Toogo
Tekst üüb Fering |
Toogo [ˈtoːgo], amtelk det Toogoisk Republiik (üüb Fraansöösk: Togo [tɔˈgo] an République Togolaise [ʁe.pyˈblik tɔ.goˈlez]), as en stoot uun a waast faan Aafrika. Uun a waast leit Ghaana, uun a uast Beniin an uun a nuurd Burkiina Faaso. At lun hee 6.191.155 lidj (2010)[1]. At hoodsteed as Lomé.
Geografii
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Koord faan Toogo |
Geograafisk Laag
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Toogo as det iananfiartigstgratst lun uun Aafrika.
At lun dialt grensen mä trii lunen. Det lingst grens (877 km) faan Toogo wurt mä Ghaana an det kurtst mä Burkiina Faaso diald. At lun hee uk en 644 km lung grens mä Beniin. At küst as 56 km lung.
Lunskap
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Berger
[Bewerke | Kweltekst bewerke]De huuchst berig uun't lun as de Agou Berig, wat 700 m huuch as. Dial faan de Sokbaro Berig leit uun't lun.
Struumer
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Struumer uun't lun san: de Oti Struum, de Koumongo Struum, de Kara Struum, de Mono Struum, de Anie Struum, de Amou Struum an de Sio Struum.
Indialing faan Ferwalting
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Toogo hee fiiw regiuunen.
Regiuun | Grate km2 | Lidj (2010) | Hoodsteed | Koord | |
---|---|---|---|---|---|
1 | Centrale | 13.317 | 617.871 | Sokodé | |
2 | Kara | 11.738 | 769.940 | Kara | |
3 | Maritime | 6100 | 2.599.955 | Lomé | |
4 | Plateaux | 16.975 | 1.375.165 | Atakpamé | |
5 | Savanes | 8470 | 828.224 | Dapaong |
Steeden
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Dön sööwen gratst steeden uun't lun san:
Steed | Lidj (2019)[2] | |
---|---|---|
1 | Lomé | 2.090.600 |
2 | Kara | 113.100 |
3 | Sokodé | 107.700 |
4 | Kpalimé | 88.100 |
5 | Atakpamé | 79.800 |
6 | Dapaong | 68.600 |
7 | Tsévié | 56.000 |
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Faan 1884 ap tu 1916 wiar Toogo en tjiisk kolonii. De letst guwernöör (1912-1914) wiar Adolf Friedrich Albrecht Heinrich, Hertooch tu Mecklenburg. Britisk an fraansöösk saldooten naam August 1914 at kolonii. Efter a Iarst Wäältkrich wurd at uastdial faan't kolonii en fraansöösk Mandaat (Fraansöösk Toogolun), an det waastdial wurd en britisk Mandaat (Britisk Toogolun). Britisk Toogolun wurd 1956 dial faan Ghaana. Fraansöösk Toogolun wurd 27. April 1960 oner a nööm Toogo suwereen.
Efter Suwereniteet
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Sylvanus Olympio wiar de iarst president. Hi wurd 1963 uun en putsch ambroocht. Öler stootsboowenhööd wiar Emmanuel Bodjollé (diar feerer faan a putsch an tau daar uun 1963 feerer faan't lun wiar), Nicolas Grunitzky (1963-1967), Kléber Dadjo (diar feerer faan en öler putsch an 91 daar uun 1967 feerer faan't lun wiar), Gnassingbé Eyadéma (1967-2005), Bonfoh Abass (diar feerer faan't lun 68 daar uun 2005, twesken a turagtreed an wool faan Faure Gnassingbé).
Politiik
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Toogo as en republiik. A president sant 2005 as Faure Gnassingbé. At partei faan't regiaring as det Union pour la République. Gnassingbé wurd president efter a duas faan Gnassingbé Eyadéma, wat san aatj wiar. Auer fraagen auer san iinsteling üüs president, treed hi efter 20 daar turag. At wiar do en wool, huaruun hi tu a president weelet wurd. Det letst presidentskapswool wiar de 25. April 2015. Gnassingbé fing 59% faan a stemen.
Bütjenpolitiik
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Toogo as lasmoot faan dön Feriand Natschuunen sant 20. September 1960.
Wiartskap
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At weering faan't lun as de waastaafrikoons CFA-Franc (ufkert: F), wat faan det Waastaafrikoons Sentraalbeenk ütjbroocht wurt.
Referensen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]