Chrom

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Kroom)
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Didiar artiikel ment det cheemisk element. Luke uk bi Kroom (muardüüdag).
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Chrom, Cr, 24
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 6, 4, d
Klöör, Skak salwern, metalen
CAS-Numer 7440-47-3
Uundial 0,019 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 51,9961 u
Atoomraadius (bereegent) 140 (166) pm
Kovalent-Raadius 139 pm
Elektroonen [Ar] 3d5 4s1
Energii 4,5 eV [3]
1. Ionisiarang 652,9 kJ/mol
2. Ionisiarang 1590,6 kJ/mol
3. Ionisiarang 2987 kJ/mol
4. Ionisiarang 4743 kJ/mol
5. Ionisiarang 6702 kJ/mol
6. Ionisiarang 8744,9 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal kuubisk
Sachthaid 7,14 g/cm3 (20 °C)[4]
Hardhaid 8,5
Magnetismus antiferromagneetisk,
paramagneetisk ( = 3,1 · 10−4)[5]
Smoltponkt 2180 K (1907 °C)
Köögponkt 2755 K[6] K (2482 °C)
Molaar Rüm 7,23 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 347 kJ/mol[6] kJ/mol
Smoltwaremk 16,9 kJ/mol
Faard faan a tuun 5940 m/s bi 293,15 K
Waremk 449 [1] J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 7,87 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 94 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant 6, 3, 2
Normoolpotentiaal • −0,744 V (Cr3+ + 3 e → Cr)[7]

• −0,913 V (Cr2+ + 2 e → Cr)[7]

Elektronegatiwiteet 1,66 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
48Cr

{syn.}

21,58 h ε 1,659 48V
49Cr

{syn.} %

42,3 min ε 2,631 49V
50Cr

4,345 %

>1,8 · 1017 a 2 εε 1,037 50Ti
51Cr

{syn.}

27,7025 d ε 0,753 51V
52Cr

83,789 %

stabiil
53Cr

9,501 %

stabiil
54Cr

2,365 %

stabiil
55Cr

{syn.}

3,497 min β 2,603 55Mn
56Cr

{syn.}

5,94 min β 1,617 56Mn
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
53Cr 3/2 −1,515 · 107 0,000903 11,3
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [8]
09 – Skaaset a natüür

Üübpaase

H- an P-wäärnang H: 400
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 273 [8]
EU-Gefoorentiaken [9]

Polwer

Braant gau Skaaset a sünjhaid
Braant gau Skaaset a sünjhaid
(F) (Xn)
R- an S-wäärnang R: 11-40 (polwer)
S: 7-33-36/37-60(polwer)
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Chrom, ualgriichisk chrṓma (,klöör‘) as en cheemisk element mä det sümbool Cr an det atoomnumer 24. Hat as en auergungsmetal an woort föl för farwen brükt.

Bilen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen kem faan www.webelements.com (Chromium) entnommen, wan't diar ei ööders stäänt.
  3. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Lehrbuch der Experimentalphysik, Binj 6: Festkörper. 2. aplaag, Walter de Gruyter, 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
  4. N. N. Greenwood und A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, 1988, S. 1291, ISBN 3-527-26169-9.
  5. Weast, Robert C. (ed. in chief): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990. Sidjen E-129 bit E-145. ISBN 0-8493-0470-9. Taalen bereegent üüb g/mol an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer stäänt di SI-wäärs.
  6. 6,0 6,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  7. 7,0 7,1 Arnold F. Holleman, Nils Wiberg: Lehrbuch der Anorganischen Chemie, 102. Auflage, de Gruyter, Berlin 2007, S. 1566, ISBN 978-3-11-017770-1.
  8. 8,0 8,1 Dootenbleed Chromium bi Sigma-Aldrich, ufrepen di 22. März 2011.
  9. Dootenbleed Chrom (Pulver) bi AlfaAesar, ufrepen di 7. Febrewoore 2010 (mä JavaScript).

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: Chrom 

Wikibooks-logo.svg Wikibooks Chrom (schiisk)