Uraan

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS masespektrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Uraan, U, 92
Seerie Actinoide
Gruppe, Perioode, Blook Ac, 7, f
Ütsiien Silwerwit
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 3 · 10−4 %
Atomaar
Atommasse 238,0289 u
Atomradius (beräägned) 138,5 (α-Uran) () pm
Kovalenten Radius 142 pm
Elektroonekonfigurasjoon Rn 5f3 6d1 7s2
Elektrone pro Energieniveau
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fååst
Modifikationen 3
Tächte 19,16 g/cm3
Mohshärte 2,5–3
Smultpunkt 1405 K (1132 °C)
Sjoodepunkt 4407 K (4134 °C)
Molar Volumen m3/mol
Ferdåmpingswårmk 422,6 kJ/mol
Smultwårmk kJ/mol
Schålgauihäid ~3400 (long.), ~2000 (trans.)
m/s bei 293 K
Wårmkliidjefjardihäid 27,6 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 3, 4, 5, 6
Oxide (Basizität)
Normåålpotentsjåål −1,798 V (U3+ + 3e → U)
Elektronegativiteet 1,2 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
232U

{syn.}

68,9 a α & SF 5.414 228Th
233U

{syn.}

1,592 · 105 a α 4,824 229Th
234U

0,0055 %

2,455 · 105 a α 4,774 230Th
235U

0,72 %

7,038 · 108 a α 4,398 231Th
235mU

{syn.}

~25 min IT < 1 235U
236U

in Spuren

2,342 · 107 a α 4,494 232Th
236mU

{syn.}

121 ns SF (0,013 %) < 1
236mU

{syn.}

120 ns IT (87 %) 2,750 236U
SF (13 %)
α (< 10 %) 7,322 232Th
237U

{syn.}

6,75 d β 0,519 237Np
238U

99,27 %

4,468 · 109 a α 4,198 234Th
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
U
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Sehr giftig
Sehr giftig
(T+)
R- än S-Seetinge R: 26/28-33-53
S: (1/2)-20/21-45-61
Mör sääkerhäidshaanewisinge
Radioaktiwiteet
Radioaktiif elemänt

Radioaktiif Elemänt
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Dåt uraan (lat.: Uranium) as en rädjelsehaft än ünbekånd metal, dåt da mååste manschne goorai tu siinj foue.

Ouers dåt heet wrålhistoori mååged. For ouer touhunert iirnge wörd et fünen, ouers mååst ouderhuulew hunert iirnge ünbeåchted leet, ouerdåt deer nuch niinj ferwjarting for wus. Diling stoont dåt uraan ouer gölj än diamante, än jü hast, weerma diling soocht wårt eefter da ferbürgene uraanloogere, ouerdrååwet bai widen dåt göljfiiber önj da fergingene iirhunerte.


Onjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Di Berliner kemiiprofäsor Klaproth fün 1789 bai dåt unersäken foon pak-blände dåt kemisch elemänt Nr. 92 än jäif et di noome uraan. Et wus en silwerschamernd, hard metal, dåt bai 1125 grood smultet än wat lächter as ås plaatin. Deer wörd dan fååststald, dåt dåt elemänt önj e natör bloot önj jü form foon ferbininge forkamt, mååst tuhuupe ma da ärtse foon da metale koobalt, silwer än wismut. Et wörd brükt bai dåt fårwen foon glees än parseläin. Lääser spaalden uraansålte bai dåt måågen foon gloikroope en rul, än tuleest ferwånd huum dåt tu harden foon metale, önjt stää for wolfram.

Di frånsche füüsiker Becquerel fün 1896 döör en lukliken tufål, dåt uraan stroole ütsånt. Dadeer stroole heewe äänlike wirkinge ås Röntgen-stroole. Ja mååge jü luft trinam eläktrisch än koone en fotograafisch plååt suurt mååge, uk wan jü önj papiir önjwikle as, dåt niinj jåcht döör leet. Döör naue unersäking foon jü wünene stroolfjardihäid köm dåt fransche forscher-eepåår Curie deeraw, dåt önj da ouerbliwsele foon jü pakblände nuch en oudere keemische grüdstuf weese moost, di nuch starker stroolde ås dåt uraan än di et, ouedåt di strool aw latiinsch radius håt, di noome radium jäif.


Radioaktiviteet[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ås dan eefterwised wörd, dåt dåt radium döör ferfål üt uraan önjtstoont, weerbai energii önj form foon strooling fri wårt - en woornaaming, jü huum foon nü ouf gåns ålgemiin "radioaktiviteet" namt, wörd dåt uraan ma åån sliik berüümd. Ål jütids füng en fiiberhaft säken eefter uraan-önjthüülende minirooliie önj. Et jäif ouers tujarst ås uraanerts bloot jü pakblände, dåt as en ouer dåt suurt blai än muschelik bräkj sü benååmd minerool. Dåt stöö önj Joachimstal önj Böhmen tu rädj, weer dåt ås ouffål bai dåt silwergreewen forköem. Jü önj Joachimstal grääwene pakblände önjthålt ai mör ås 1% riin uraan än lääwert sü an 3 duusendstel gram radium je tan ärts. Niinj wuner dåt 1911 for 1 gram radium 500 000 mårk betååld wörd. 1914 fün huum önj Nord-Ameerika grute loogere foon karnotit - en uraan-vanaadiumärts - dåt en uraangehalt foon 3 protsänt heet. 1925 wörd önj dåt Katanga-gebiit foon Kongo en looger huuger protsäntige pakblände fünen. Di pris for radium sunk bål aw 250 000 mårk je gram.

1930 wörden nuch grutere loogere önj Kanada, bai di Grute Booresiie fünen. Dåt gebiit lait 50 km sööderlik foon e polaarsarkel än dåt bärjwärk weer dåt grääwen wårt, heet ma e wråål am samrem bloot ferbining döör schapfård än am wuntrem bloot döör luftfårtjööge. Dåt wjardi ärts mååget sügoor di transport döör e luft betååld. Bit tu dåt iir 1940 wörden uraanärtse bloot for dåt koostboor elemänt radium grääwen.

Kärnkliiwing[Bewerke | kweltekst bewerke]

Dan köm jü tweed önjtschiisend wiinjing önj jü histoori foon dåt elemänt. 1938 än da iirnge deerap önjtdäkten da füüsiker, dåt bai en beschiitjing foon din atoomkärn foon uraan ma elektrisch neutroole geschose, da neutroone, di drååwede uraan-kärn aksplosjoonsordi ferfålt. Deerbai önjtstönje wider neutroone, da nü foon jam seelew üt wi ås geschose wirke än deerordi ås en lawiine önjwåksende käätreaksjoone ütliise, dåt önj hiilj kort tid åle uraankärne ferfåle än gewåltie energiimase fri uurde.

Wan 1 kubiikdeetsimeeter foon jü sörstufferbining foon uraan, weerönj hi ås ärts önj jü pakblände forkamt, sü rungeniird wörd, sü köö deerma en energiimase wünen wårde, jü lingede, 1 miljoone kubiikmeeter wååder 17 000 m huuch tu leeften. Dåt as ålsü jü kärnkliiwing.