Koolestuf

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Koolestof, C, 6
Seerie Nitmetal
Gruppe, Perioode, Blook 14, 2, p
Ütsiien swot (Graphit)
faaweloos (Diamant)
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 0,09 %
Atomaar
Atommasse 12,0107 u
Atomradius (beräägned) 70 (67) pm
Kovalenten Radius 77 pm
Van-der-Waals-Radius 170 pm
Elektroonekonfigurasjoon [He]2s22p2
Elektrone pro Energieniveau 2, 4
Austrittsarbeit 4,81 eV
1. Ionisierungsenergie 1086,5 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 2352,6 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 4620,5 kJ/mol
4. Ionisierungsenergie 6222,2 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fääst
Modifikationen 3
Kristallstruktur G: hexagonoal
D: kubisk flächenzentrierd
Tächte G: 2,25 g/cm3
D: 3,51 g/cm3
Mohshärte G: 0,5
D: 10
Magnetismus diamagnetisk
Smultpunkt D: 3820 K (D: 3550 °C)
Sjoodepunkt G: (Subl.)
D: 5100 K (4800 °C)
Molar Volumen 5,29 · 10-6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk Sublimation: 715 kJ/mol
Smultwårmk - kJ/mol
Dåmpdrük 1 Pa bei 2710 K
Schålgauihäid D: 18350 m/s
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet G: 709 J/(kg K)[1]
D: 427 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid G: 3 · 106 S/m
D: 1 · 10-4 S/m
Wårmkliidjefjardihäid G: 119–165 W/(m · K)
D: 900–1300 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 2, 4
Oxide (Basizität) CO2; CO (licht suur)
Normåålpotentsjåål
Elektronegativiteet 2,55 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
10C

{syn.}

19,255 s ε 3,648 10B
11C

{syn.}

20,39 min ε 1,982 11B
12C

98,9 %

Stabil
13C

1,1 %

Stabil
14C

< 10-9 %

5730 a β- 0,156 14N
15C

{syn.}

2,449 s β- 9,772 15N
16C

{syn.}

0,747 s β- 8,012 16N
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
12C 0 0 - -
13C 1/2 6,73 · 107
125,72 MHz
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
kein Symbol
R- än S-Seetinge R: keine R-Warnung
S: keine S-Warnung
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Koolestuf (dt. Kohlenstoff, la. Carbonium) as en chemisch Elemänt ma symbool C än atoomnumer 6. Dåt as en ai-metal, dåt önj ferschilie modifikasjoone forkamt. Iinj deerfoon as en blailuuse huulewliidjer, en oudere en suurt huulewmetal.


Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Koolestuf wörd ål önj e forhistoori önjtdäkt än brükt as hooltkoole, jü mååged wörd döör orgaanisch materjool (mååst hoolt) hiitj tu måågen önj e sörstuf-eerme atmosfeere. Dåt änglisch carbon as deeram uk oufliidjed foon di latinsch noome Carbonium for hooltkoole, jüst as di noome foon e Carbonium-tidrüm, weerönj dåt bilied wörd.

Uk diamante, da en ouder allotroop form foon koolestuf san, san sunt lung bekånd. Jarst sunt hu iirtiinde koon huum da synthetisch mååge. Fullerene, jü treed allotroop form, wörd önj da tachentier iire foon dåt 20. iirhunert tufäli äntdäkt.

Önjwiinjinge[Bewerke | kweltekst bewerke]

Di koolestof kamt mååst for önj form foon koolewååderstufe, forålen dåt fosiil iiljinge jardgas än ra ööle. Üt ra ööle wårt önj e petrochemisch industrii tum biispel petrooleum, bänziin än keerosin dästiliird än dåt tiint as grünlååg for foole synteetische stufe, as plastike.

Wällen[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. D. R. Lide: CRC handbook of chemistry and physics: A ready-reference book of chemical and physical data. 87. Aufl. Boca Raton Fla. : CRC Taylor & Francis, 2006 – ISBN 0-8493-0487-3