Nikel

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Didiar artiikel ment det cheemisk element. Luke uk bi Nikel (muardüüdag).
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Nikel, Ni, 28
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 10, 4, d
Klöör, Skak skemert salwern, metalen
CAS-Numer 7440-02-0
Uundial 0,015 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 58,6934 u
Atoomraadius (bereegent) 135 (149) pm
Kovalent-Raadius 124 pm
Van der Waals-Raadius 163 pm
Elektroonen [Ar] 3d8 4s2
Energii 5,15 eV[3]
1. Ionisiarang 737,1 kJ/mol
2. Ionisiarang 1753 kJ/mol
3. Ionisiarang 3395 kJ/mol
4. Ionisiarang 5300 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal kuubisk
Sachthaid 8,908 g/cm3 (20 °C)[4]
Hardhaid 4,0
Magnetismus ferromagneetisk
Smoltponkt 1728[5] K (1455[5] °C)
Köögponkt 3003 K[6] K (2730 °C)
Molaar Rüm 6,59 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 379 kJ/mol[6] kJ/mol
Smoltwaremk 17,7[5] kJ/mol
Faard faan a tuun 4970 m/s
Waremk 26,5[5] J/(kg · K) bi 298 K
Elektrisk struumfeerang 13,9 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 91 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant 2, oober uk −1, 0, 1, 3, 4
Oksiiden NiO, Ni2O3 (lacht baasisk)
Normoolpotentiaal −0,257 V (Ni2+ + 2 e → Ni)
Elektronegatiwiteet 1,91 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
58Ni

68,077 %

stabiil
59Ni

{syn.}

76000 a ε 1,072 59Co
60Ni

26,233 %

stabiil
61Ni

1,14 %

stabiil
62Ni

3,634 %

stabiil
63Ni

{syn.}

100,1 a β 0.0669 63Cu
64Ni

0,926 %

stabiil
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
61Ni 3/2 −2,395 · 107 0,00004 8,936
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [7]
08 – Ei sünj 07 – Paase üüb

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 351-372-317-412
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 281-​273-​308+313-​302+352 [8]
EU-Gefoorentiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [7]Polwer
Giftag
Giftag
(T)
R- an S-wäärnang R: 40-43-48/23-52/53
S: (2)-36/37/39-45-61
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Nikel as en cheemisk element mä det sümbool Ni an det atoomnumer 28. Hat as en auergungsmetal.

Bilen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen kem faan www.webelements.com (Nickel), wan ei ööders uunden.
  3. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Lehrbuch der Experimentalphysik, Binj 6: Festkörper. 2. aplaag, Walter de Gruyter, 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
  4. N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1469.
  5. 5,0 5,1 5,2 5,3 Derek G. E. Kerfoot: Nickel in Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry, Wiley-VCH Verlag GmbH & Co. KGaA, Weinheim 2005, doi:10.1002/14356007.a17_157
  6. 6,0 6,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  7. 7,0 7,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7440-02-0 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)
  8. Iindraanj tu CAS-Nr. 7440-02-0 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 15. April 2011 (mä JavaScript).

Luke uk diar[Bewerke | kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Nikel – Saamlang faan bilen of filmer

Wikibooks-logo.svg Wikibooks Nikel (sjiisk)