Zum Inhalt springen

Fluor

Ferwisangen bewerke
Faan Wikipedia
Tekst üüb Öömrang
Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer Fluor, F, 9
Seerie Halogeen
Skööl, Periode, Blook 17, 2, p
Klöör, Skak flau, güül gas
CAS-Numer 7782-41-4
Uundial 0,028 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 18,998403163(6)[3] u
Atoomraadius (bereegent) 50 (42) pm
Kovalent-Raadius 71 pm
Van der Waals-Raadius 147 pm
Elektroonen [He] 2s2 2p5
1. Ionisiarang 1681,0 kJ/mol
2. Ionisiarang 3374,2 kJ/mol
3. Ionisiarang 6050,4 kJ/mol
Füsikaalisk [4]
Tustant gasfuremt
Sachthaid 1,6965 kg/m3[5] bei 273 K
Magnetismus diamagneetisk
Smoltponkt 53,53 K (−219,62 °C)
Köögponkt 85,15 K[6] K (−188 °C)
Molaar Rüm (fääst) 11,20 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 6,32 kJ/mol[6] kJ/mol
Smoltwaremk 0,2552 kJ/mol
Waremkfeerang 0,0279 W/(m · K)
Cheemisk [7]
Oksidatsionstustant −1
Sür of baasisk stark sür
Normoolpotentiaal 2,87 V (F + e− → F−)
Elektronegatiwiteet 4,0 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
17F

{syn.}

 64,49 s ε 2,761 17O
18F

{syn.}

 109,77 min β+, ε 1,656 18O
19F

100 %

 stabiil
20F

{syn.}

 11,00 s β− 7,025 20Ne
21F

{syn.}

 4,158 s β− 5,684 21Ne
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin (I) γ uun
rad·T−1·s−1		 Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
19F 1/2 25,17 · 107[8] 0.832 94,077 (bei 2,3488 T)[9]
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) Nr. 1272/2008 (CLP),[10] (of ütjwidjet)[5]
03 – Braant 04 – Gasbutel 06 – Giftag 05 – Korosiif

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 270-280-330-314
EUH: 071
P: 260-​280-​244-​220-​304+340-​303+361+353-​305+351+338-​315-​370+376-​405-​403Vorlage:P-Sätze/Wartung/mehr als 5 Sätze [5]
EU-Gefoorentiaken
ei bekäänd
ei bekäänd
R- an S-wäärnang R: ?
S: ?
Muar wäärnangen
MAK-miatSweits: 0,1 ml·m−3 bzw. 0,15 mg·m−3[11]
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Fluor [ˈfluːoːɐ̯] as en cheemisk element mä det ufkörtang F an det atoomnumer 9. Fluor as en gas an mei ham hal mä ööder elementen ferbinj.

Bilen

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Kwelen

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
  1. ↑ Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. ↑ A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Fluor) .
  3. ↑ CIAAW, Standard Atomic Weights Revised 2013.
  4. ↑ A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Fluor) .
  5. 1 2 3 Iindraanj tu Fluor uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 9. August 2016 (mä JavaScript).
  6. 1 2 Yiming Zhang et al.: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. Uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  7. ↑ A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Fluor) .
  8. ↑ W. Herzog, M. Messerschmidt: NMR-Spektroskopie für Anwender. VCH, Weinheim 1995, ISBN 3-527-28690-X.
  9. ↑ H. Friebolin: Basic one- and two-dimensional NMR spectroscopy. 3. aplaag. Wiley VCH, Weinheim 1998.
  10. ↑ Iindrach tu Fluorine uun't Classification and Labelling Inventory faan't Europeesk Chemikaalienagentuur (ECHA), ufrepen di 1. August 2016.
  11. ↑ Schweizerische Unfallversicherungsanstalt (SUVA): Aktuel MAK- an BAT-wäärser

Luke uk diar

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons Commonskategorii: Fluor – Saamlang faan bilen of filmer
Faan „https://frr.wikipedia.org/w/index.php?title=Fluor&oldid=224475“