Stikstuf

Täkst aw mooringer frasch

Di artiikel as/es en stomp (mo.) Di artiikel „Stikstuf“ as nuch en lait knååp. Wan dü mör ouert temaa wiist, schriw dåt iinjfåch deertu! (öö.) Di artiikel „Stikstuf“ as man noch en betj knaap. Wan Dü muar auer det teemoo sai könst, skriiw't man ianfach diartu! (sö.) Di Artiikel „Stikstuf“ es jit en bet kuurt. Wan Dü wat weetst, wat jir waant, wiis sa gur en skriif dit diartö!

SIMS späktrum foon da isotoope

Äinschape
[He]2s22p3 7 N Perioodesüsteem Klik aw sün latje blook for en ouder elemänt
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål	Stikstuf, N, 7
Seerie	Aimetal
Gruppe, Perioode, Blook	15, 2, p
Ütsiien	Blailüüs gas
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle	0,03 %
Atomaar
Atommasse	14,0067 u
Atomradius (beräägned)	65 (56) pm
Kovalenten Radius	75 pm
Van-der-Waals-Radius	155 pm
Elektroonekonfigurasjoon	[He]2s22p3
Elektrone pro Energieniveau	2, 5
1. Ionisierungsenergie	1402 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie	2856 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie	4578 kJ/mol
4. Ionisierungsenergie	7475 kJ/mol
5. Ionisierungsenergie	9445 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd	gasformi
Modifikationen	1
Kristallstruktur	häksagonåål
Tächte	1,2506 kg · m−3
Mohshärte	niinj (gas)
Magnetismus	diamagneetisch
Smultpunkt	63,14 K (−210,01 °C)
Sjoodepunkt	77,35 K (−195,80 °C)
Molar Volumen	22,42 · 10−3 m3/mol
Ferdåmpingswårmk	5,5856 kJ/mol
Smultwårmk	0,7208 kJ/mol
Schålgauihäid	334 m/s bei 298,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet	1040 J/(kg • K) bei 298 K
Elektrisch liidjefjardihäid	0 S/m
Wårmkliidjefjardihäid	0,02598 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde	−3, 1, 2, 3, 4, 5
Oxide (Basizität)	N2O, NO, N2O3, NO2, N2O5 (stark sör)
Normåålpotentsjåål
Elektronegativiteet	3,04 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP 13N {syn.} 9,965 min ε 2,220 13C 14N 99,634 % Stabil 15N 0,366 % Stabil 16N {syn.} 7,13 s β− 10,419 16O
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
Spin γ in rad·T−1·s−1 E fL bei B = 4,7 T in MHz 14N 1 1,934 1,01 ·10 −3 7,224 (2,348 T) 15N 1/2 −2,712 3,85 · 10 −6 10,133 (2,348 T)
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
kein Symbol
R- än S-Seetinge	R: keine R-Warnung
	S: 9-23
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd. Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.

Stikstuf (lat. Nitrogenium, dt. Stickstoff)