Steed | Lidj (2011)[2] |
---|---|---|
1 | Port Elizabeth | 876.436 |
2 | East London | 295.644 |
3 | Uitenhage | 242.924 |
4 | Mdantsane | 171.522 |
5 | Mthatha | 137.589 |
6 | Komani | 98.988 |
7 | King William's Town | 77.682 |
8 | Makhanda | 67.264 |
9 | Butterworth | 44.308 |
10 | Cradock | 36.671 |
Iindialing faan Ferwalting
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At prowins hee tau steed-munisipaliteeten (Buffalo City an Nelson Mandela Bay) an seeks distrikt-munisipaliteeten:
Befölkring
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 6.562.053 lidj: 3.472.353 faan a lidj san wüfhööd an 3.089.701 san karmen[3].
Spriiken
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Efter't folksteeling uun't juar 2001, 83,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Xhosa (Isixhosa) an 9,3 % Afrikaans[4].
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs dialen faan det Kapprowins an't bantustan Transkei mä't bantustan Ciskei tuplaanjen wurd.
Politiik
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det Eastern Cape Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Oscar Mabuyane faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.
Dön ual premier-ministern san: Phumulo Masualle (2014-2019), Noxolo Kiviet (2009-2014), Mbulelo Sogoni (2008-2009), Nosimo Balindlela (2004-2008), Makhenkesi Stofile (1997-2004), Raymond Mhlaba (1994-1997).
Wiartskap
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 331.093 miljuunen Rand, wat 7,6 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[5].
Persöönelkhaiden
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- Nelson Mandela (1918-2013), president faan Süüdaafrika, wurd uun't steed Mthatha bäären.
Kwelen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ Eastern Cape: Province in South Africa, citypopulation.de
- ↑ Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
- ↑ Stats SA, Provincial GDP Figures