Aluminium/sö

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Sylt2.png Söl'ring


SIMS Spektrum fan di isotoopi
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Aluminium, Al, 13
Seerie Metale
Gruppe, Perioode, Blook 13, 3, p
Ütsiien silweri
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 7,57 %
Atomaar
Atommasse 26,981538 u
Atomradius (beräägned) 125 (118) pm
Kovalenten Radius 118 pm
Elektroonekonfigurasjoon [Ne] 3s2 3p1
Elektrone pro Energieniveau 2, 8, 3
Austrittsarbeit 4,08–4,25 eV
1. Ionisierungsenergie 577,5 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 1816,7 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 2744,8 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fääst
Kristallstruktur kubisch flächensäntriird
Tächte 2,7 g/cm3
Mohshärte 2,75
Magnetismus paramagnetisch
Smultpunkt 933,47 K (660,32 °C)
Sjoodepunkt 2740 K (2467 °C)
Molar Volumen 10,00 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 293,4 kJ/mol
Smultwårmk 10,79 kJ/mol
Dåmpdrük 2,42 · 10−6 Pa
Schålgauihäid 6420 (long.), 3040 (trans.)
m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 900 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 37,7 · 106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 237 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 3
Oxide (Basizität) Al2O3 (amfoteer)
Normåålpotentsjåål −1,66201 V (Al3+ + 3e → Al)
Elektronegativiteet 1,61 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
25Al

{syn.}

7,183 s ε 4,277 25Mg
26Al

{syn.}

7,17 · 105 a ε 4,004 26Mg
27Al

100 %

Stabil
28Al

{syn.}

2,2414 min β- 4,642 28Si
29Al

{syn.}

6,56 min β- 3,680 29Si
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
Al
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Pulver
Leichtentzündlich
Leicht-
entzündlich
(F)
R- än S-Seetinge R: 15-17(nicht stabilisiert)

R: 10-15(phlegmatisiert)

S: (2)-7/8-43
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.


Aluminium es en keemisk Element me dit Teeken Al en di Atoomnumer 13. Di Klöör fan des Metal es Sölwerwit.

Hur'ling dit fünen waar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Materiaalien, dānen me aluminium forbünen sen, sen al sent Düüsenden fan Jaaren bikeent. Aluminium waar ön't Jaar 1807 fan Humphry Davy fünen. Hi forsaacht en maaki dit fan Aluminiumoxid. Ön't Jaar 1825 kür Hans Christian Ørsted al en ünriin Aart fan Aluminium fan Aluminiumkloorid en Kāliumamalgaam maaki. Di jest Jaaren wiar Aluminium sa jüür, dat em diar bluat Ornamenti sa üs dit Washington Monument nomen waar.
1886 kür Hall-Heroult prosäs di elektrokeemisk Produktsjoon fan Aluminium tö slaagi fo, en da waar dit gönstiger.


Noom[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Di Noom kumt fan dit latiinsk Uurt ‘alumen’ (Alaun).

Riin Aluminium en Legiaringen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Aluminium es ek rocht tai, hat breekt olter lecht en halt ek fuul Toch üt. Dir riini Aluminium ken em dit bit 17 N/mm² straak jer dat et leenger bleft (Dit giar bit 17 N/mm² weđer üp sin ual Maat töbeek).
Dit wat sa forkoopet uur, ken al 90 N/mm² hual en let höm bit 34 N/mm² straak.
Em snaket diar uk fan di Straak-Grensi, diar en Materiaal heer.
Diarom es uk dit wat wü üs Aluminium keen, en Legiaring, diar uk Duraluminium (Duraabli Aluminium: Alu, wat wat üthalt) jit:

Legiaringen sa üs uk fuar Auto- Weel- en Motoorweel-weelen en Fliigern kum üp aur 700 N/mm².

Fan Natuur es Aluminium al me Silicium töhop.

Biaarbering fan Aluminium[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Efen aur hönert Jaaren ken Aluminium nü maaket uur, en deling uur aur di hiili Wārel wat diarfan maaket. Dit Metal es lecht (ombi di trēr Diil fan Iirsen of Bronzi), en di Legiaring (se boowen) es bal lik sa stark en tai töögen Korosioon, man ek töögen Spaningskorosioon.
Aluminium ken di Stroom gur fööri, en dit let höm gur böög.

Senerlig di Fliiger- en Rümskepsindustrii maaki fuul me dit diari lecht Metal. VW her jerer en Legiaring fan Aluminium en silizium fuar Motorhüüsingen (AS 21 en leeter AS 41), üs di Maskiinen jit me Lucht köölet waar en aur muar Maskiinenkraft olter wārem waar.

Aluminium ken Infraruar Leecht en forskeligi UV-Straalen spaili. Dit Materiaal let höm uk gur āpdampi (Spailteleskoopi), en sa ken dit uk fuar di Astronomii nütet uur.

Aaftinoch uur Aluminium me Lasersjern biaarbert.

Kraam fan Aluminium[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  • Deodorant (ek ekoloogisk)
  • Forpakingen: Aluminiumfooli
  • Spöltjüch (Dinky Toys)
  • Transport (Auto, Fliiger, Wārelsrümfliiger, Iirsenbaan, Skeepen esf.)
  • Hüsstanddgiraaten (Krochen en Ponen, Siaren en gaafeln, Prekelneereln esf.)
  • Campingtjüch (Fuar't telt es uk Tjüch fuar önerwai tö köökin)
  • Elektrisk Hoogspaningskābeln (Föört bluat 63% fan di Stroom, diar Kööper föört, man et weecht bluat en Trēr diarfan)
  • Konstruksjoonsechningg (Raamen, Düüren)
  • Weelen (Aluminium Autoweelen)
  • Leđern, Stiigtjüch
  • Buati, Retingsskeepen, uk Föriskeepen (dānen muar naa boowen hen)
  • Pop- of Blinj-Neeten