Natrium

Di artiikel as/es en stomp (mo.) Di artiikel „Natrium“ as nuch en lait knååp. Wan dü mör ouert temaa wiist, schriw dåt iinjfåch deertu! (öö.) Di artiikel „Natrium“ as man noch en betj knaap. Wan Dü muar auer det teemoo sai könst, skriiw't man ianfach diartu! (sö.) Di Artiikel „Natrium“ es jit en bet kuurt. Wan Dü wat weetst, wat jir waant, wiis sa gur en skriif dit diartö!

Täkst aw mooringer frasch

SIMS späktrum foon da isotoope

Äinschape
[Ne] 3s1 11 Na Perioodesüsteem Klik aw sün latje blook for en ouder elemänt
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål	Natrium, Na, 11
Seerie	Alkalimetalle
Gruppe, Perioode, Blook	1, 3, s
Ütsiien	säälwersk wiet
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle	2,7 %
Atomaar
Atommasse	22,989770 u
Atomradius (beräägned)	180 (190) pm
Kovalenten Radius	154 pm
Van-der-Waals-Radius	227 pm
Elektroonekonfigurasjoon	[Ne] 3s1
Elektrone pro Energieniveau	2, 8, 1
1. Ionisierungsenergie	495,8 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd	fääst
Kristallstruktur	kubisk ruumzentrierd
Tächte	0,968 g/cm3
Mohshärte	0,5
Magnetismus	paramagnetisk
Smultpunkt	370,87 K (97,72 °C)
Sjoodepunkt	1156 K (883 °C)
Molar Volumen	23,78 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk	97,7 kJ/mol
Smultwårmk	2,60 kJ/mol
Dåmpdrük	1 Pa bei 554 K
Schålgauihäid	3200 m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet	1230 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid	21 · 106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid	140 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde	1
Oxide (Basizität)	Na2O (stark basisk)
Normåålpotentsjåål	−2,713 V (Na++ e− → Na)
Elektronegativiteet	0,93 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP 21Na {syn.} 22,49 s ε 3,547 21Ne 22Na {syn.} 2,602 a ε 2,842 22Ne 23Na 100 % Stabil 24Na {syn.} 14,959 h β− 5,516 24Mg 25Na {syn.} 59,1 s β− 3,835 25Mg
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
Spin γ in rad·T−1·s−1 E fL bei B = 4,7 T in MHz 23Na 3/2 7,081 · 107 100 % 52,9
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Leicht- entzündlich Ätzend (F) (C)
R- än S-Seetinge	R: 14/15-34
	S: (1/2)-5-8-43-45
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd. Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.

Forwiisen

 Commons: Natrium – Soomling foon bile än filme