Beryllium

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Beryllium, Be, 4
Seerie Äidalkalimetalle
Gruppe, Perioode, Blook 2, 2, s
Ütsiien wit-gra metalisch
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 5 · 10−4 %
Atomaar
Atommasse 9,01218 u
Atomradius (beräägned) 112 () pm
Kovalenten Radius 90 pm
Elektroonekonfigurasjoon [He] 2s2
Elektrone pro Energieniveau 2, 2
Austrittsarbeit 5,0 eV
1. Ionisierungsenergie 899,5 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 1757,1 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fääst
Kristallstruktur hexagonal
Tächte 1,848 g/cm3
Mohshärte 5,5
Magnetismus diamagneetisch
Smultpunkt 1551,15 K (1278 °C)
Sjoodepunkt 2750 K (2476,85 °C)
Molar Volumen 4,85 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 292,40 kJ/mol
Smultwårmk 12,20 kJ/mol
Dåmpdrük 4180 Pa
Schålgauihäid 13000 m/s
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 1825 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 31,3 · 106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 201 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 2
Oxide (Basizität) BeO (amphoter)
Normåålpotentsjåål −1,85 V (Be2+ + 2e → Be)
Elektronegativiteet 1,57 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
7Be

in Spuren

53,12 d ε 0,862 7Li
8Be

{syn.}

6,722 · 10−17 s 2 α 0,092 -
9Be

100 %

Stabil
10Be

in Spuren

1,51 · 106a β- 0,556 10B
11Be

{syn.}

13,81 s β- 11,506 11B
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
9Be -3/2 3,759 · 107 0,0139 28,1
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Sehr giftig
Sehr giftig
(T+)
R- än S-Seetinge R: 49-E25-E26-E48/23-36/37/38-43
S: 53-45
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Beryllium as en keemisch elemänt ma sümbool Be än atoomnumer 4. Dåt as en junkgra jardalkaalimetal.

Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ås jarste erkånd Nicolas-Louis Vauquelin dåt 1798 önj oksüüdisch form. Önj dåt iir 1828 luked dåt Friedrich Wöhler ås uk Antoine Bussy dåt metal döör reduksjoon foon berylliumchlorid ma kalium fri tu måågen. Di Noome Beryllium ståmt foon dåt griichische βήρυλλος, berullos, beryl, önj dåt Prakrit veruliya, önj dåt Pāli veḷuriya foon veḷiru unti viḷar, "bliik wårde", wåt haanewist aw dåt bliik blai foon di hoolewäädelstiinj beryl[1]. Dåt håt, dåt en liising foon beryllium swätjåchti smååget, weeram dåt dåtdeer elemänt en tidlung di noome 'Glucinium' dräägen heet (foon dåt griichisch glykys wåt swätj bedjüset). Da eedere kemiste da dåt mälded heewe, däin dåt stärwend: berylliumferbininge san nämlik bäisti gafti.

Önjwiinjinge[Bewerke | kweltekst bewerke]

Dåt as en gödj materjool am röntgenwaninge üt tu måågen, ouerdåt jüdeer strooling döör jü läich masentachte foon beryllium ai stark absorbiird wårt än dåt metal aw e oudere side starkenooch as am en faakumsüsteem ouftusliten.

Wan beryllium ütseet wårt önj α-strooling, heet dåt jü äinschap neutrone fritujeewen. Dåt wårt deeram wälj ås en swåk neutronekwäl ferwånd.

For ålem önj legiiringe ma koower wårt dåt elemänt foole ferwånd, ouerdåt suk materjoolie goue äinschape awwise. Da san goue liidjere foon elektritsiteet ås uk fon wårmk, da san lächt, stark, stif än hard än widerstönje korrosjoon än trååthäid. Da wårde önjwånd önj punktswaiselektroode, metalfäädere än eläktrische kontakte. Önj Lufttfård-, rümfård- än rustings-industrii fine ja besuners önjwiinjing.

Uk önj e nukleårindustrii fant dåt elemänt önjwiinjing, dåt heet en läige döörsnaas for dåt önjfången fon tärmische neutrone.

Berylliumoxüüd wårt wälj önjwånd am sin goue wårmkliidjing, starkhäid, hardhäid än san besunners huuge smultpunkt. Önj mötjseeting tu dåt metal as dåt en isolaator.

Berylliumoxüüd wårt uk åltens mör ås materjool for lüdspreegermembråne ferwånd.

Awfålende äinschape[Bewerke | kweltekst bewerke]

Beryllium heet foon da lächte metale åån fon da huuchste smultpunkte. Di [elastitsiteetsmodul]] as amtränt en treedepårt foon dåt foon stool, dåt as en goue wårmkliidjer, ai-magneetisch än teemlik stabiil. Bai rümtämpratur än normoole drük wårt et ai foon ë atmosfeer önjgram, wårschiinjlik deeram ouerdåt et en ferbadende oksüüdlååge biliet. Deeram koon dåt uk en kläis önj glees mååge. Dåt wårt sügoor foon konsäntriirde salpeetersöre ai önjgram. For ålem önj da Buell-motoorfiile, weer dåt önjwånd wårt önj e legiiring foon dåt öölepump-kamfiilj, heet et räigelmääsi gaftie Reaksjoone ütliised.

Ütsiien[Bewerke | kweltekst bewerke]

Önj e natör kamt dåt for önj bünene tustånd önj mineroole ås bertrandit, beryl, chrysoberyl, phenakit, aquamarin än smaragd. Da biise leeste san huulewäädelstiine.

Referenze[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. The American Heritage Dictionary of the English Language: beryl änglisch


Beryllium