Lithium

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Lithium, Li, 3
Seerie Alkalimetalle
Gruppe, Perioode, Blook 1, 2, s
Ütsiien säälwersk wiet/gries
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 0,006 %
Atomaar
Atommasse 6,941 u
Atomradius (beräägned) 145 (167) pm
Kovalenten Radius 134 pm
Van-der-Waals-Radius 182 pm
Elektroonekonfigurasjoon [He]2s1
Elektrone pro Energieniveau 2; 1
1. Ionisierungsenergie 520,2 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fest
Modifikationen 1
Kristallstruktur kubisk ruumzentrierd
Tächte 0,535 g/cm3
Mohshärte 0,6
Magnetismus paramagnetisk
Smultpunkt 453,69 K (180,54 °C)
Sjoodepunkt 1615 K (1342 °C)
Molar Volumen 13,02 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 145,92 kJ/mol
Smultwårmk 3 kJ/mol
Dåmpdrük 1,63 · 10−8 Pa bei 453,7 K
Schålgauihäid 6000 m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 3582 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 10,8·106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 84,7 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde +1
Oxide (Basizität) Li2O (stäärk basisk)
Normåålpotentsjåål −3,04 V
Elektronegativiteet 0,98 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
6Li

7,4 %

Stabil
7Li

92,6 %

Stabil
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
6Li 1 3,936 · 107[1] 0,0085[1] 29,4[1]
7Li 3/2 1,04 · 108[1] 0,29[1] 77,7[1]
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Leichtentzündlich Ätzend
Leicht-
entzündlich
Ätzend
(F) (C)
R- än S-Seetinge R: 14/15-34
S: (1/2)-8-43-45
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Lithium as en keemisch elemänt ma sümbool Li än atoomnumer 3. Dåt as en silwerwit alkaalimetal.




Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Lithium

Lithium wörd 1817 önjtdäkt foon Johan Arfwedson. Di noome as oufliidjed foon dåt griichische λιθος (lithos), wåt 'stiinj' bedjüset. Arfwedson önjtdäkt dåt elemänt bai e unersäking foon mineroolie da ståmden foon dåt sweedisch ailönj Utö. Christian Gmelin obserwiird önj 1818, dåt lithiumsålte önj e flam en gräl rüüdj blai jääwen. Nåån foon da biise hiire köö ouers dåt lithium isoliire. Jü jarst isolasjoon foon lithium schaid bai jü elektrolüüse foon lithiumoxide döör Humphry Davy. Önj 1923 wörd lithium dåt jarst tooch önjt grute produtsiird döör dåt tjüsche bedrif Metallgesellschaft AG, weer huum lithium wün madels elektrolüüse foon en minging foon lithiumchloride än kaliumchloride.



Wällen[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 M. Hesse, H. Meier, B. Zeeh: Spektroskopische Methoden in der organischen Chemie Thieme, 2002