Titan

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Titan, Ti, 22
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 4, 4, d
Klöör, Skak salwern metalisk
CAS-Numer 7440-32-6
Uundial 0,41 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 47,867 u
Atoomraadius (bereegent) 140 (176) pm
Kovalent-Raadius 160 pm
Elektroonen [Ar] 3d2 4s2
Energii 4,33 eV [3]
1. Ionisiarang 658,8 kJ/mol
2. Ionisiarang 1309,8 kJ/mol
3. Ionisiarang 2652,5 kJ/mol
4. Ionisiarang 4174,6 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fest
Kristal hexagonal
Sachthaid 4,50 g/cm3 (25 °C)[4]
Hardhaid 6
Magnetismus paramagneetisk (\chi_{m} = 1,8 · 10−4)[5]
Smoltponkt 1941 K (1668 °C)
Köögponkt 3560 K (3287 °C)
Molaar Rüm 10,64 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 425 kJ/mol
Smoltwaremk 18,7 kJ/mol
Faard faan a tuun 4140 m/s bi 293,15 K
Waremk 523[1] J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 2,5 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 22 W/(m · K)
Mechaanisk [2]
E-Moduul 105 GPa (= 105 kN/mm2)[6]
Poisson-taal 0,34[6]
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant +2, +3, +4
Oksiiden TiO2 (amphoter)
Normoolpotentiaal −0,86 V (TiO2+ + 2 H+ + 4 e
→ Ti + H2O)
Elektronegatiwiteet 1,54 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
44Ti

{syn.}

49 a ε 0,268 44Sc
45Ti

{syn.}

184,8 min ε 2,062 45Sc
46Ti

8,0 %

stabiil
47Ti

7,3 %

stabiil
48Ti

73,8 %

stabiil
49Ti

5,5 %

stabiil
50Ti

5,4 %

stabiil
51Ti

{syn.}

5,76 min β 2,471 51V
52Ti

{syn.}

1,7 min β 1,973 52V
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
47Ti −5/2 1,508· 107 0,00209 11,3
49Ti −7/2 1,508· 107 0,00376 11,3
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [7]

Polwer

02 – Braant fiks gau

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 250
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 222-​231-​422 [7]
EU-Gefoorentiaken (Polwer)[8]

Titan-Polwer

Braant gau Piiret
Braant gau Piiret
(F) (Xi)
R- an S-wäärnang R: 17-36/37/38
S: 26 (Polwer)
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Titan as en cheemisk element mä det sümbool Ti an det atoomnumer 22. Hat as en auergungsmetal an stäänt uun't 4. skööl.

Titan as salwern witj, lacht, fääst, fleksiibel an lääpt ei uun. Det metal as gud tu brüken, oober tjiinsis so jüür üs stial.

Föörkemen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Titan as ei raar, stäänt uun't 9. steed faan a elementen üüb a eerd[9]. Det komt oober bluas uun mineraalen föör an as diar swaar ütj tu fun:

Titan-Produktsjuun uun düüsen tonen[10]
Steed Lun 2003
2004
2005
1 AustraalienAustraalien Austraalien 1 300 2 110 2 230
2 SudafrikooSüüdafrikoo Süüdafrikoo 1 070 1 130 1 130
3 KanadaKanada Kanada 810 870 870
4 SjiinaSjiina Sjiina 400 840 820
5 NorweegenNorweegen Norweegen 380 370 420

Bilen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. efter: webelements.com (titanium)
  3. David R. Lide: CRC Handbook of Chemistry and Physics, CRC Press LLC, 1998, ISBN 0-8493-0479-2.
  4. N. N. Greenwood und A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, 1988, S. 1231, ISBN 3-527-26169-9.
  5. Weast, Robert C. (ed. in chief): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990, sidjen E-129 bis E-145. ISBN 0-8493-0470-9.
  6. 6,0 6,1 der-wirtschaftsingenieur.de
  7. 7,0 7,1 Dootenbleed Titanium bi Sigma-Aldrich, ufrepen di 24. April 2011.
  8. Dootenbleed Titan (polwer) bi AlfaAesar, ufrepen di 5. Februar 2010 (mä JavaScript)..
  9. David R. Lide (ed.): CRC Handbook of Chemistry and Physics, 90. Auflage, CRC Press, Boca Raton, Florida, 2009, Section 14, Geophysics, Astronomy, and Acoustics; Abundance of Elements in the Earth's Crust and in the Sea, p. 14-18.
  10. efter: Microsoft Encarta

Luke uk diar[Bewerke | kweltekst bewerke]

Commons Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: Titan