Freistoot (Prowins)
Tekst üüb Fering |
Det Freistoot Prowins (üüb Ingels: Free State Province, üüb Sesotho: Freistata, üüb Afrikaans: Vrystaat Provinsie) as ian faan dön njüügen prowinsen faan Süüdaafrika. At prowins leit amanbi uun a maden faan't lun. Uun a nuurd leit det Gauteng Prowins, uun a nuurduast det Mpumalanga Prowins, uun a uast det KwaZulu-Natal Prowins, uun a süüduast Lesotho, uun a süüd det Uastkap Prowins, uun a waast det Nuurdkap Prowins an uun a nuurdwaast det Nuurdwaast Prowins. Det hee 2.745.590 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan’t prowins as Bloemfontein.
Geografii
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At prowins leit twesken dön Oranje an Vaal struumer. Det leit üüb at huuchveld, det grat huuch flaaklun, diarüüb en grat dial faan't banenlun uun Süüdaafrika leit. Uun a waast faan a Freistoot as't lun fleek an hee det ei föl buumer of öler plaanten, man at auerbliiwsel faan't prowins hee ütjdeenet greden. At jaft tau skööl faan berger tu a grens mä Lesotho, a Witteberger an a Rooiberger. Uun a Rooiberger leit det iansig Natschunaalpark uun't prowins, de Golden Gate Huuchlun Natschunaalpark.
Diarten
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- Uun a süüd faan't prowins san witjstört gnuus (Connochaetes gnou) an springboken (Antidorcas) tu finjen.
- Uun a nuurd faan't prowins san kudus, Süüdaafrikoons küantiloopen (Alcelaphus caama), süüdelk witj nööshurner (Ceratotherium simum simum) an büfler tu finjen.
- Uun det Soetdoring Natüürreserwaat nai bi Bloemfontein san wilj kaater, witjstört gnuus (Connochaetes gnou), seebras, eelenantiloopen (Taurotragus oryx), witj nööshurner an wilj hünjer tu finjen.
Steeden
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Koord faan det Freistoot Prowins |
Dön tjiin gratst steeden uun't prowins san:
# | Steed | Lidj (2011)[2] |
---|---|---|
1 | Bloemfontein | 464.591 |
2 | Welkom | 211.014 |
3 | Botshabelo | 181.712 |
4 | Sasolburg | 113.368 |
5 | Kroonstad | 97.780 |
6 | Bethlehem | 76.015 |
7 | Virginia | 66.208 |
8 | Odendaalsrus | 63.743 |
9 | Thaba Nchu | 60.696 |
10 | Phuthaditjhaba | 56.251 |
Iindialing faan Ferwalting
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At prowins hee ian steed-munisipaliteet (Mangaung) an fjauer distrikt-munisipaliteeten:
- Fezile Dabi (Hoodsteed: Sasolburg)
- Lejweleputswa (Hoodsteed: Welkom)
- Thabo Mofutsanyana (Hoodsteed: Phuthaditjhaba)
- Xhariep (Hoodsteed: Trompsburg)
Befölkring
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det letst folksteeling wiar uun't juar 2011. Efter a resultooten hee't prowins 2.745.590 lidj: 1.416.623 faan a lidj san wüfhööd an 1.328.967 san karmen[3].
Spriiken
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Efter't folksteeling uun't juar 2001, 64,4 % faan a lidj uun't prowins snaaket Sotho (Sesotho), 11,9 % Afrikaans, 9,1 % Xhosa (IsiXhosa), 6,8 % Tswana (Setswana), 5,1 % Zulu (IsiZulu), 1,4 % Ingels an 0,4 % Süüd-Ndebele[4]. Efter det letst folksteeling, uun't juar 2011, snaaket 64,2 % faan a lidj Sotho (↓ 0,2 %), 12,7 % Afrikaans (↑ 0,8 %), 7,5 % Xhosa (↓ 1,6 %), 5,2 % Tswana (↓ 1,6 %), 4,4 % Zulu (↓ 0,7 %), 2,9 % Ingels (↑ 1,5 %) an 0,4 % Süüd-Ndebele[5].
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At prowins wurd 1994 grünlaanjen, üüs det Oranje-Freistoot Prowins mä a bantustan QwaQwa an dial faan't bantustan Bophuthatswana tuplaanjen wurd.
Politiik
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det Free State Provincial Legislature as at parlament faan't prowins. Det weelet at kabinet an a premier-minister faan't prowins faan't partei of koalitschuun, wat dön miast lasmaaten uun't parlament hee. A premier-minister faan't prowins sant 2018 as Sisi Ntombela faan det African National Congress (ANC). Det ANC as sant 1994 det starkst partei uun't parlament.
Dön ual premier-ministern san: Ace Magashule (2009-2018), Beatrice Marshoff (2004-2009), Winkie Direko (1999-2004), Ivy Matsepe-Casaburri (1996-2004), Mosiuoa Lekota (1994-1996).
Wiartskap
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At prowins hed uun't juar 2016 en BIP faan 217.849 miljuunen Rand, wat 5 % faan't BIP faan Süüdaafrika as[6]. A berigbau as en wichtig industrii uun't prowins: gul, diamanten an kööl wurd ufbaut. At lunwiartskap as uk en wichtig sektoor faan't wiartskap.
Kwelen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ South Africa: Provinces and Major Urban Areas, citypopulation.de
- ↑ Free State: Province in South Africa, citypopulation.de
- ↑ Folksteeling faan 2001 (Resultoot üüs pdf; 624 kB) (Memento faan di 18. Mei 2012 uun't Internet Archive), s. 16.
- ↑ Statistics South Africa (2011), Census 2011: Census in Brief, s. 25
- ↑ Stats SA, Provincial GDP Figures