Stikstuf

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


Wiki letter w.svg
Di artiikel as/es en stomp
(mo.) Di artiikel „Stikstuf“ as nuch en lait knååp. Wan dü mör ouert temaa wiist, schriw dåt iinjfåch deertu!
(öö.) Di artiikel „Stikstuf“ as man noch en betj knaap. Wan Dü muar auer det teemoo sai könst, skriiw't man ianfach diartu!
(sö.) Di Artiikel „Stikstuf“ es jit en bet kuurt. Wan Dü wat weetst, wat jir waant, wiis sa gur en skriif dit diartö!



SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Stikstuf, N, 7
Seerie Aimetal
Gruppe, Perioode, Blook 15, 2, p
Ütsiien Blailüüs gas
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 0,03 %
Atomaar
Atommasse 14,0067 u
Atomradius (beräägned) 65 (56) pm
Kovalenten Radius 75 pm
Van-der-Waals-Radius 155 pm
Elektroonekonfigurasjoon [He]2s22p3
Elektrone pro Energieniveau 2, 5
1. Ionisierungsenergie 1402 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 2856 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 4578 kJ/mol
4. Ionisierungsenergie 7475 kJ/mol
5. Ionisierungsenergie 9445 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd gasformi
Modifikationen 1
Kristallstruktur häksagonåål
Tächte 1,2506 kg · m−3
Mohshärte niinj (gas)
Magnetismus diamagneetisch
Smultpunkt 63,14 K (−210,01 °C)
Sjoodepunkt 77,35 K (−195,80 °C)
Molar Volumen 22,42 · 10−3 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 5,5856 kJ/mol
Smultwårmk 0,7208 kJ/mol
Schålgauihäid 334 m/s bei 298,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 1040 J/(kg • K) bei 298 K
Elektrisch liidjefjardihäid 0 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 0,02598 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde −3, 1, 2, 3, 4, 5
Oxide (Basizität) N2O, NO, N2O3, NO2, N2O5 (stark sör)
Normåålpotentsjåål
Elektronegativiteet 3,04 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
13N

{syn.}

9,965 min ε 2,220 13C
14N

99,634 %

Stabil
15N

0,366 %

Stabil
16N

{syn.}

7,13 s β 10,419 16O
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
14N 1 1,934 1,01 ·10 −3 7,224 (2,348 T)
15N 1/2 −2,712 3,85 · 10 −6 10,133 (2,348 T)
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
kein Symbol
R- än S-Seetinge R: keine R-Warnung
S: 9-23[1]
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Stikstuf (lat. Nitrogenium, dt. Stickstoff)

References[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. Stoffdatenblatt Stickstoff (verdichtet)