Nikel

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Didiar artiikel ment det cheemisk element. Luke uk bi Nikel (muardüüdag).
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Nikel, Ni, 28
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 10, 4, d
Klöör, Skak skemert salwern, metalen
CAS-Numer 7440-02-0
Uundial 0,015 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 58,6934 u
Atoomraadius (bereegent) 135 (149) pm
Kovalent-Raadius 124 pm
Van der Waals-Raadius 163 pm
Elektroonen [Ar] 3d8 4s2
Energii 5,15 eV[3]
1. Ionisiarang 737,1 kJ/mol
2. Ionisiarang 1753 kJ/mol
3. Ionisiarang 3395 kJ/mol
4. Ionisiarang 5300 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Kristal kuubisk
Sachthaid 8,908 g/cm3 (20 °C)[4]
Hardhaid 4,0
Magnetismus ferromagneetisk
Smoltponkt 1728[5] K (1455[5] °C)
Köögponkt 3003 K[6] K (2730 °C)
Molaar Rüm 6,59 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 379 kJ/mol[6] kJ/mol
Smoltwaremk 17,7[5] kJ/mol
Faard faan a tuun 4970 m/s
Waremk 26,5[5] J/(kg · K) bi 298 K
Elektrisk struumfeerang 13,9 · 106 A/(V · m)
Waremkfeerang 91 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant 2, oober uk −1, 0, 1, 3, 4
Oksiiden NiO, Ni2O3 (lacht baasisk)
Normoolpotentiaal −0,257 V (Ni2+ + 2 e → Ni)
Elektronegatiwiteet 1,91 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
58Ni

68,077 %

stabiil
59Ni

{syn.}

76000 a ε 1,072 59Co
60Ni

26,233 %

stabiil
61Ni

1,14 %

stabiil
62Ni

3,634 %

stabiil
63Ni

{syn.}

100,1 a β 0.0669 63Cu
64Ni

0,926 %

stabiil
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
61Ni 3/2 −2,395 · 107 0,00004 8,936
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [7]
08 – Ei sünj 07 – Paase üüb

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 351-372-317-412
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 281-​273-​308+313-​302+352 [8]
EU-Gefoorentiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [7]Polwer
Giftag
Giftag
(T)
R- an S-wäärnang R: 40-43-48/23-52/53
S: (2)-36/37/39-45-61
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Nikel as en cheemisk element mä det sümbool Ni an det atoomnumer 28. Hat as en auergungsmetal.

Bilen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen kem faan www.webelements.com (Nickel), wan ei ööders uunden.
  3. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Lehrbuch der Experimentalphysik, Binj 6: Festkörper. 2. aplaag, Walter de Gruyter, 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
  4. N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1469.
  5. 5,0 5,1 5,2 5,3 Derek G. E. Kerfoot: Nickel in Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry, Wiley-VCH Verlag GmbH & Co. KGaA, Weinheim 2005, doi:10.1002/14356007.a17_157
  6. 6,0 6,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  7. 7,0 7,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7440-02-0 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)
  8. Iindraanj tu CAS-Nr. 7440-02-0 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 15. April 2011 (mä JavaScript).

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Nikel – Saamlang faan bilen of filmer

Wikibooks-logo.svg Wikibooks Nikel (schiisk)