Skandium

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Skandium, Sc, 21
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 3, 4, d
Klöör, Skak salwern witj
CAS-Numer 7440-20-2
Uundial 5,1 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase 44,955910 u
Atoomraadius (bereegent) 160 (184) pm
Kovalent-Raadius 170 pm
Elektroonen [Ar] 3d1 4s2
1. Ionisiarang 633,1 kJ/mol
2. Ionisiarang 1235,0 kJ/mol
3. Ionisiarang 2388,6 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal hexagonal
Sachthaid 2,985 g/cm3
Hardhaid 2,5
Magnetismus paramagneetisk (\chi_{m} = 2,6 · 10−4)[3]
Smoltponkt 1814 K (1541 °C)
Köögponkt 3103 K (2830 °C)
Molaar Rüm 15,00 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 318 kJ/mol
Smoltwaremk 16 kJ/mol
Waremk 586 [1] J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 1,81 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 16 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant 3
Oksiiden Sc2O3 (swaak baasisk)
Normoolpotentiaal −2,03 V (Sc3+ + 3 e → Sc)
Elektronegatiwiteet 1,36 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
43Sc

{syn.}

3,891 h ε 2,221 43Ca
44Sc

{syn.}

3,927 h ε 3,653 44Ca
45Sc

100 %

stabiil
46Sc

{syn.}

83,79 d β 2,367 46Ti
47Sc

{syn.}

3,3492 d β 0,600 47Ti
48Sc

{syn.}

43,67 h β 3,994 48Ti
49Sc

{syn.}

57,2 min β 2,006 49Ti
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
45Sc 7/2 6,508 · 107 0,302 24,29
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [4]

Polwer

02 – Braant fiks gau

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 228
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 210 [4]
EU-Gefoorentiaken [5]

Polwer

Braant gau
Braant gau
(F)


R- an S-wäärnang R: 11 (Polwer)
S: 16-43 (Polwer)
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Skandium (faan lat. Scandia „Skandinavien“) as en cheemisk element mä det sümbool Sc an det atoomnumer 21. Hat stäänt uun't 3. skööl.

Skandium as salwern witj an en auergungsmetal.

Föörkemen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Skandium as raar an komt bluas uun enkelt raar mineraalen föör[6]:

Bilen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. efter: www.webelements.com (Scandium)
  3. Weast, Robert C. (ed. in chief): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990. Seiten E-129 bis E-145. ISBN 0-8493-0470-9.
  4. 4,0 4,1 Dootenbleed Scandium bi Sigma-Aldrich, ufrepen di 23. April 2011.
  5. Iindraanj tu Scandium uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 27. April 2008 (mä JavaScript).
  6. Michael Fleischer und Joseph A. Mandarino: Glossary of Mineral Specimens 1991, The Mineragical Record Inc., Tucson

Luke uk diar[Bewerke | kweltekst bewerke]

Commons Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: Skandium