Mangan

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbol, Numer Mangan, Mn, 25
Seerie Auergungsmetal
Skööl, Periode, Blook 7, 4, d
Klöör, Skak salwern metalen
CAS-Numer 7439-96-5
Uundial 0,085 %[1]
Atomaar [2]
Atoommase 54,938049 u
Atoomraadius (bereegent) 140 (161) pm
Kovalent-Raadius low-spin: 139 pm, high-spin: 161 pm
Elektroonen [Ar] 3d5 4s2
Energii 4,1 eV[3]
1. Ionisiarang 717,3 kJ/mol
2. Ionisiarang 1509 kJ/mol
3. Ionisiarang 3248 kJ/mol
4. Ionisiarang 4940 kJ/mol
5. Ionisiarang 6990 kJ/mol
6. Ionisiarang 9220 kJ/mol
7. Ionisiarang 11.500 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Feranerangen sjauer
Sachthaid 7,43 g/cm3 (25 °C)[4]
Hardhaid 6,0
Magnetismus paramagneetisk (\alpha: \chi_{m} = 9,0 · 10−4;
\beta: \chi_{m} = 8,2 · 10−4)[5]
Smoltponkt 1519 K (1246 °C)
Köögponkt 2373 K[6] K (2100 °C)
Molaar Rüm 7,35 × 10−6 m3/mol
Dampwaremk 225 kJ/mol[6] kJ/mol
Smoltwaremk 13,2 kJ/mol
Faard faan a tuun 5150 m/s bi 293,15 K
Waremk 479,5[1] J/(kg · K)
Elektrisk struumfeerang 6,94 × 105 A/(V · m)
Waremkfeerang 7,8 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsjuunstustant 1, 2, 3, 4, (5), 6, 7
Oksiiden MnO, MnO2, Mn2O3, Mn2O7, Mn3O4 (stark sür)
Normoolpotentiaal −1,18 V (Mn2+ + 2 e → Mn)
Elektronegatiwiteet 1,55 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
52Mn

{syn.}

5,591 d ε 4,712 52Cr
53Mn

ferenkelt

3,74 × 106 a ε 0,597 53Cr
54Mn

{syn.}

312,3 d ε 1,377 54Cr
β 0,697 54Fe
55Mn

100 %

stabiil
56Mn

{syn.}

2,5785 h β 3,695 56Fe
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
55Mn 5/2 6,545 × 107 0,179 24,789
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken [7]

Polwer

02 – Braant fiks gau

Üübpaase

H- an P-wäärnang H: 228
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 210-​240-​241-​280-​370+378 [7]
EU-Gefoorentiaken [7]
Braant gau
Braant gau
(F)
R- an S-wäärnang R: 11 (Polwer)
S: 7-33-43-60 (Polwer)
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Mangan [maŋˈɡaːn] as en cheemisk element mä det sümbool Mn an det atoomnumer 25. Mangan as en salwerwitj an hard auergungsmetal an liket iisen.

Bilen[Bewerke | kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. Taalen faan www.webelements.com (Mangan), wan ei ööders uunden,
  3. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Lehrbuch der Experimentalphysik, Binj 6: Festkörper. 2. aplaag, Walter de Gruyter, 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
  4. N. N. Greenwood an A. Earnshaw: Chemie der Elemente, 1. aplaag, VCH, Weinheim 1988, ISBN 3-527-26169-9, S. 1339.
  5. Weast, Robert C. (ed. in chief): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990. Sidjen E-129 bit E-145. ISBN 0-8493-0470-9. Taalen üüb g/mol bereegent an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer tu Si-wäärs amreegent.
  6. 6,0 6,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  7. 7,0 7,1 7,2 Dootenbleed Mangan (Pulver) bi AlfaAesar, ufrepen di 29. März 2011 (mä JavaScript).

Luke uk diar[Bewerke | kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Mangan – Saamlang faan bilen of filmer

Wikibooks-logo.svg Wikibooks Mangan (sjiisk)