Natrium

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Wiki letter w.svg
Di artiikel as/es en stomp
(mo.) Di artiikel „Natrium“ as nuch en lait knååp. Wan dü mör ouert temaa wiist, schriw dåt iinjfåch deertu!
(öö.) Di artiikel „Natrium“ as man noch en betj knaap. Wan Dü muar auer det teemoo sai könst, skriiw't man ianfach diartu!
(sö.) Di Artiikel „Natrium“ es jit en bet kuurt. Wan Dü wat weetst, wat jir waant, wiis sa gur en skriif dit diartö!
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Natrium, Na, 11
Seerie Alkalimetalle
Gruppe, Perioode, Blook 1, 3, s
Ütsiien säälwersk wiet
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 2,7 %
Atomaar
Atommasse 22,989770 u
Atomradius (beräägned) 180 (190) pm
Kovalenten Radius 154 pm
Van-der-Waals-Radius 227 pm
Elektroonekonfigurasjoon [Ne] 3s1
Elektrone pro Energieniveau 2, 8, 1
1. Ionisierungsenergie 495,8 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fääst
Kristallstruktur kubisk ruumzentrierd
Tächte 0,968 g/cm3
Mohshärte 0,5
Magnetismus paramagnetisk
Smultpunkt 370,87 K (97,72 °C)
Sjoodepunkt 1156 K (883 °C)
Molar Volumen 23,78 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 97,7 kJ/mol
Smultwårmk 2,60 kJ/mol
Dåmpdrük 1 Pa bei 554 [1] K
Schålgauihäid 3200 m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 1230 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 21 · 106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 140 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 1
Oxide (Basizität) Na2O (stark basisk)
Normåålpotentsjåål −2,713 V (Na++ e → Na)
Elektronegativiteet 0,93 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
21Na

{syn.}

22,49 s ε 3,547 21Ne
22Na

{syn.}

2,602 a ε 2,842 22Ne
23Na

100 %

Stabil
24Na

{syn.}

14,959 h β− 5,516 24Mg
25Na

{syn.}

59,1 s β− 3,835 25Mg
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
23Na 3/2 7,081 · 107 100 % 52,9
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Leichtentzündlich Ätzend
Leicht-
entzündlich
Ätzend
(F) (C)
R- än S-Seetinge R: 14/15-34
S: (1/2)-5-8-43-45
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Forwiisen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Commons Commons: Natrium – Soomling foon bile än filme

.[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. David R. Lide (ed), CRC Handbook of Chemistry and Physics, 84th Edition, CRC Press, Boca Raton, Florida, 2003.