Aluminium

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Aluminium, Al, 13
Seerie Metale
Gruppe, Perioode, Blook 13, 3, p
Ütsiien silweri
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 7,57 %
Atomaar
Atommasse 26,981538 u
Atomradius (beräägned) 125 (118) pm
Kovalenten Radius 118 pm
Elektroonekonfigurasjoon [Ne] 3s2 3p1
Elektrone pro Energieniveau 2, 8, 3
Austrittsarbeit 4,08–4,25 eV
1. Ionisierungsenergie 577,5 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 1816,7 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 2744,8 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fääst
Kristallstruktur kubisch flächensäntriird
Tächte 2,7 g/cm3
Mohshärte 2,75
Magnetismus paramagnetisch
Smultpunkt 933,47 K (660,32 °C)
Sjoodepunkt 2740 K (2467 °C)
Molar Volumen 10,00 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 293,4 kJ/mol
Smultwårmk 10,79 kJ/mol
Dåmpdrük 2,42 · 10−6 Pa
Schålgauihäid 6420 (long.), 3040 (trans.)
m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 900 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 37,7 · 106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 237 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 3
Oxide (Basizität) Al2O3 (amphoter)
Normåålpotentsjåål −1,66201 V (Al3+ + 3e → Al)
Elektronegativiteet 1,61 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
25Al

{syn.}

7,183 s ε 4,277 25Mg
26Al

{syn.}

7,17 · 105 a ε 4,004 26Mg
27Al

100 %

Stabil
28Al

{syn.}

2,2414 min β- 4,642 28Si
29Al

{syn.}

6,56 min β- 3,680 29Si
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
Al
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Pulver
Leichtentzündlich
Leicht-
entzündlich
(F)
R- än S-Seetinge R: 15-17(nicht stabilisiert)

R: 10-15(phlegmatisiert)

S: (2)-7/8-43
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Aluminium as en keemisch elemänt ma sümbool Al än atoomnumer 13. Dåt as en silwerwit metal.

Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ferbininge foon aluminium wjarn ål bekånd önj dåt ålerduum. Sü wårt alöön uner oudere brükt am blädjinge tu stalen. Dåt as ouers ai iinjfåch, dåt metal üt alöön fri tu måågen. Aluminium wörd 1807 önjtdäkt foon Humphry Davy, di fersoocht dåt tu måågen üt aluminiumoksiid. Önj dåt iir 1825 måågede Hans Christian Ørsted en ünriin form foon aluminium üt aluminiumkloorid än kaliumamalgaam. Iirngelung wus dåt metal sü jöör, dåt et önj ornamänte önjwånd wörd, ås önj e kåp üt masiiw aluminium aw dåt Washington monumänt. Jarst 1886 wård döör di Hall-Heroult prosäs jü elektrokeemisch produksjoon foon dåt metal möölik önj grute amfång.

Di noome as oufliidjed foon latinsch ‘alumen’ (alöön). (Aw britisch-änglisch hiitj dåt alumínium, ouers önj ameerikaanisch-änglisch alúminum.)

Önjwiininge än wise foon beårbing[Bewerke | kweltekst bewerke]

Dåt metal stoont nü en kink lunger ås en iirhunert tu ferfäiging än önj jüdeer tid heet dåt aw stormi wise jü wrål eroobred. Dåt as ökonoomisch en bäisti wichti metal. Aluminium as lächt (bloot en treedepårt foon dåt wächt foon stool unti brontse), än ma 4% Cu 1%Mg 1% Mn 0,5% Si like stark, ferslitfååst än korrosjoonsbeständi, ütnümen spåningskorrosjoon. Dåt as en goue liidjer, dåt as ai magneetisch (ouers koon bai dåt önjkontaktkaamen ma en ordi kreefti magneet wälj sin äin di-magneetisch fälj mååge), dåt nistet ai, än dåt leet ham lächt forme. Aluminium äint ham deerma besuners ås konstruksjoonsmaterjool for e fliiger- än rümfård-industrii, ouers ai for motoore, dan dåt wårt uuker bai hatj. Dåt metal heet en plasmonfrekwänts foon 15eV än as deerma en späägel ås t weese schal for åle strooling önj dåt infrarüüdje, dåt sachtboore än dåt näi-ultrafiolät berak; forålem ås tuforkiimen wårt, dåt di spääglende ouerfläche oksxidasjoon ütseet wårt. Dåt koon iinjfåch apdåmped wårde än aluminium späägele wårde wälj önj e astronomii önjwånd.

Dåt metal wårt oofding döör laserscheeren beårbed.

Sam önjwiinjingsfälje:

  • Bål åle ai-ekologische deodorante
  • Paking: Aluminiumfooli
  • Spaaltjüch (Dinky Toys)
  • Transport (auto, fliiger, rümfårtjüch, tooch, schap, äsw.)
  • Hüsstånd-räischape (krooge än poone tu koogen än broosen, schiisinge än goobele, soole foon dåt strikjoorn äsw.)
  • Talt-ütrüsting (füüljestölj, talt, poone, taltstooke äsw.)
  • Eläktrische huuchspåningsliidjinge (liidjfjardihäid as 63% foon jüdeer foon koower, ouers weecht en treedepårt)
  • Konstruksjoonsbäg (rååme, dööre)
  • Fälinge (aluminium autofälinge)
  • Aluminium tååge än fruntbekluusing
  • Bägstaloosche
  • Lådere
  • Jåchtebäg
  • Jåcht- än lüdindustrii (Måågen foon konstruksjoone)