Madelaafrikoons Republiik

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Flag
Det Madelaafrikoons Republiik uun Aafrika

Det Madelaafrikoons Republiik (üüb Sango: Ködörösêse tî Bêafrîka) as en banenstoot uun a maden faan Aafrika. Uun a nuurd leit Tschad, uun a nuurduast Sudaan, uun a uast Süüdsudaan, uun a süüd det Demokraatisk Republiik Kongo, uun a süüdwaast at Republiik Kongo an uun a waast Kameruun. At lun hee 4.659.000 lidj (2017). At hoodsteed as Bangui.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan det Madelaafrikoons Republiik

Geograafisk Laag[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Madelaafrikoons Republiik hee en gratens faan 622.984 km² an as do det fiiw-an-fiartigst gratst lun uun a wäält.

At lun dialt grensen mä seeks lunen. Det lingst grens (1747 km) faan’t lun wurt mä det Demokraatisk Republiik Kongo an det lingst grens (174 km) faan't lun wurt mä Sudaan diald. At lun dialt uk en 1556 km lung grens mä Tschad, en 1055 km lung mä Süüdsudaan, en 901 km lung mä Kameruun an en 487 km lung mä’t Republiik Kongo.

Berger[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det huuchst berig (1420 m) as de Mont Ngaoui. En öler berig as de Toussoro Berig, wat 1330 m huuch as.

Kliima[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Madelaafrikoons Republiik hee en tropisk kliima.

Indialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

CAR prefectures.png

At lun hee 14 prefektüüren (Préfectures), tau wiartskapsprefektüüren (Préfectures économiques; Nana-Grébizi an Sangha-Mbaéré) an en aanjstendig steed (Commune autonome; Bangui).

Prefektüür Grate (km²) Lidj (2003) Hoodsteed
1 Bamingui-Bangoran 58.200 43.229 Ndélé
2 Basse-Kotto 17.604 249.150 Mobaye
3 Haute-Kotto 86.650 90.316 Bria
4 Haut-Mbomou 55.530 57.602 Obo
5 Kémo 17.204 118.420 Sibut
6 Lobaye 19.235 246.875 Mbaiki
7 Mambéré-Kadéï 30.203 364.795 Berbérati
8 Mbomou 61.150 164.009 Bangassou
9 Nana-Mambéré 26.600 233.666 Bouar
10 Ombella-Mpoko 31.835 356.725 Bimbo
11 Ouaka 49.900 276.710 Bambari
12 Ouham 50.250 369.220 Bossangoa
13 Ouham-Pendé 32.100 430.506 Bozoum
14 Vakaga 52.255 46.500 Birao

Befölkring[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Efter a Feriand Natschuunen, hee det Madelaafrikoons Republiik uun 2017 4.659.000 iinwenern. 43 % faan‘t befölkring san oner 15 juar ual an bluat 4 % faan‘t befölkring as ääler üüs 65.

Spriiken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Dön amtelk spriiken san Fraansöösk (sant at suwereniteet) an Sango (sant 1991).

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det fraansöösk armee apsaatet 1887 en post, wat leeder Bangui wurd. Faan heerütj saatet uf 1890 det militeersk okupatschuun faan’t lun iin, diar 1900 oner’t beteekning Oubangi-Chari fraansöösk militeerteritoorium wurd. Det wurd 1906 mä Tschad ferianiget an leeder wurd en kolonii banen faan Fraansöösk Äkwatoriaalaafrika. At lun wurd 1960 suwereen. Efter en putsch uun 1966 wurd generool Jean-Bédel Bokassa hood faan’t regiaring. Bokassa wurd 1972 president tu a leewentstidj an 1976 keiser faan det Madelaafrikoons Rik. Hi wurd 1979 faan en putsch deelsaatet.

Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Madelaafrikoons Republiik as en republiik. A president faan't lun sant 2016 as Faustin-Archange Touadéra.

Bütjenpolitiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Madelaafrikoons Republiik as lasmoot faan dön Feriand Natschuunen sant 20. September 1960.

6.966666666666720.616666666667