Zum Inhalt springen
Wiis sa gur
en mel' Di ön.
Wees so gud
an melde di uun.
Weesegödj
än mald de önj.


Seleen

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Se)
Tekst üüb Öömrang
Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer Seleen, Se, 34
Seerie Hualewmetal
Skööl, Periode, Blook 16, 4, p
Klöör, Skak grä, skemern
CAS-Numer 7782-49-2
Uundial 0,8 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase 78,96 u
Atoomraadius (bereegent) 115 (103) pm
Kovalent-Raadius 120 pm
Van der Waals-Raadius 190 pm
Elektroonen [Ar] 3d10 4s2 4p4
Energii 5,9 eV[3]
1. Ionisiarang 941 kJ/mol
2. Ionisiarang 2045 kJ/mol
3. Ionisiarang 2973,7 kJ/mol
4. Ionisiarang 4144 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fääst
Sachthaid 4,28 g/cm3 (suart Se bi 60 °C) ;

4,819 g/cm3 (grä Se bi 25 °C) ;
4,48 g/cm3 (ruad Se bi 25 °C)

Hardhaid 2
Magnetismus diamagneetisk ( = −1,9 · 10−5)[4]
Smoltponkt 494 K (221 °C)
Köögponkt 958,2 K[5] K (685 °C)
Molaar Rüm 16,42 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 95,5 kJ/mol[5] kJ/mol
Smoltwaremk 5,4 kJ/mol
Faard faan a tuun 3350 m/s bi 293,15 K
Waremkfeerang 0,52 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatsionstustant ±2, 4, 6
Oksiiden SeO2
Sür of baasisk stark sür
Normoolpotentiaal −0,67 V (Se + 2 e → Se2−)
Elektronegatiwiteet 2,55 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
74Se

0,87 %

stabiil
75Se

{syn.}

119,779 d ε 0,864 75As
76Se

9,36 %

stabiil
77Se

7,63 %

stabiil
78Se

23,78 %

stabiil
79Se

{syn.}

3,27 · 105a β 0,151 79Br
80Se

49,61 %

stabiil
81Se

{syn.}

18,45 min β 1,585 81Br
82Se

8,73 %

1,08 · 1020 a ββ 2,995 82Kr
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
NMR-Eegenskapen
  Spin (I) γ uun
rad·T−1·s−1
Er(1H) fL bi
B = 4,7 T
uun MHz
77Se 1/2 5,125 5,37 · 10−4 19,0672 (2,3488 T)
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [6]
06 – Giftag 08 – Ei sünj

Gefoor

H- an P-wäärnang H: 331-301-373-413
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 273-​304+340 [7]
EU-Gefoorentiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [6]
Giftag
Giftag
(T)
R- an S-wäärnang R: 23/25-33-53
S: (1/2)-20/21-28-45-61
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Seleen [zeˈleːn] as en cheemisk element mä det sümbool Se an det atoomnumer 34. Seleen as giftag, likes brükt di minsk diar letj miaten faan.

Luke uk diar

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons Commonskategorii: Seleen – Saamlang faan bilen of filmer

 Wichtag bööd tu artiikler auer't sünjhaid

  1. Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente, S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen kem faan www.webelements.com (Selen), wan ei ööders uunden.
  3. Ludwig Bergmann, Clemens Schaefer, Rainer Kassing: Lehrbuch der Experimentalphysik, Binj 6: Festkörper. 2. aplaag, Walter de Gruyter, 2005, ISBN 978-3-11-017485-4, S. 361.
  4. Weast, Robert C. (ed. in chief): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990. Sidjen E-129 bit E-145. ISBN 0-8493-0470-9. A taalen san diar üüb g/mol bereegent an uun cgs-ianhaiden uunden. Heer as di wäärs tu SI-ianhaiden amreegent.
  5. Hochspringen nach: 5,0 5,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  6. Hochspringen nach: 6,0 6,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 7782-49-2 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)
  7. Dootenbleed Selen bi Merck, ufrepen di 23. April 2011.