Helium

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Helium, He, 2
Seerie Edelgase
Gruppe, Perioode, Blook 18, 1, s
Ütsiien Faaweloos Gas
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 4 · 10−7 %
Atomaar
Atommasse 4,002602 u
Atomradius (beräägned) 128 (31) pm
Kovalenten Radius 32 pm
Van-der-Waals-Radius 140 pm
Elektroonekonfigurasjoon 1s2
Elektrone pro Energieniveau 2
1. Ionisierungsenergie 2372,3 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 5250,5 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd gasfoarmich
Tächte 0,1785 kg·m−3
Smultpunkt - K (−272,2 °C)
Sjoodepunkt 4,22 K (−268,93 °C)
Molar Volumen 22,4 · 10−3 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 0,0845 kJ/mol
Smultwårmk 0,021 kJ/mol
Dåmpdrük
Schålgauihäid 972 m/s bei 273,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 5193 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 0 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 0,152 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 0
Oxide (Basizität) neen (neen)
Normåålpotentsjåål
Elektronegativiteet 5,2 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
3He

0,000137 %

Stabil
4He

99,999863 %

Stabil
5He

{syn.}

7,618 · 10−22 s n 0,60 4He
6He

{syn.}

806,7 ms β 3,508 6Li
7He

{syn.}

2,857 · 10−21 s n 0,60 6He
8He

{syn.}

119 ms β + n 7Li
9He

{syn.}

1,5 · 10−21 s n 8He
10He

{syn.}

2,7 · 10−21 s n 9He
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
3He 1/2 2,038 · 108 0,44 152
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
kein Symbol
R- än S-Seetinge R: keine R-Warnung
S: 9-23[1]
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Helium as en keemisch elemänt ma sümbool He än atoomnumer 2. Dåt as en blailuus, inert äädelgas. Huum snååket uk wälj foon heliumgas, wat as n pleonasmus sänj wårde koon, ouerdåt helium åltids en gas as, ütnümen wan dåt bäisti kölj as.


Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Helium wörd 1868 foon di frånsmoon Pierre Janssen än di Änglische Norman Lockyer ünoufhingi foonenouder fünen. Da biise studiirden dåt jåcht foon e san bai en sanferjunkling, wat önj dåtdeer iir wus. Deer såchen's ma en spektroskoop en emisjoonsliinje foon en bit dan ünbekånd elemänt. Eduard Frankland bestääsied da woornaaminge foon Janssen än hi wus di moon di forslouf, dåt elemänt eefter jü san (Helios) tu benååmen. Hi betoocht jü äädersilew -ium, ouerdåt hi deerma räägned, dåt dåt elemänt en metal weese schölj. Ås dåt elemant 1895 foon Sir William Ramsay üt Cleverit wünen wörd, deer wised ham, dåt dåt niinj metal wus, ouers di noome wörd ai önjpååsed. Da sweedische keemiker Nils Langlet än Per Theodor Cleve fjarden ünoufhingi foon Ramsay amtränt gliktidi dåtseelwie äksperimänt döör.

Referäntse[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. Stoffdatenblatt Helium (verdichtet)