Tan (element)

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Didiar artiikel ment at metal. Luke uk bi Tan.
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Tan, Sn, 50
Seerie Metal
Skööl, Periode, Blook 14, 5, p
Klöör, Skak salwer-grä
CAS-Numer 7440-31-5
Uundial 35 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase 118,710 u
Atoomraadius (bereegent) 145 (145) pm
Kovalent-Raadius 139 pm
Van der Waals-Raadius 217 pm
Elektroonen [Kr] 4d10 5s2 5p2
Energii 4,42 eV[3]
1. Ionisiarang 708,6 kJ/mol
2. Ionisiarang 1411,8 kJ/mol
3. Ionisiarang 2943,0 kJ/mol
4. Ionisiarang 3930,3 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal tetragonaal
Sachthaid 5,769 g/cm3 (20 °C) (α-Tan)[4]

7,265 g/cm3 (20 °C) (β-Tan)[4]

Hardhaid 1,5
Magnetismus α-Tan diamagneetisk (\chi_{m} = −2,3 · 10−5)[5]
β-Tan paramagneetisk (\chi_{m} = 2,4 · 10−6)[5]
Smoltponkt 505,08 K (231,93 °C)
Köögponkt 2875 K (2602 °C)
Molaar Rüm 16,29 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 290 kJ/mol
Smoltwaremk 7,0 kJ/mol
Dampdruk 5,78 · 10−21 Pa bei 505 K
Faard faan a tuun 2500 m/s bi 293,15 K
Elektrisk struumfeerang 8,69 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 67 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant (−4), 4, 2
Normoolpotentiaal −0,137 V (Sn2+ + 2 e → Sn)
Elektronegatiwiteet 1,96 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
112Sn

0,97 %

stabiil
113Sn

{syn.}

115,09 d ε 1,036 113In
114Sn

0,65 %

stabiil
115Sn

0,34 %

stabiil
116Sn

14,54 %

stabiil
117Sn

7,68 %

stabiil
118Sn

24,23 %

stabiil
119Sn

8,59 %

stabiil
120Sn

32,59 %

stabiil
121Sn

{syn.}

27,06 h β 0,388 121Sb
121mSn

{syn.}

55 a IT 0,006 121Sn
β 0,394 121Sb
122Sn

4,63 %

stabiil
123Sn

{syn.}

129,2 d β 1,404 123Sb
124Sn

5,6 %

stabiil
125Sn

{syn.}

9,64 d β 2,364 125Sb
126Sn

{syn.}

~230.000 a β 0,380 126Sb
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
115Sn 1/2 −8,8013 · 107 3,56 · 10 −2 65,4
117Sn 1/2 −9,58880 · 107 4,60 · 10 −2 71,2
119Sn 1/2 −10,0317 · 107 5,27 · 10 −2 74,6
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [6]
(nian GHS-Piktogram)
H- an P-wäärnang H: nian H-wäärnang
EUH: nian EUH-wäärnang
P: nian P-wäärnang [6]
EU-Gefoorentiaken [6]
nian sümbool
R- an S-wäärnang R: nian R-wäärnang
S: nian S-wäärnang
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Tan as en cheemisk element mä det tiaken Sn (lat. Stannum) an det atoomnumer 50. Hat as en swaarmetal, wok an smolt ääder. Diaram woort det uk tu luadin nimen.

Bilen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. Wan ei ööders uunden ütj www.webelements.com (Tan).
  3. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Bergmann-Schaefer Lehrbuch der Experimentalphysik, Band 6: Festkörper. 2. aplaag, Walter de Gruyter, Berlin 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
  4. 4,0 4,1 N. N. Greenwood und A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 482.
  5. 5,0 5,1 David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics: A ready-reference book of chemical and physical data, 90. aplaag, CRC Taylor & Francis, Boca Raton Fla. 2009, ISBN 978-1-4200-9084-0, Section 4, S. 4-142 bit 4-147. Uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Heer tu SI amreegent.
  6. 6,0 6,1 6,2 Iindraanj tu Zinn, Pulver uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 6. September 2012 (mä JavaScript)

Luke uk diar[Bewerke | kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Tan (element) – Saamlang faan bilen of filmer