Uastkap (Prowins)

Tekst üüb Fering

Det Uastkap Prowins (üüb Ingels: Eastern Cape Province, üüb Xhosa: IPhondo laseMpuma-Koloni, üüb Afrikaans: Provinsie Oos-Kaap) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit uun a süüdwaast faan't lun. Uun a nuurd leit det Freistoot Prowins, uun a nuurduast lei Lesotho an det Kwazulu-Natal Prowins, uun a uast an süüd leit de Indisk Oosean, uun a waast leit det Waastkap Prowins an uun a nuurdwaast det Nuurdkap Prowins. Det hee 6.562.053 lidj (2011)^[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Bhisho.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At jaft grat onerskiasen uun't lunskap, faan a strunen uun't süüd an uast tu't gred uun't uastdial faan't banenlun an en dial faan det Grat Karoo uun a nuurdwaast. Uun a süüd san ütjdeenet walter. En rä faan berger ferleept troch a maden faan't prowins an a Witteberger an Drakensberger lei uun det nuurduastgrens. De huuchst ponkt uun't prowins as Ben Macdhui (3001 m), wat nai bi't grens tu Lesotho as.

A Wäält faan a Plaanten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det grat dial faan't lunskap faan't prowins as faan fynbos, en slach faan bosk- of hiaslun, bedobet.

Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Bhisho

LESOTHO

INDISK OOSEAN

Koord faan det Uastkap Prowins

Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:

#	Steed	Lidj (2011)^[2]
1	Port Elizabeth	876.436
2	East London	295.644
3	Uitenhage	242.924
4	Mdantsane	171.522
5	Mthatha	137.589
6	Komani	98.988
7	King William's Town	77.682
8	Makhanda	67.264
9	Butterworth	44.308
10	Cradock	36.671

Iindialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At prowins hee tau steed-munisipaliteeten (Buffalo City an Nelson Mandela Bay) an seeks distrikt-munisipaliteeten:

Befölkring[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 6.562.053 lidj: 3.472.353 faan a lidj san wüfhööd an 3.089.701 san karmen^[3].

Spriiken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Efter't folksteeling uun't juar 2001, 83,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Xhosa (Isixhosa) an 9,3 % Afrikaans^[4].

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs dialen faan det Kapprowins an't bantustan Transkei mä't bantustan Ciskei tuplaanjen wurd.

Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Eastern Cape Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2019 as Oscar Mabuyane faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.

Dön ual premier-ministern san: Phumulo Masualle (2014-2019), Noxolo Kiviet (2009-2014), Mbulelo Sogoni (2008-2009), Nosimo Balindlela (2004-2008), Makhenkesi Stofile (1997-2004), Raymond Mhlaba (1994-1997).

Wiartskap[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 331.093 miljuunen Rand, wat 7,6 % faan't BIP faan Süüdaafrika as^[5].

Persöönelkhaiden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Nelson Mandela (1918-2013), president faan Süüdaafrika, wurd uun't steed Mthatha bäären.

Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
↑ Eastern Cape: Province in South Africa, citypopulation.de
↑ Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
↑ Stats SA, Provincial GDP Figures

[1] South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de

[2] South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de

[3] Eastern Cape: Province in South Africa, citypopulation.de

[4] Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.

[5] Stats SA, Provincial GDP Figures

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]