Kööber

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Kööber, Cu, 29
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 11, 4, d
Klöör, Skak laachtbrün
CAS-Numer 7440-50-8
Uundial 0,01 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 63,546 u
Atoomraadius (bereegent) 135 (145) pm
Kovalent-Raadius 132 pm
Van der Waals-Raadius 140 pm
Elektroonen [Ar] 3d10 4s1
Energii 4,65 eV[3]
1. Ionisiarang 745,5 kJ/mol
2. Ionisiarang 1957,9 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fest
Kristal kuubisk
Sachthaid 8,92 g/cm3 (20 °C)[4]
Hardhaid 3,0
Magnetismus diamagneetisk (\chi_{m} = −9,6 · 10−6)[5]
Smoltponkt 1357,77 K (1084,62 °C)
Köögponkt 3200 K (2927 °C)
Molaar Rüm 7,11 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 300 kJ/mol
Smoltwaremk 13,1 kJ/mol
Faard faan a tuun 3570 m/s
Waremk 385[1] J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 59,1 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 400 W/(m · K)
Mechaanisk [2]
E-Moduul 100…130 GPa[6][7]
Poisson-taal 0,34…0,35[8]
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant 1, 2
Oksiiden Cu2O, CuO
Normoolpotentiaal 0,340 V (Cu2+ + 2 e → Cu)
Elektronegatiwiteet 1,9 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
61Cu

{syn.}

3,333 h ε 2,237 61Ni
62Cu

{syn.}

9,74 min ε 3,948 62Ni
63Cu

69,17 %

stabiil
64Cu

{syn.}

12,7 h ε 1,675 64Ni
β 0,579 64Zn
65Cu

30,83 %

stabiil
66Cu

{syn.}

5,088 min β 2,642 66Zn
67Cu

{syn.}

61,83 h β 0,577 67Zn
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
63Cu 3/2 7,112 · 107 0,065 26,51
65Cu 3/2 7,604 · 107 0,0354 28,40
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [9]
02 – Braant fiks gau 09 – Skaaset a natüür

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 228-410
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 210-​273-​501 [9]
EU-Gefoorentiaken [9]
Braant gau
Braant gau
(F)

(Polwer)

R- an S-wäärnang R: 11 (Polwer)
S: 16 (Polwer)
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Kööber (Koower(mo.), lat. Cuprum) as en cheemisk element mä det tiaken Cu an det atoomnumer 29. Hat as en auergungsmetal. Di latiinsk mööm komt faan aes cyprium „erts faan't eilun Zypern“. Kööber wiar det iarst metal, diar a minsken amanbi 5.000 f.Kr. ferwerket haa.

Bilen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. Wan ei ööders uunden, ütj www.webelements.com (Kööber).
  3. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Bergmann-Schaefer Lehrbuch der Experimentalphysik, Band 6: Festkörper. 2. aplaag. Walter de Gruyter, 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
  4. N. N. Greenwood und A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1509.
  5. Weast, Robert C. (ed. in chief): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990. Seiten E-129 bis E-145. ISBN 0-8493-0470-9. Uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Heer amreegent tu SI-wäärs.
  6. http://www4.architektur.tu-darmstadt.de/buildingmaterials/db/251,id_17,s_GeneView.fb15
  7. http://wdb.ebb1.arch.tu-muenchen.de/metalle.php?doctype=2&id=6&gruppe=6
  8. http://www.glyconet.de/RTFM_public/Article/Display.html?lang=de&id=87
  9. 9,0 9,1 9,2 Iindraanj tu Kupfer uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 27. April 2008 (mä JavaScript).

Luke uk diar[Bewerke | kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Kööber – Saamlang faan bilen of filmer