Fluor

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Fluor, F, 9
Seerie Halogene
Gruppe, Perioode, Blook 17, 2, p
Ütsiien bliik, gööli gas
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 0,06[1] %
Atomaar
Atommasse 18,9984 u
Atomradius (beräägned) 50 (42) pm
Kovalenten Radius 71 pm
Van-der-Waals-Radius 147 pm
Elektroonekonfigurasjoon [He] 2s2 2p5
Elektrone pro Energieniveau 2, 7
1. Ionisierungsenergie 1681,0 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 3374,2 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 6050,4 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd gasformi
Tächte 1,6965 kg/m3[2] bei 273 K
Magnetismus diamagneetisch
Smultpunkt 53,53 K (−219,62 °C)
Sjoodepunkt 85,03 K (−188,12 °C)
Molar Volumen 11,20 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 3,2698 kJ/mol
Smultwårmk 0,2552 kJ/mol
Wårmkliidjefjardihäid 0,0279 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde −1
Oxide (Basizität) (stark sör)
Normåålpotentsjåål 2,87 V (F + e → F)
Elektronegativiteet 4,0 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
17F

{syn.}

64,49 s ε 2,761 17O
18F

{syn.}

109,77 m β+,ε 1,656 18O
19F

100 %

Stabil
20F

{syn.}

11,00 s β− 7,025 20Ne
21F

{syn.}

4,158 s β− 5,684 21Ne
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
19F 1/2 25,17 · 107[3]
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Sehr giftig Ätzend
Sehr giftig Ätzend
(T+) (C)
R- än S-Seetinge R: 7-26-35
S: (1/2)-9-26-36/37/39-45
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.


Fluor ma dåt sümbool F än jü ordenstål 9 as en rucht elektronegatiiw elemänt.

Kwäle[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. Holleman-Wiberg: Lehrbuch der Anorganischen Chemie. 102. Auflage, de Gruyter, Berlin 2007, ISBN 978-3-11-017770-1.
  2. name="BGIA GESTIS"/>BGIA GESTIS
  3. W. Herzog, M. Messerschmidt, NMR- Spektroskopie für Anwender, VCH, Weinheim, 1995 ISBN 3-527-28690-X.