Zum Inhalt springen

Burundi

Ferwisangen bewerke
Faan Wikipedia
Tekst üüb Fering
Flag faan Burundi
Burundi uun Aafrika

Burundi [bʊˈrʊndi], amtelk det Republiik faan Burundi (üüb Rundi: Republika y'Uburundi) as en banenstoot uun a uast faan Aafrika. Uun a nuurd leit Ruanda, uun a uast Tansaniia an uun a waast det Demokraatisk Republiik Kongo. At lun hee 8.053.574 lidj (2008)[1]. At hoodsteed faan't lun sant 2019 as Gitega (iar wiar det Bujumbura).

Geografii

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Geograafisk Laag

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Burundi leit twesken 02° 18' an 04° 28' (faan a nuurd tu a süüd) an 28° 59' an 30° 50' (faan a waast tu a uast). At lun as tretanjsis letjer üüs Tjiisklun.

At lun dialt grensen mä trii lunen. Det lingst grens (589 km) faan't lun wurt mä Tansaniia an det kurtst grens (236 km) mä det Demokraatisk Republiik Kongo diald. At lun dialt uk en 315 km lung grens mä Ruanda.

Lunskap

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Berger

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De huuchst berig uun’t lun as de Heha Berig, wat 2684 m huuch as. Öler berger san: de Twinyoni Berig (2659 m), de Nyaruyaga Berig (2571 m), de Mikiko Berig (2554 m), de Manga Berig (2523 m), de Monge Berig (2320 m), de Musebeyi Berig (2274 m), de Cendajuru Berig (2216 m), de Rumonyi Berig (2210 m) an de Rwengero Berig (2201 m).

Struumer

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De Ruzizi Struum bildet dial faan't grens mä det DR Kongo. De Malagarasi Struum bildet dial faan't grens mä Tansaniia.

Steeden

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Dön tjiin gratst steeden uun't lun san:

# Steed Lidj (2008)[2]
1 Bujumbura 497.166
2 Gitega 41.944
3 Ngozi 39.884
4 Rumonge 35.931
5 Cibitoke 23.885
6 Kayanza 21.767
7 Bubanza 20.031
8 Gatumba 11.700
9 Karuzi 10.317
10 Kirundo 10.024

Indialing faan Ferwalting

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Burundi hee 18 prowinsen.

Prowins Grate (km²) Lidj (2008)[3] Hoodsteed Koord
1 Bubanza 1089,04 348.188 Bubanza
2 Bujumbura Steed 86,52 478.155 Bujumbura
3 Bujumbura Lun 1319,12 564.070 Isale
4 Bururi 2456,12 570.929 Bururi
5 Cankuzo 1964,54 221.391 Cankuzo
6 Cibitoke 1635,52 460.626 Cibitoke
7 Gitega 1978,96 715.080 Gitega
8 Karuzi 1457,40 433.061 Karuzi
9 Kayanza 1233,24 586.096 Kayanza
10 Kirundo 1703,34 636.298 Kirundo
11 Makamba 1959,60 428.917 Makamba
12 Muramvya 695,52 294.891 Muramvya
13 Muyinga 1836,26 632.346 Muyinga
14 Mwaro 839,60 269.048 Mwaro
15 Ngozi 1473,86 661.310 Ngozi
16 Rumonge[4] 1079,72 Rumonge
16 Rutana 1959,45 336.394 Rutana
17 Ruyigi 2338,88 400.818 Ruyigi

Kliima

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Kliimatabel för Bujumbura, Burundi
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 28,5 28,5 28,4 28,2 28,6 28,7 28,8 30,0 30,8 30,1 28,3 28,1 Ø 28,9
Min. Temp. (°C) 19,1 19,1 19,1 19,3 19,1 18,0 17,3 18,3 19,1 19,5 19,0 19,1 Ø 18,8
Rin of snä (mm) 88 98 111 131 55 7 3 13 32 67 90 112 Σ 807
Stünjen sanskiin (h/d) 5,4 5,6 5,7 5,5 6,8 8,5 8,8 8,1 7,1 6,1 5,0 5,3 Ø 6,5
Rindaar (d) 10 8 10 11 6 1 0 1 6 9 13 11 Σ 86
Focht uun a loft (%) 77 75 78 79 76 67 63 60 62 68 76 77 Ø 71,5
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
28,5
19,1
28,5
19,1
28,4
19,1
28,2
19,3
28,6
19,1
28,7
18,0
28,8
17,3
30,0
18,3
30,8
19,1
30,1
19,5
28,3
19,0
28,1
19,1
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä 		88
98
111
131
55
7
3
13
32
67
90
112
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det

Befölkring

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Spriiken

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Burundi hee tau amtelk spriiken: Fraansöösk an Rundi.

Sünjhaid

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Wüfen raage uun't madel en ääler faan 63 juaren, an maaner ian faan 59,4 juaren.

Histoore

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Faan 1885 ap tu 1916 wiar at lun dial faan't kolonii faan Tjiisk-Uastaafrika. Faan 1916 ap tu 1922 wiar't faan belgisk saldooten besaatet. Faan 1922 ap tu 1962 wiar at lun en belgisk mandaat-teritoorium. Burundi wurd 1. Jüüle 1962 faan Belgien suwereen. 1966 wurd at lun en republiik.

Politiik

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Burundi as en republiik. A stootsboowenhood as a president. A president sant 18. Jüüne 2020 as Évariste Ndayishimiye. Det CNDD-FDD as at partei faan't regiaring. Det ual president, faan 2005-2020, wiar Pierre Nkurunziza.

Bütjenpolitiik

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Burundi as sant 18. September 1962 lasmoot faan dön Feriand Natschuunen an sant 25. Mei 1963 faan det Aafrikoons Unioon.

Wiartskap

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At weering faan't lun as de Burundi-Franc, wat faan det Beenk faan det Republiik faan Burundi ütjbroocht wurt.

Üüb a HDI-indeks stäänt det lun üüb plaats 185 faan 187[5]. Uun't juar 2018 hed at lun en BIP faan amanbi 3,3 biljuunen US-Dooler[6].

Futnuuten an Kwelen

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
  1. ↑ www.citypopulation.de
  2. ↑ Burundi, citypopulation.de
  3. ↑ The Statesman's Yearbook: The Politics, Cultures and Economies of the World, 2014 (2013), s. 253.
  4. ↑ Sant 2015
  5. ↑ Human Development Reports: Burundi United Nations Development Programme. Archiwiaret faan det originool di 21. Jüüle 2019. Ufrepen di 23. Mei 2019.
  6. ↑ unstats.un.org


Faan „https://frr.wikipedia.org/w/index.php?title=Burundi&oldid=238309“